Århus Stiftstidende: historien, ejerskabet og avisen i dag

Århus Stiftstidende udkom første gang den 3. januar 1794. Det gør den til Aarhus’ ældste avis og en af de ældste, der stadig udkommer i Danmark.

I byen kalder alle den Stiften. Den dækker Aarhus og oplandet, den har haft skiftende ejere gennem de seneste tre årtier, og den er i dag en af 15 dagblade i mediekoncernen JFM — som siden efteråret 2025 har en norsk medejer.

Denne artikel gennemgår avisens historie, hvordan ejerskabet har udviklet sig, hvem der leder den i dag, hvad den dækker — og hvad du som læser konkret kan bruge stiften.dk til.

Stiften kort fortalt

Her er de faste oplysninger samlet ét sted, før vi går i dybden.

Faktaboks
Aarhus Stiftstidende kort fortalt
Første udgivelse3. januar 1794
GrundlæggerBogtrykker Niels Lund, der i 1787 fik privilegium af Christian 7.
Oprindeligt navnKongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender
Første hjemstedMejlgade 48 i Aarhus
KaldenavnStiften
UdgiverJFM P/S, tidligere Jysk Fynske Medier
AdresseBanegårdspladsen 11, 8000 Aarhus C
DækningsområdeAarhus samt Favrskov, Odder, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs kommuner
UdkommerMandag til søndag hele året, inklusive helligdage
Fast tillægMagasinet Mærk Aarhus hver torsdag
Politisk linjeHistorisk moderat konservativ, i dag uafhængig-borgerlig
PresseansvarTilmeldt Pressenævnet; følger JFM’s presseetiske regler
Avisen er blandt de ældste danske virksomheder, der stadig er i drift. Den tilhører gruppen af “stiftstidender” sammen med Aalborg Stiftstidende, grundlagt 1767, og Fyens Stiftstidende, grundlagt 1772.

Historien: privilegiet, der gjorde avisen mulig

Avisen skylder sin eksistens et kongeligt privilegium. Bogtrykkeren Niels Lund havde allerede i 1787 fået tilladelse af Christian 7. til at anlægge et bogtrykkeri og udgive en avis i Aarhus. Et nyt privilegium blev udstedt 12. april 1793.

Lund var fattig, og gebyret for privilegiet blev nedsat fra 24 rigsdaler til 4. Til gengæld var han forpligtet til gratis at indrykke bekendtgørelser fra kongelige embedsmænd og stiftets borgere. I sommeren 1793 anskaffede han udstyret og købte en gård i Mejlgade, hvor avisen fik hjemsted.

Privilegiet som stiftstidende var mere end en formalitet. Det gav eneret på offentlige annoncer og adgang til omdeling med postvæsenet — to indtægtskilder, der i praksis afgjorde, om en provinsavis kunne overleve.

De første år var avisen tynd i indholdet. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev den forbedret, og i 1812 overtog Adolf Frederik Elmquist både avis og bogtrykkeri.

Læsefrugter og Blicher

Fra 1818 til 1833 udgav avisen også et litterært tidsskrift, Læsefrugter. Blandt bidragyderne var Steen Steensen Blicher.

Det siger noget om avisens ambitionsniveau i perioden: den blev efterhånden et førende provinsblad, der nærmest havde karakter af landsblad.

Navnene gennem tiden

Avisen har heddet en række forskellige ting. Efter flere variationer lagde den sig i 1821 fast på Aarhuus Stifts-Tidende, som senere blev Aarhuus Stiftstidende.

Det nuværende navn er af nyere dato. Den 24. august 1989 skiftede avisen til Århus Stiftstidende — altså med bogstavet å, som officielt var kommet ind i det danske sprog i 1948.

Konkurrenterne og glansperioden

I begyndelsen af 1900-tallet havde Stiftstidende to jævnbyrdige konkurrenter i byen: venstreavisen Aarhus Amtstidende, grundlagt 1866, og den socialdemokratiske Demokraten, grundlagt 1884.

Med en ny redaktionel ledelse lagde Stiftstidende fra 1920’erne gradvis afstand til dem. Th. Funch-Thomsen, redaktør fra 1889 til 1922, markerede avisen som opinionsorgan.

