Aviser har altid været, og er stadig den dag i dag en kommunikationsform, som spreder de nyheder, som er vigtige for lokalsamfundet, nationen eller for resten af verden. Hver avis har sine målgrupper, og sine fokuspunkter. Der findes altså mange forskellige aviser, som appellerer til vidt forskellige mennesker. Børsen lægger eksempelvis et økonomisk perspektiv for dagen, mens en avis som Fyens viderebringer lokale nyheder.
Lidt historie
Den første avis skulle efter sigende være udkommet på tysk i Danmark i 1634 – en avis, der desværre ikke er bevaret. I 1749 udkom Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, som med tiden blev kaldet Berlingske Tidende. Berlingske er Danmarks ældste stadig-eksisterende avis. Berlingske var traditionelt set en borgerlig avis, men er partipolitisk uafhængig den dag i dag.
De første aviser var af papir. Grundloven og indførelsen af pressefriheden, samt en udvikling indenfor trykketeknik og papirfremstilling, som gjorde det billigere at producere aviser, for ikke at tale om at en øget læsefærdighed hos befolkningen satte gang i en verden af aviser. De trykte medier gjorde det muligt for befolkningen at følge med i hverdagens vigtigste nyheder. Langt størstedelen af alle aviser blev i efterkrigstiden frigjort fra deres tilknytning til de forskellige partier. Herfra opstod begrebet ”omnibuspressen”. Omnibus kommer af latin og betyder ”for alle”. Der blev fra avisernes side fokuseret på, at få så store oplagstal som overhovedet muligt.
De trykte aviser har ikke altid haft det let. De mindre dagblade i provinserne kom i økonomiske vanskeligheder i omkring 1930’erne og 1940’erne. En del af grunden til dette var, at flere og flere fik deres nyhedsbehov dækket af Radio-nyheder, og TV-avisen. Der var desuden stor vækst indenfor annoncefinansierede ugeaviser, som blev husstandsomdelt. Siden 2000 er mange job- og boligannoncer blevet flyttet fra aviserne til internettet, som vi alle har adgang til. Dette har yderligere givet dagbladene svære vilkår.
Vi læser i dag vores aviser online på internettet. Når vi går ind på diverse hjemmesider downloades, der ofte en masse midlertidige junk-filer, som bare ligger og fylder på din computer. Det er derfor vigtigt, at du husker at rense din mac, så det ikke tager tusind år at åbne din yndlingsavis.
I en digital tidsalder er det ingen overraskelse, at papirudgaverne af de forskellige aviser kæmper en hård kamp. Hvad fremtiden byder og hvor længe de store aviser kan overleve på papir, er svært at sige.
Både oplag og læsertallene styrtdykker for de store danske aviser på papir. Siden årtusindskiftet har de fleste store danske aviser nemlig tabt mere end halvdelen af oplaget. På kun 7 år har eksempelvis Ekstra Bladet mistet hele 57 procent. Aviserne har generelt set ikke haft problemer med at få læserne til at læse nyhederne på nettet. Medregner man de digitale læsere, så har de danske aviser i dag flere læsere end nogensinde før. Økonomisk er det bare problematisk, at få læserne til at betale for dette indhold. Internettet er set af mange som et middel til at få informationer gratis. Det er svært, at få brugere til at betale for det digitale indhold, når de gratis kan læse lignende materiale andre steder på nettet. Derfor tjener aviserne generelt mange flere penge på papir.
Ven eller fjende?
