De fleste går ud fra, at hvis noget ligner en avis, kan man klage over det til Pressenævnet.
Det passer ikke nødvendigvis — og forskellen afhænger af noget så udramatisk som, om mediet selv har udfyldt et skema.
Hvem er omfattet
Systemet
Hvem kan man klage over?
Ikke alle danske medier er omfattet af Pressenævnet — og forskellen overrasker de fleste.
Hovedreglen
Trykte aviser, blade og andre periodiske skrifter, der udkommer mindst to gange om året, er automatisk omfattet af medieansvarsloven. Det samme gælder DR, TV 2 og radio- og tv-stationer med sendetilladelse.
Hjemmesider og andre elektroniske medier skal derimod selv anmelde sig. Gør de ikke det, kan Pressenævnet ikke behandle klager over dem.
Det er ikke en snydemulighed — det er sådan loven er indrettet. Men det betyder, at et websted kan ligne en avis og alligevel stå uden for systemet.
| Medietype | Omfattet? | Bemærk |
|---|---|---|
| Trykt avis eller blad | Automatisk | Ved udgivelse mindst to gange årligt |
| DR og TV 2 | Automatisk | Klager indgives først til mediet selv |
| Radio og tv med sendetilladelse | Automatisk | Også lokale stationer |
| Avisens hjemmeside | Skal anmeldes særskilt | Den trykte udgave trækker ikke hjemmesiden med |
| Rent digitalt nyhedsmedie | Kun hvis anmeldt | Skal desuden bringe redaktionelle nyheder periodisk |
| Medie med mediestøtte | Automatisk | Omfattet i den periode, støtten modtages |
| Udenlandsk medie | Nej | Loven omfatter kun indenlandske medier |
Tjek det selv. Pressenævnet offentliggør en liste over de elektroniske medier, der har anmeldt sig. Er mediet ikke på listen, kan nævnet ikke behandle en klage — og det er værd at vide, før man har brug for det.
Automatisk omfattet af medieansvarsloven er trykte aviser, blade og andre periodiske skrifter, der udkommer mindst to gange om året. Det samme gælder DR, TV 2 og radio- og tv-stationer med sendetilladelse.
Hjemmesider og andre elektroniske medier skal derimod selv anmelde sig. Har de ikke gjort det, kan Pressenævnet ikke behandle klager over dem.
Det gælder også en avis’ egen hjemmeside: den trykte udgave trækker ikke websitet med. Det er sket, at etablerede medier har opdaget det først, da en klage blev afvist.
Modtager et medie mediestøtte, er det omfattet uanset anmeldelse, i den periode støtten løber.
Hvad anmeldelsen forpligter til
Et medie, der anmelder sig, forpligter sig til at følge de vejledende regler for god presseskik og reglerne om genmæle — og til at rette sig efter nævnets kendelser.
Til gengæld får mediet også noget: kildebeskyttelse og det særlige ansvarssystem, hvor ansvaret placeres hos journalisten og redaktøren frem for bredere.
Tjek det selv
Pressenævnet offentliggør listen over anmeldte elektroniske medier. Det tager et minut at slå op — og det er værd at vide, før man får brug for det.
Hvad nævnet kan
Kan: udtale kritik ved brud på god presseskik, og pålægge mediet at offentliggøre kendelsen — i praksis et resumé. Nævnet behandler også krav om genmæle.
Kan ikke: tilkende erstatning eller godtgørelse. Det hører under domstolene.
Fristen er 12 uger efter offentliggørelsen. Klagen kan rettes til mediet selv eller direkte til nævnet. Nævnet kan desuden af egen drift tage en sag op, hvis den er af principiel betydning.
Syv spørgsmål til en nyhedskilde
Kildekritik
Syv spørgsmål til en nyhedskilde
De virker uanset mediets politiske ståsted — og bør stilles til alle, også dem man er enig med.