Aarhus Amtstidende lukkede i 1965, Demokraten i 1974. Derefter fulgte avisens glansperiode: i 1978 toppede oplaget med 74.000 på hverdage og 98.000 om søndagen.

Til sammenligning solgte avisen i maj 2011 knap 20.000 eksemplarer på hverdage. Faldet er ikke enestående for Stiften — det er den udvikling, hele den danske dagbladsbranche har været igennem, og en del af forklaringen på, at medievanerne har ændret sig så grundigt.

Bladkrigen med Jyllands-Posten

I 1960’erne gjorde Jyllands-Posten fremstød i Aarhus by, især med distriktsblade. Det udløste en bladkrig om det lokale annoncemarked, som først blev afsluttet med et forlig i 1976, da Jyllands-Posten trak sig ud.

Aarhus er i dag stadig den by i Danmark, hvor to store aviser konkurrerer om samme lokalområde — Jyllands-Posten er landsdækkende, men har sit udgangspunkt her.

Ejerskabet: fra fond til nordisk krydsejerskab

Det er her, mest har ændret sig. Avisen gik fra at være personligt ejet til at være aktieselskab i 1937, og i 1972 til fondseje. Siden er den blevet solgt videre i flere trin.

Oversigt
Ejerskabet gennem tiden — fra familieeje til nordisk krydsejerskab
Ingen anden del af avisens historie er ændret så meget de seneste 30 år som ejerforholdet. Her er kæden i overblik.
ÅrEjerHvad der skete
1937AktieselskabAvisen omdannes fra personligt eje til aktieselskab
1972Aarhuus Stiftstidendes FondErik Schmidt overdrager avisen til en fond på sin 60-års fødselsdag den 3. december
1998Fonden og Berlingske OfficinFonden sælger 35 procent til Berlingske Officin den 1. januar. Samme år fusionerer avisen med Randers Amtsavis
2000Berlingske OfficinYderligere aktier sælges, så Officinet ejer 90 procent. De sidste 10 procent følger senere
2007Midtjyske MedierAvisen indgår i udgiverselskabet Midtjyske Medier under Berlingske Media
2016Jysk Fynske MedierMidtjyske Medier bliver 1. januar en del af Jysk Fynske Medier
2023JFMKoncernen skifter navn fra Jysk Fynske Medier til JFM, fordi den også udgiver medier øst for Storebælt
2025JFM med Amedia som medejerI oktober overtager norske Amedia, der ejer Berlingske Media, 30 procent af JFM. JFM får omvendt 30 procent af Berlingske Media
Bemærk mønsteret: avisen har på under 30 år bevæget sig fra selvstændigt fondseje til at være én titel i en koncern med en norsk medejer. Det er den samme udvikling, som har ramt størstedelen af den danske provinspresse.

Fusionen med Randers Amtsavis

Et led i kæden fortjener sin egen forklaring. I 1998 fusionerede Århus Stiftstidende med Randers Amtsavis, som også omfattede Dagbladet Djursland.

Aviserne udkom frem til 2003 i tre udgaver, derefter i to med en fælles lands- og udlandssektion. Det er den model, der siden er blevet standard i hele branchen: lokalt stof produceres lokalt, mens det nationale og internationale deles på tværs af titler.

Alliancen i oktober 2025

Den nyeste ændring er også den, der har mest betydning for, hvad der står i avisen.

I oktober 2025 indgik JFM, Berlingske Media og norske Amedia en samarbejdsaftale med krydsejerskab. Amedia — der købte Berlingske Media i 2024 — overtog 30 procent af JFM, mens JFM fik 30 procent af Berlingske Media.

Aftalen har konkrete redaktionelle konsekvenser:

  • Avisen Danmark, den fælles nationale sektion, som JFM’s dagblade har haft siden november 2016, får fremover sit indhold fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau. Avisen Danmarks selvstændige redaktion blev nedlagt, og 15 medarbejdere blev afskediget i forbindelse med nedlæggelsen af Avisen Danmark og erhvervsredaktionen Erhverv+.
  • JFM’s printcenter i Esbjerg overtager sideredigeringen af Berlingske.
  • Ledelsesstrukturen i JFM ændres, så rollen som administrerende chefredaktør bliver en rolle som nyhedsdirektør, og rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktørerne på de enkelte udgivelser.

