Realistisk budget — metoden og de faste udgifter

Et budget bliver først realistisk, når det bygger på, hvad du faktisk bruger — ikke på hvad du regner med at bruge.

Det er hele forskellen, og det tager én aften at finde ud af.

Metoden

Begynd med kontoudtoget

Ikke med et tomt skema. Se på de sidste tre måneders posteringer.

Alle banker kan vise dem, og de fleste grupperer dem automatisk. Det er her, de fleste får den største overraskelse — som regel over abonnementer, de havde glemt, og over hvad der reelt går til mad og take-away.

Find de faste udgifters rigtige månedspris

Læg alle årets faste udgifter sammen — også dem, der kun kommer én gang om året. Forsikringer, kontingenter, bilsyn, tandlæge, gaver.

Divider med tolv.

Nu har du det beløb, de faste udgifter reelt koster hver måned. Også i de måneder, hvor regningerne ikke kommer — og det er netop dem, der plejer at vælte budgettet.

Opret en separat konto

Lav en fast overførsel af beløbet dagen efter lønnen. Alle regninger trækkes derfra, og kontoen rører du ikke.

Det, der bliver tilbage på lønkontoen, er dit reelle rådighedsbeløb. Det fjerner fornemmelsen af, at pengene forsvinder uden at man ved hvorhen.

Automatisér opsparingen

Samme dag som lønnen kommer — ikke sidst på måneden med det, der er tilovers.

Der er aldrig noget tilovers. Det er ikke et spørgsmål om disciplin, det er sådan det virker for de fleste.

Selv et lille fast beløb bliver til noget, og det kan sættes op, når økonomien tillader det.

Det, folk oftest glemmer

De årlige udgifter. Forsikringer betalt helårligt, kontingenter, bilsyn, grøn ejerafgift, dæk, tandlæge, briller, gaver, ferie.

De små abonnementer. Streaming, musik, cloudlagring, apps, avis, fitness, frokostordning. Hver for sig små, samlet betydelige.

Gebyrer på konti og kort.

Og bufferen. Den er ikke en luksus — den er det, der afgør, om en punkteret vaskemaskine bliver en irriterende udgift eller et lån.

Det trick, der virker hurtigst

Tjek forskudsopgørelsen.

Er den forkert, betaler du for meget i skat hver eneste måned, og pengene kommer først tilbage om et år.

Det kan rettes på skat.dk på ti minutter, og ændringen slår igennem på næste lønseddel. Ingen anden enkeltting i budgetlægningen giver flere penge til rådighed så hurtigt.

Hvis budgettet ikke går op

Ikke alle regninger har samme konsekvens, hvis de ikke betales. Rækkefølgen er:

Bolig først. Konsekvensen er, at man mister den.

Derefter el og varme, som kan lukkes — og genåbning koster gebyr oveni.

Så mad og transport til arbejde. Uden dem falder indtægten også bort.

Nødvendige forsikringer, fordi en enkelt hændelse uden dækning kan blive meget dyr.

Gæld med høj rente, fordi den vokser hurtigst.

Og til sidst alt det øvrige — det er her, der skæres.

Ring, før regningen forfalder

Det mest undervurderede råd i personlig økonomi.

Kreditorer indgår langt oftere en afdragsordning, hvis man henvender sig inden restancen opstår. Bagefter er sagen typisk sendt videre, og der er lagt gebyrer og renter på.

Og gældsrådgivning er gratis

Der findes uafhængig, gratis økonomi- og gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM’s Sociale Arbejde.

De kan forhandle med kreditorer, de har set situationen før — og de sælger dig ingenting.

Der findes en gennemgang af, hvad du bør gøre før du låner, og af hvor besparelserne faktisk er.

Vedligehold det

Gennemgå budgettet én gang om året — helst i januar, hvor de fleste priser justeres.

Og en ærlig bemærkning: den oprindelige version af denne artikel skrev, at lønnen “meget ofte” stiger tilsvarende, så tingene passer sammen. Det holder ikke altid. I 2022 og 2023 steg priserne mere end lønningerne for mange danskere.

Derfor er det ikke nok at antage, at det går lige op. Man er nødt til at regne efter.

Ordforklaringer

Denne artikel er generel information og ikke økonomisk rådgivning. Er din økonomi presset, findes der gratis og uafhængig gældsrådgivning hos Forbrugerrådet Tænk og KFUM’s Sociale Arbejde, og du kan undersøge mulighederne for hjælp hos din kommune på borger.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan lægger jeg et realistisk budget?

Begynd med tre måneders kontoudtog frem for et tomt skema. Læg årets faste udgifter sammen, divider med tolv, og overfør beløbet til en separat konto.

Hvorfor skal jeg dividere de faste udgifter med tolv?

Så de årlige regninger er dækket i alle måneder — også dem, hvor de ikke kommer. Det er dem, der oftest vælter et budget.

Hvad glemmer folk oftest i budgettet?

De årlige udgifter og de små abonnementer. Hver for sig små, samlet betydelige.

Hvordan får jeg hurtigst flere penge til rådighed?

Ved at tjekke forskudsopgørelsen. Er den forkert, betaler du for meget i skat hver måned — og rettelsen slår igennem på næste lønseddel.

Hvad skal jeg betale først, hvis pengene ikke rækker?

Bolig, derefter el og varme, så mad og transport til arbejde. Til sidst abonnementer og fornøjelser.

Hvornår skal jeg kontakte dem, jeg skylder?

Før regningen forfalder. Kreditorer indgår langt oftere en afdragsordning, hvis man henvender sig inden restancen opstår.

Hvor får jeg gratis hjælp til økonomien?

Hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM’s Sociale Arbejde. Rådgivningen er gratis, uafhængig og sælger dig ingenting.