Weekendavisen udkommer hver fredag og består af fire sektioner: Samfund, Kultur, Bøger og Ideer.
Avisen findes, fordi postvæsenet i 1968 holdt op med at bringe post ud om eftermiddagen.
Sådan blev avisen til
Historie
Avisen, der opstod fordi posten holdt op
En logistisk ændring, ikke kun en økonomisk krise.
Sådan blev Weekendavisen til
Berlingske Aftenavis udkom fra 1845 som eftermiddagsudgave af Berlingske, fra omkring 1913 med egen redaktion. Den var et respekteret borgerligt kultur- og opinionsorgan.
I 1968 indstillede postvæsenet den sene ombæring. Dermed kunne en aftenavis reelt ikke længere distribueres i Danmark — læserne måtte vente til dagen efter eller købe den i løssalg. Oplaget fik et alvorligt knæk.
I 1969 satsede Aftenavisen på en udvidet weekendudgave, som hurtigt blev en succes. Aftenavisen blev lukket i februar 1971 — men weekendudgaven fortsatte og skiftede navn til Weekendavisen i oktober samme år.
| Årstal | Begivenhed |
|---|---|
| 1845 | Berlingske Aftenavis udkommer første gang |
| Ca. 1913 | Aftenavisen får egen redaktion |
| 1968 | Postvæsenet stopper den sene ombæring — aftenavisen som format bliver uholdbar |
| 1969 | Udvidet weekendudgave lanceres og bliver en succes |
| Februar 1971 | Berlingske Aftenavis lukkes som dagblad |
| Oktober 1971 | Weekendudgaven skifter navn til Weekendavisen |
| Fra 1980’erne | Fokus flyttes mod internationale forhold, samfund og kultur |
| Fra 2000 | Fast tillæg om videnskab |
Detaljen i logoet
- Weekendavisens logo bærer “ANNO 1749” — Berlingske-slægtens våbenmærke.
- Årgangstællingen løber fra 1749, ikke fra 1971. Avisen regner sig selv som en fortsættelse af den oprindelige Berlingske Tidende.
- Det er ikke kun pynt. Det er avisens egen udlægning af, hvad den er — en linje tilbage til Danmarks ældste avis frem for et blad grundlagt i 1971.
- Otto Fog-Petersen, Aftenavisens chefredaktør fra 1951, var drivkraften bag, at weekendudgaven overlevede lukningen.
Berlingske Aftenavis udkom fra 1845 som eftermiddagsudgave af Berlingske, fra omkring 1913 med egen redaktion. Den var et respekteret borgerligt kultur- og opinionsorgan.
I 1968 indstillede postvæsenet den sene ombæring. Dermed kunne en aftenavis reelt ikke længere distribueres — læserne måtte vente til dagen efter eller købe den i løssalg. Oplaget fik et alvorligt knæk.
I 1969 satsede Aftenavisen på en udvidet weekendudgave, som hurtigt blev en succes.
Aftenavisen blev lukket i februar 1971. Weekendudgaven fortsatte og skiftede navn til Weekendavisen i oktober samme år. Drivkraften bag var Aftenavisens chefredaktør Otto Fog-Petersen.
Linjen tilbage til 1749
Weekendavisens logo bærer “ANNO 1749” — Berlingske-slægtens våbenmærke — og årgangstællingen løber fra 1749, ikke fra 1971.
Avisen regner sig altså selv som en fortsættelse af den oprindelige Berlingske Tidende. Det er ikke kun pynt; det er avisens egen udlægning af, hvad den er.
Sektionerne
Avisen i praksis
Sektionerne, tallene og abonnementet
Udkommer hver fredag på papir — e-avisen ligger klar torsdag aften.
| Sektion | Indhold |
|---|---|
| Samfund | Indland, udland og økonomi — analyse frem for dagsaktuelle notitser |
| Kultur | Film, kunst, musik, teater og arkitektur |
| Bøger | Et af landets mest omfattende bogtillæg |
| Ideer | Videnskab, filosofi og historie — fast tillæg om videnskab siden 2000 |
Om læsertallet
- Cirka 193.000 ugentlige læsere (2024) ifølge Kantar Media Index Danmark/Gallup.
- Læsertal er ikke oplag. Læsertal er et estimat over, hvor mange der har læst i avisen; oplag er antallet af solgte eksemplarer. De to tal ligner ikke hinanden og bruges ofte i flæng.
- Weekendavisen sælger fortsat flere fysiske end digitale eksemplarer — usædvanligt blandt danske aviser.
- Angiv altid kilde og år, når du citerer læsertal. Et tal uden metode siger ingenting.