For en læser i Aarhus betyder det i praksis, at det lokale stof stadig laves i Aarhus, mens det nationale stof i højere grad kommer fra Berlingske. Det er værd at være opmærksom på, hvis man vurderer, hvor mange uafhængige redaktionelle stemmer man reelt abonnerer på.

Redaktionen og ledelsen

Ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende er Jan Schouby. Redaktionen har adresse på Banegårdspladsen 11 i Aarhus C.

På koncernniveau har JFM hovedsæde i Vejle. Jesper Rosener er administrerende direktør, Bjarne Munck viceadministrerende direktør, og Peter Orry har været ansvarshavende chefredaktør i koncernen.

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern med omkring 1.300 medarbejdere, 15 dagblade og en lang række ugeaviser. Blandt søstertitlerne er JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende.

Dækningsområde

Stiften dækker Aarhus samt kommunerne Favrskov, Odder, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs.

Det er værd at bemærke, hvad der ligger uden for: Randers og Silkeborg har deres egne titler i koncernen. Når Stiften skriver om Randers, er det typisk fordi historien rækker ind i Aarhus-området.

Redaktionelt fylder de samme områder som hos andre regionale dagblade:

  • Byrådsstof — budgetter, lokalplaner, byudviklingsprojekter og de politiske beslutninger i Aarhus Byråd.
  • Byudvikling og infrastruktur — letbanen, havnen, Kongelunden og de store byggeprojekter.
  • Erhverv — fra IT-miljøet omkring Katrinebjerg til virksomhederne på havnen.
  • Uddannelse — Aarhus er Danmarks største studieby, og stof om Aarhus Universitet og studieboliger har en stor målgruppe.
  • Kultur — Aarhus Festuge, Musikhuset, ARoS og NorthSide.

Sporten

AGF fylder mest. Klubben spiller på Ceres Park, og Stiften har journalister dedikeret til både holdet og byggeriet i Kongelunden.

Basketballklubben Bakken Bears er den anden faste størrelse i byens elitesport.

Håndbolden i Aarhus har til gengæld været igennem en større omvæltning, som er værd at kende, hvis man leder efter dækning af den: klubberne Aarhus United (kvinder) og Aarhus HC (herrer) fusionerede 1. juli 2024 under navnet Aarhus Håndbold. Kvindeholdet rykkede ud af Kvindeligaen i april 2025. Aarhus United eksisterer altså ikke længere som selvstændig klub.

Abonnement, e-avis og app

Stiften.dk har låst indhold, og adgangen kræver abonnement. Der findes tre grundtyper:

  • Heluge — papiravis alle syv dage plus fuld digital adgang.
  • Weekend — papiravis fredag til søndag plus fuld digital adgang hele ugen.
  • Digital — kun digital adgang, alle ugens dage.

Alle tre giver adgang til e-avisen, artiklerne på stiften.dk, artikelarkivet, JFM’s fordelsklub og JFM Play.

Priser og kampagner ændrer sig løbende, og de fremgår af avisens egen abonnementsside — derfor er der ingen prisliste her. Det samme gælder opsigelsesvarsel, som står i abonnementsvilkårene.

E-avisen er en digital udgave af den trykte avis og læses i app eller browser. Den er ikke det samme som artiklerne på sitet: e-avisen har avisens opsætning og rækkefølge, mens sitet opdateres løbende.

Debat, tip og kontakt

Debatindlæg sendes til redaktionens debatadresse, og avisen har offentliggjorte debatregler, som indlæg skal leve op til.

Nyhedstip kan sendes via kontaktformularen på stiften.dk eller direkte til journalisterne, hvis kontaktoplysninger ligger på JFM’s kontaktside for avisen.

Skal du skrive et debatindlæg, gælder de sædvanlige spilleregler: hold det kort, gør det lokalt relevant, skriv under fuldt navn, og hold dig til sagen frem for personen. Vi har en mere udførlig gennemgang i guiden til hvordan du skriver et godt læserbrev.

