Når du skal købe en rollator, så vil du hurtigt finde ud af, at der er en stor prisforskel på de forskellige mærker og modeller. En rollator fås i mange forskellige prisklasser, og prisen kan gå fra 400 kr. og helt op til 5.000 kr. for de dyreste af slagsen. Men hvad betyder prisforskellen? Ofte er forskellen ikke så mærkbar, at du bør give ti gange så meget for din nye rollator, men alligevel er der nogle ting, du skal have in mente, når du køber dig en ny. Nogle behov kan dækkes af den billige, mens du i andre tilfælde kan have glæde af at investere i en dyrere model.

En række af forskellige faktorer

Der er flere afgørende faktorer, når det handler om prisen på en rollator. Faktisk er der en hel række af forskellige faktorer, der kan være årsag til en dyrere pris på en rollator, der til forveksling ligner den billige model. Følgende faktorer kan have en betydning for prisen:

  • Hjulstørrelse og materiale
  • Rollatorens evne til at blive klappet sammen
  • Medfølgende ryglæn/rygbælte
  • Kvaliteten af rollatorens bremser
  • Medfølgende stokkeholder
  • Rollatorens vægt samt materiale
  • Tilgængeligheden af reservedele til rollatoren
  • Producentens garanti
  • Rollatorens belastningsgrænse
  • Udvalget af tilbehør til rollatoren.

Der er altså et væld af forskellige ting, der spiller ind i forhold til en rollators kvalitet og holdbarhed. Derfor begynder prisforskellen måske at give en smule mere mening for dig. For hver gang du forbedrer én af de mange faktorer, så stiger prisen selvfølgelig også. Der findes dog situationer, hvor den billige kan være lige så god som den dyre – og situationer, hvor kun den dyre kan dække dine behov.

Få styr på dine behov

Du skal altid sørge for, at du kender dine egne behov, inden du køber din nye rollator. Du skal overveje, hvornår du har brug for den, om dine arme kan klare rollatorens vægt, og hvor meget tilbehør den har. Det er altså din fysiske form og dine behov, der afgør, hvilken rollator du bør erhverve dig. Dog kan du sagtens vælge at have to forskellige. Køber du én rollator, der både kan benyttes indendørs og udendørs, så kan det hurtigt blive en ulempe for dig. For en rollator til udendørs kørsel vil oftest være en del tungere grundet hjulenes holdbarhed, og derfor kan det være en fordel med to forskellige: én til indendørs brug og én til udendørs brug. Så slipper du for at skulle finde en rollator, der nemt kan foldes sammen, ikke vejer så meget, men som samtidig er stabil udenfor.

Tre vigtige ting at have øje for

Skal vi nævne tre ting, som du bør være ekstra opmærksom på, når du køber din rollator, så er det vægten, muligheden for at folde den sammen og materialet, som hjulene er lavet af. En letvægtsrollator vejer omkring seks-otte kilo, og den er derfor meget lettere at navigere rundt med i trafikken i forhold til en stålrollator, der kan veje op til 12 kilo. Samtidig er det vigtigt, at din rollator kan stå oprejst, når den er foldet sammen. Du kan på diverse websites finde mange forskellige muligheder, og du kan se det store udvalg her