Før du tegner abonnement
- Tjek prisen efter introtilbuddet. Digitale medieabonnementer sælges næsten altid med rabat de første måneder — notér datoen for fuld pris.
- Bindingsperiode: ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
- Opsigelse skal være lige så let som oprettelse.
- Studierabat findes hos de fleste aviser — spørg, hvis det er relevant, frem for at gå ud fra det.
- Prøv biblioteket først. Mange biblioteker giver adgang til danske aviser digitalt med bibliotekskort.
Samfund dækker indland, udland og økonomi med analyse frem for dagsaktuelle notitser.
Kultur dækker film, kunst, musik, teater og arkitektur.
Bøger er et af landets mest omfattende bogtillæg og for mange abonnenter selve grunden til at holde avisen.
Ideer dækker videnskab, filosofi og historie. Avisen har haft fast videnskabstillæg siden 2000.
Fra 1980’erne flyttede tyngden mod internationale forhold, samfund og kultur — den profil, avisen har i dag.
Tallene
Cirka 193.000 ugentlige læsere (2024), opgjort af Kantar Media Index Danmark/Gallup.
Læsertal er ikke oplag. Læsertal estimerer, hvor mange der har læst i avisen; oplag er antallet af solgte eksemplarer. De to bruges ofte i flæng, og forskellen er stor.
Weekendavisen sælger fortsat flere fysiske end digitale eksemplarer — usædvanligt blandt danske aviser.
Abonnement
Tjek prisen efter introtilbuddet, og notér datoen.
Bindingsperiode: ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
Opsigelse skal være lige så let som oprettelse.
Prøv biblioteket først. Mange biblioteker giver digital adgang til danske aviser med bibliotekskort.
E-avisen ligger klar torsdag aften, dagen før papiravisen udkommer.
Ejerskab
Weekendavisen udgives af Berlingske Media, som ejes af den belgiske koncern DPG Media — samme hus som Berlingske og B.T.
Redaktionen har sin egen linje og profil, men det er værd at kende strukturen: to koncerner står bag en stor del af den danske dagspresse.
Der findes gennemgange af B.T., Politiken og Dagbladet Information her på siden.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Aftenavis | Avis udbragt om eftermiddagen — format der forsvandt i Danmark |
| Ombæring | Postvæsenets udbringning af post og aviser |
| Løssalg | Salg af enkeltnumre i kiosk frem for abonnement |
| Årgangstælling | Nummerering af avisens årgange fra grundlæggelsesåret |
| Læsertal | Estimeret antal læsere — ikke det samme som oplag |
| Oplag | Antal solgte eller distribuerede eksemplarer |
| E-avis | Digital udgave af papiravisen, side for side |
Kildehenvisninger
Kilder og opslagsværker
Årstal, navneskift og læsertal er kontrolleret hos leksika og branchens egne målinger.
- Lex — Danmarks nationalleksikon om Weekendavisen lex.dk
- Lex — om Berlingske Aftenavis 1845-1971 lex.dk
- Lex — Berlingske Media og koncernens titler, herunder læsertal lex.dk
- Weekendavisen — avisens egen side og kolofon weekendavisen.dk
- Berlingske Media — udgiveren berlingskemedia.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark mediernesudvikling.slks.dk
- Forbrugerombudsmanden — regler for abonnementer og opsigelse forbrugerombudsmanden.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Læsertal opgøres årligt, og redaktionelle forhold ændrer sig — se avisens kolofon og branchens aktuelle målinger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår udkommer Weekendavisen?
Hver fredag på papir. E-avisen ligger klar torsdag aften.
Hvorfor blev Weekendavisen til?
Postvæsenet stoppede den sene ombæring i 1968, så aftenaviser ikke kunne distribueres. Berlingske Aftenavis lukkede i februar 1971, men weekendudgaven fortsatte som Weekendavisen fra oktober samme år.
Hvorfor står der 1749 i logoet?
Fordi avisen regner sig som en fortsættelse af Berlingske Tidende. Årgangstællingen løber fra 1749, ikke fra 1971.
Hvem er chefredaktør?
Martin Krasnik har været ansvarshavende chefredaktør siden 2017.
Hvilke sektioner består avisen af?
Fire: Samfund, Kultur, Bøger og Ideer.
Hvor mange læser Weekendavisen?
Omkring 193.000 ugentlige læsere (2024) ifølge Kantar Media Index Danmark/Gallup. Det er læsertal, ikke oplag.
Hvem ejer avisen?
Berlingske Media, der ejes af den belgiske koncern DPG Media.