Klager over en artikel

Klagen sendes først til den ansvarshavende chefredaktør på avisen. Er du ikke tilfreds med svaret, kan sagen indbringes for Pressenævnet inden for de gældende frister.

Bemærk, at der er forskel på en klage over faktuelle fejl og en klage over god presseskik. De behandles ikke ens, og fristerne er korte.

Kildehenvisninger
Oplysninger om historie, ejerkæde, dækningsområde, udgivelsesdage og læsertal er kontrolleret i august 2026. Koncernen er midt i en større omstilling, så tal og strukturer kan ændre sig løbende.
  1. JFM Business — Aarhus Stiftstidende: ugentlige læsere og brugere, aldersfordeling på print og digitalt samt kilder og målegrundlag
  2. JFM — abonnementsvilkår for Aarhus Stiftstidende: udgivelsesdage, helligdagsaviser og leveringstider
  3. Stiften.dk — avisens nyhedssite og sektionsstruktur
  4. Stiften.dk — magasinet Mærk Aarhus
  5. AarhusWiki — Århus Stiftstidende: navneændringer, oplagstoppen i 1978, fondsejerskabet fra 1972 og salget til Det Berlingske Officin
  6. Wikipedia — Århus Stiftstidende: grundlæggelse, oplagstal for 1978 og 2011 samt de øvrige stiftstidender
  7. Lex.dk — Midtjyske Medier: dannelsen i 2007 og overtagelsen i 2016
  8. Lex.dk — Jysk Fynske Medier: fusionerne, dækningsområde, læsertal og Amedia-aftalen
  9. Wikipedia — JFM: navneskiftet i 2023, direktion, nøgletal og krydsejerskabet med Berlingske Media
  10. Stiften.dk — avisens egen dækning af salget fra Berlingske Media til Jysk Fynske Medier
  11. DR — hvad handlen om Midtjyske Medier omfattede
  12. TV MIDTVEST — Midtjyske Medier nedlægges som selvstændig enhed, og mediehusene fortsætter hver for sig
  13. JFM — pressemeddelelse om alliancen med Berlingske Media og Amedia samt koncernens ejerkreds
  14. Journalisten — nedlæggelsen af Avisen Danmarks redaktion og Erhverv+ efter alliancen
  15. Pressenævnet — klageadgang og god presseskik

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår udkom Århus Stiftstidende første gang?

Den 3. januar 1794, under navnet Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Grundlæggeren var bogtrykkeren Niels Lund, der havde fået kongeligt privilegium til at udgive en avis i Aarhus.

Hvorfor hedder den Stiftstidende?

Fordi avisen havde status som kongeligt privilegeret stiftstidende. Det gav eneret på offentlige annoncer i stiftet og adgang til omdeling med postvæsenet — en afgørende økonomisk fordel, der senere forsvandt.

Hvem ejer Århus Stiftstidende?

Avisen ejes af mediekoncernen JFM, der indtil 2023 hed Jysk Fynske Medier. JFM overtog avisen 1. januar 2016 fra Midtjyske Medier, som var en del af Berlingske Media. Siden oktober 2025 ejer norske Amedia 30 procent af JFM.

Hvem er chefredaktør?

Jan Schouby er ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende. På koncernniveau er Jesper Rosener administrerende direktør i JFM.

Hvilke kommuner dækker avisen?

Aarhus samt Favrskov, Odder, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs. Randers og Silkeborg har deres egne titler i samme koncern.

Hvad er Avisen Danmark, og hvorfor er den ændret?

Avisen Danmark er den fælles nationale og internationale sektion, som JFM’s dagblade har haft siden november 2016. Efter alliancen med Berlingske Media og Amedia i oktober 2025 blev Avisen Danmarks selvstændige redaktion nedlagt, og indholdet leveres nu fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau.

Kan man læse stiften.dk gratis?

En del af nyhederne er frit tilgængelige, men det meste redaktionelle indhold kræver abonnement. Der findes både rene digitale abonnementer og kombinationer med papiravisen.