Den Blå Avis: sådan handler du sikkert på DBA
Den Blå Avis er ikke en avis i sædvanlig forstand. Det er Danmarks største markedsplads for køb, salg og bytte mellem private — og en del virksomheder.
Der er to ting, det er værd at vide, før man handler der.
Dine rettigheder er anderledes
Dine rettigheder
Privat handel er noget andet end butikshandel
Den vigtigste forskel, og den der oftest overrasker.
Kort fortalt
Køber du af en privatperson, gælder forbrugerbeskyttelsen som udgangspunkt ikke. Der er ingen fortrydelsesret, og reklamationsretten er langt mere begrænset end i en butik.
Køber du derimod af en erhvervsdrivende — også når annoncen står på en markedsplads for private — gælder de almindelige regler, herunder to års reklamationsret.
Tjek derfor, om annoncøren er privat eller erhverv. Det står som regel på profilen.
| Forhold | Køb af privat | Køb af erhverv |
|---|---|---|
| Fortrydelsesret | Nej | Ja ved fjernsalg — 14 dage |
| Reklamationsret | Meget begrænset | To år |
| Krav om korrekt beskrivelse | Ja — varen skal svare til det aftalte | Ja |
| “Som beset” | Bindende, hvis det er oplyst | Kan ikke fratage dig dine rettigheder |
| Klagenævn | Nej — sagen er civilretlig | Ja |
Det betyder ikke, at man er retsløs. En privat sælger må ikke give urigtige oplysninger eller fortie væsentlige fejl — varen skal svare til det, der er aftalt. Men vejen frem ved uenighed er en civil sag, ikke et klagenævn. Gem derfor annoncen, beskederne og kvitteringen.
Køber du af en privatperson, gælder forbrugerbeskyttelsen som udgangspunkt ikke.
Der er ingen fortrydelsesret, og reklamationsretten er langt mere begrænset end i en butik. Ved uenighed er der heller ikke et klagenævn at gå til — sagen er civilretlig.
Køber du derimod af en erhvervsdrivende — også når annoncen står blandt de private — gælder de almindelige regler, herunder to års reklamationsret og fortrydelsesret ved fjernsalg.
Tjek derfor, om annoncøren er privat eller erhverv. Det står som regel på profilen, og det ændrer din retsstilling fuldstændigt.
Men du er ikke retsløs
En privat sælger må ikke give urigtige oplysninger eller fortie væsentlige fejl. Varen skal svare til det, der er aftalt.
“Som beset” er bindende, hvis det er oplyst — men det dækker ikke over noget, sælgeren har fortiet.
Gem annoncen, beskederne og kvitteringen. Det er din dokumentation, hvis der bliver uenighed.
Svindelmønstrene
Svindel
Mønstrene, der går igen
De fleste forsøg følger en håndfuld skabeloner. Kender du dem, er de lette at få øje på.
Phishinglinket til “betaling” eller “fragt”
“Jeg har allerede betalt for leveringen, og du skal få pengene fra linket. Kureren ringer i morgen.”Det mest udbredte forsøg mod sælgere. Der sendes et link, der ligner markedspladsen eller et fragtfirma — UPS, DAO, GLS, PostNord — hvor du bliver bedt om at oplyse kortoplysninger for at modtage betaling.
Man modtager aldrig penge ved at indtaste sit kortnummer. Har du gjort det, skal kortet spærres i banken med det samme — og har du oplyst MitID, skal det også spærres.
Forsøget på at flytte samtalen væk
“Kan du sende mig din e-mailadresse?”Formålet er at kunne fortsætte, selv om markedspladsen blokerer profilen. Bliv i platformens egen beskedfunktion.
Den falske betalingskvittering
Du får et “bevis” for en overførsel via en kendt bank eller betalingstjeneste. Det er forfalsket.
Send aldrig varen, før pengene står på din egen konto — ikke før en kvittering, en skærmoptagelse eller en besked siger, at de er på vej.
Hastværket
“Tilbuddet gælder kun i dag”, “jeg kan ikke svare senere”, “der er en anden køber”. Presset er selve metoden — den, der har travlt med at få dig til at handle hurtigt, har en grund.
Otte vaner, der fjerner det meste
- Tjek profilen. Er den nyoprettet og uden validering, så vær ekstra opmærksom.
- Bliv i platformens beskedfunktion.
- Oplys aldrig kortoplysninger eller MitID via et link. Ingen legitim handel kræver det.
- Tjek at pengene faktisk er på kontoen, før varen sendes.
- Mød hvis muligt op og se varen, særligt ved dyrere ting.
- Søg efter billedet — bruges det samme foto i mange annoncer, er det ikke sælgerens.
- Gem annonce, beskeder og kvittering. Det er din dokumentation.
- Anmeld forsøget i platformens egen anmeldefunktion, så andre ikke rammes.
Hvis det er gået galt
Spær kortet hos banken. Har du oplyst MitID, spærres det også. Anmeld til politiet, og kontakt banken om muligheden for indsigelse. Gem al korrespondance.
De fleste forsøg følger en håndfuld skabeloner.
Phishinglinket
Det mest udbredte forsøg, og det rammer sælgere.
Du får et link, der ligner markedspladsen eller et fragtfirma — UPS, DAO, GLS, PostNord — hvor du bliver bedt om at oplyse kortoplysninger for at modtage betaling.
