Som et af meget få lande i verden, betaler man i Danmark negative renter af de penge, man har i banken. Det er mange mennesker trætte af og kigger derfor mod andre steder at placere deres penge. Læs med her og bliv klogere på dine muligheder, hvis du vil undgå negative renter.
Mange søger mod aktiehandel, som med internettet har gennemgået en mindre revolution, da alle nu nemt og billigt kan både købe og sælge med få klik fra deres telefon eller computer. Netop fordi, det er blevet så let at handle med aktier, og fordi der er er mulighed for at få sine penge til at yngle, vælger mange at forsøge sig med aktiehandel.
Kender du Tina?
Men hvorfor lige aktier, vil nogle måske spørge. Som nævnt har det uden tvivl betydning, at det er blevet så let at handle med aktier, men også TINA kan spille ind. TINA er en forkortelse for ‘There Is No Alternative’, og med det menes der, at der intet alternativ er til aktier. For eksempel er det en dårlig idé at hæve alle sine penge og lægge dem under hovedpuden, for der bliver de med sikkerhed ikke mere værd, tvært i mod. Også mange andre investeringer kan være usikre, men aktier anses altså for at være det sikreste, selvom der heller ikke her er nogle garantier.
Den sikre havn
Aktier er dog ikke det eneste, man kan investere i, for også ting som fast ejendom kan være en relativt sikker investering. Mange anser også guld for at være en sikker havn, hvis alt andet krakker, og derfor kan det også være en mulighed at placere en lille del af sine penge i guldbarrer eller mønter som opbevares i en bankboks. Nogle vælger at investere i whiskey og dyre ure, og det kan absolut være en mulighed, men også her skal man vide, hvad man laver. For mange vil det bedste være at placere de fleste af sine penge i gode solide aktier eller fast ejendom, og herudover måske en smule i guld eller andre værdier.
Hav styr på din risiko
Når man invester i aktier, er det vigtigt fra starten at have overvejet, hvor risikovillig man er. Når man har styr på det, kan man begynde at kigge efter interessante selskaber. Det er vigtigt at forstå, at handel med aktier kan være en måde at undgå negative renter, men hvis man ikke gør sig umage eller er uheldig, kan man hurtigt miste langt flere penge, end renterne ville have beløbet sig til.
Det kan derfor være en god idé at overveje, hvor stor en del af porteføljen der skal placeres i de forskellige risikoklasser, hvis man da ikke vælger at køre den sikre stil og udelukkende købe store, solide selskaber fra de ledende index. Hvis man gerne vil løbe en lille risiko, men ikke risikere at miste alt for mange penge, kan man eksempelvis vælge at allokere 50% af sin portefølje til de sikre, 35% i lidt mindre sikre og endelig 15% til de mere risikofyldte selskaber, hvor afkastet kan gå begge veje.