Medierne, herunder aviser, blade, radio og tv m.m., er alle vigtige brikker i et åbent demokratisk samfund. Medierne kaldes i folkemunde den fjerde statsmagt, idet medierne indirekte er et supplement til de øvrige officielle statsmagter: den lovgivende (folketinget), den dømmende (domstolen), og den udøvende (regeringen). Medierne skal være samfundsoplysende. En debat, der herunder altid har kørt, er debatten om, hvorvidt medierne leverer et objektivt billede af virkeligheden. Vi forventer som befolkning at medierne objektivt skildrer virkeligheden, og journalisterne tilstræber da også ofte dette. Materialet bliver dog altid udvalgt, og diverse informationer til- eller fravælges, hvilket altid vil gøre, at artiklerne aldrig kan være helt igennem objektive. Medierne har ikke mindst muligheden for at sætte dagsordenen, og det er det, som gør medierne til den fjerde statsmagt. Virksomheder søger positiv omtale for at opnå den bedst mulige forretning. Politikerne ønsker gennem medierne, at påvirke befolkningens holdninger. Disse ting finder sted på godt og på ondt.
På den ene side er medierne med til at videregive vigtige informationer til samfundet og kan eksempelvis afsløre korruption. Medierne kan sørge for, at de tre andre statsmagter forvalter deres magt på en måde som stemmer overens med lovgivningen. Medierne kan stille dem til ansvar på borgernes vegne, hvis lovgivningen ikke overholdes. På den anden side kan mediernes dækning af og til kritiseres for ikke altid at være objektive, da de journalistiske valg ofte bygges på subjektive antagelser, kulturelle som politiske.
Da medierne har et moralsk ansvar og en stor rolle i det demokratiske samfund, er det vigtigt, at journalisternes artikler indeholder faktuelt korrekte oplysninger, og at det udsnit af virkeligheden som bringes, bliver dækket så grundigt som muligt.
Samfundet og medierne
Medierne påvirker dog ikke udelukkende samfundet. Samfundet påvirker også medierne. De ting som rør sig i samfundet, og de meninger, der kommer herfra, bliver selvfølgelig også en faktor, som spiller ind, når medierne udvælger hvilke nyheder, der har relevans. Særligt med digitaliseringen er det muligt at deltage i afstemning, kommentere på artikler på avisernes hjemmesider, tippe medierne om gode historier enten via mails, sociale medier som Facebook og Twitter osv.
Medierne eksisterer naturligvis også i udemokratiske lande, og her er der ofte censur på pressen, og pressen er direkte afhængige af den politiske dagsorden. Det har man blandt andet set i anden verdenskrig, hvor medierne blev brugt som direkte propaganda. Propagandaministeren Joseph Goebbels gik her bl.a. til angreb på jøderne gennem propaganda. I dag ser man også at medierne kontrolleres af statslederne. Gode eksempler her er de tætte forbindelser mellem de russiske medier og Ruslands præsident Vladimir Putin, og Nordkoreas diktator og de nordkoreanske medier.
I vesten kæmper vi ikke med censur, men der er alligevel ”farer” for demokratiet. Særligt de unge får nu til dags deres nyheder via de sociale medier, i stedet for traditionelle nyhedskanaler som aviser. På de sociale medier er der større chance for, at man kan støde ind i falske- eller fordrejede nyheder. De sociale medier er desuden et godt sted for politikerne og andre at lufte deres subjektive tanker direkte, og for at få et større billede må brugerne altså selv søge deres informationer ved siden af, hvis de vil danne sig et mere neutralt billede af diverse situationer. Informationerne er ikke bearbejdede af journalisterne inden, så man får altså kun udsnit af virkeligheden.
På trods af at internettet fylder meget i denne debat om mediernes fremtid, så viser flere undersøgelser alligevel, at landets borgere får langt de fleste af deres nyheder gennem tv eller aviser. Brugerne skifter dog mellem de forskellige platforme for at blive oplyste. Dette stiller store krav til bl.a. aviserne, som må tilpasse sig den digitale udvikling.
Overordnet set er det vigtigt at lade fornuften styre dig, når du læser nyheder.
Uanset om du læser aviser på print eller online, så er det godt at have i baghovedet, at der tit er to sider af samme sag i de tilfælde, hvor medierne kun skitserer den ene.