Man modtager aldrig penge ved at indtaste sit kortnummer. Har du gjort det, skal kortet spærres i banken øjeblikkeligt. Har du oplyst MitID, skal det også spærres.
Forsøget på at flytte samtalen
“Kan du sende mig din e-mailadresse?”
Formålet er at kunne fortsætte, hvis profilen bliver blokeret. Bliv i platformens egen beskedfunktion.
Den falske kvittering
Du får et “bevis” for en overførsel. Det er forfalsket.
Send aldrig varen, før pengene står på din egen konto.
Hastværket
“Kun i dag”, “der er en anden køber”, “jeg kan ikke svare senere”. Presset er selve metoden.
Sådan handler du fornuftigt
Som køber:
- Se profilen og historikken igennem.
- Bed om flere billeder og en præcis beskrivelse — stand, fejl, serienummer.
- Søg efter billedet. Går det igen i mange annoncer, er det ikke sælgerens.
- Mød op og se varen, hvis den er dyr.
- Brug en betalingsform med beskyttelse, hvis I ikke mødes.
Som sælger:
- Skriv en ærlig beskrivelse, inklusive fejl. Det forebygger sagen bagefter.
- Tag rigtige billeder i dagslys — af selve varen, ikke et lånt produktfoto.
- Tjek at pengene er indsat, før varen sendes.
- Gem dokumentationen for afsendelse.
Om skat
Salg af dine egne brugte ting er som udgangspunkt skattefrit — også hvis du får mere for dem, end du regnede med.
Bliver det derimod systematisk, hvor du køber ind med henblik på videresalg, kan det blive erhvervsmæssig virksomhed med både skat og eventuelt moms. Grænsen går ved, om der er tale om at sælge ud af eget indbo eller at drive handel.
Kort om platformen
Den Blå Avis startede i 1981 som en fysisk avis, hvor det var gratis at indrykke en annonce. Den trykte udgave udkom frem til 2014; siden har den kun eksisteret online og som app.
Det er stadig gratis at oprette en almindelig annonce.
Platformen tilbyder desuden en integreret betalings- og fragtløsning, hvor pengene holdes tilbage undervejs. Den koster gebyr for begge parter, og der er delte erfaringer med, hvordan sager håndteres, når noget går galt — så det er værd at læse vilkårene, før man vælger den frem for at mødes personligt.
Der findes en gennemgang af dine rettigheder ved nethandel mere generelt.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Fortrydelsesret | Ret til at fortryde et køb — gælder ikke ved køb af private |
| Reklamationsret | Ret til at klage over fejl — to år ved køb af erhvervsdrivende |
| Som beset | At varen sælges i den stand, den er i ved besigtigelsen |
| Fjernsalg | Køb indgået uden at parterne mødes |
| Phishing | Forsøg på at franarre login- eller kortoplysninger |
| Indsigelse | At bestride en betaling gennem din bank |
| Erhvervsdrivende | Sælger der handler som led i sit erhverv |
Kildehenvisninger
Kilder brugt til denne artikel
Svindelmønstrene er beskrevet efter platformens egen kundeservice.
- DBA Kundeservice — om phishinglinks til falske fragt- og betalingssider support.dba.dk
- DBA Kundeservice — falske købshenvendelser og hvad du skal være opmærksom på support.dba.dk
- Forbrug.dk — Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerportal forbrug.dk
- Nævnenes Hus — klageadgang ved køb hos erhvervsdrivende naevneneshus.dk
- Sikkerdigital.dk — phishing og sikker adfærd på nettet sikkerdigital.dk
- Politiet — anmeldelse af bedrageri og internetkriminalitet politi.dk
- MitID — spærring og sikkerhed mitid.dk
- Skattestyrelsen — salg af private ejendele og hvornår det bliver skattepligtigt skat.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Platformens funktioner og gebyrer ændrer sig løbende — tjek de aktuelle vilkår på dba.dk.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning. Er du blevet udsat for svindel, skal du spærre kort og eventuelt MitID, anmelde forholdet til politiet og kontakte din bank. Regler om forbrugerkøb findes på forbrug.dk.
Ofte stillede spørgsmål
Har jeg fortrydelsesret ved køb på DBA?
Ikke ved køb af en privatperson. Køber du af en erhvervsdrivende, gælder de almindelige regler, herunder fortrydelsesret ved fjernsalg.
Hvad er forskellen på at købe af privat og af erhverv?
Ved køb af erhverv har du to års reklamationsret og adgang til klagenævn. Ved køb af privat er beskyttelsen langt mere begrænset.
Hvad er det mest udbredte svindelforsøg?
Et phishinglink, der ligner platformen eller et fragtfirma, og som beder om kortoplysninger “for at modtage betaling”. Man modtager aldrig penge ved at indtaste sit kortnummer.
Hvad gør jeg, hvis jeg har oplyst kortoplysninger?
Spær kortet i banken med det samme. Har du oplyst MitID, skal det også spærres. Anmeld derefter forholdet til politiet.
Hvornår må jeg sende varen?
Når pengene står på din egen konto. Ikke ved en kvittering, et skærmbillede eller en besked om, at de er på vej.
Skal jeg betale skat af det, jeg sælger?
Salg af egne brugte ejendele er som udgangspunkt skattefrit. Køber du ind med henblik på videresalg, kan det blive erhvervsmæssig virksomhed.
Hvor længe har Den Blå Avis eksisteret?
Siden 1981. Den trykte udgave udkom frem til 2014, og platformen findes i dag kun online og som app.