- Hvem står bag?Er der en navngiven ansvarshavende redaktør, en adresse og et CVR-nummer? Kolofonen fortæller mere end forsiden.
- Hvem betaler?Abonnenter, annoncer, donationer, en organisation eller en enkeltperson? Finansieringen former, hvad der dækkes.
- Er mediet anmeldt til Pressenævnet?Det afgør, om du overhovedet kan klage — og om mediet har forpligtet sig til god presseskik.
- Er kilden nævnt?Og kan du gå til den selv? Et link til den oprindelige rapport eller afgørelse er et godt tegn. “Ifølge eksperter” er det ikke.
- Er den omtalte blevet hørt?God presseskik kræver, at den, der udsættes for kritik, får mulighed for at svare — og at svaret gengives.
- Skelnes der mellem nyhed og holdning?Begge dele er legitime. Problemet opstår, når de præsenteres i samme form uden markering.
- Retter mediet sine fejl?Findes der rettelser, og står de synligt? Et medie, der aldrig retter noget, laver ikke færre fejl end andre.
Hvad Pressenævnet kan og ikke kan
Kan: udtale kritik ved brud på god presseskik, og pålægge mediet at offentliggøre kendelsen — i praksis et resumé af den. Nævnet behandler også krav om genmæle.
Kan ikke: tilkende dig erstatning eller godtgørelse. Det hører under domstolene.
Fristen er 12 uger efter offentliggørelsen. Klagen kan rettes til mediet selv eller direkte til nævnet.
Og et råd, der gælder alle medier
Læs mere end ét sted om den samme sag — helst også et, du ikke plejer at læse.
Gå til primærkilden, når du kan: rapporten, dommen, lovforslaget, undersøgelsen. Den er næsten altid offentligt tilgængelig, og den er som regel mindre entydig end referatet af den.
De virker uanset mediets ståsted — og bør stilles til alle, også dem man er enig med.
Hvem står bag? Navngiven ansvarshavende redaktør, adresse, CVR-nummer. Kolofonen fortæller mere end forsiden.
Hvem betaler? Abonnenter, annoncer, donationer, en organisation. Finansieringen former, hvad der dækkes.
Er mediet anmeldt til Pressenævnet?
Er kilden nævnt — og kan du gå til den selv? Et link til den oprindelige rapport er et godt tegn. “Ifølge eksperter” er det ikke.
Er den omtalte blevet hørt? God presseskik kræver, at den, der udsættes for kritik, får mulighed for at svare.
Skelnes der mellem nyhed og holdning? Begge dele er legitime. Problemet opstår, når de har samme form uden markering.
Retter mediet sine fejl? Et medie, der aldrig retter noget, laver ikke færre fejl end andre.
Og et råd, der gælder alle medier
Læs mere end ét sted om den samme sag — helst også et, du ikke plejer at læse.
Og gå til primærkilden, når du kan: rapporten, dommen, lovforslaget, undersøgelsen. Den er næsten altid offentligt tilgængelig, og den er som regel mindre entydig end referatet af den.
Der findes en gennemgang af, hvordan man følger med i nyheder uden at drukne i dem.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Medieansvarsloven | Loven om mediers ansvar for indhold og presseetik |
| Anmeldelse | At et medie tilmelder sig Pressenævnets kompetence |
| God presseskik | De vejledende presseetiske regler |
| Genmæle | Retten til at få urigtige faktiske oplysninger korrigeret |
| Kendelse | Pressenævnets afgørelse i en klagesag |
| Kildebeskyttelse | Retten til ikke at oplyse en kildes identitet |
| Primærkilde | Det oprindelige dokument bag en nyhed |
Kildehenvisninger
Kilder brugt til denne artikel
Alle oplysninger om reglerne er hentet direkte hos Pressenævnet og i lovteksten.
- Pressenævnet — hvem man kan klage over, med liste over anmeldte medier pressenaevnet.dk
- Pressenævnet — vejledning om nævnets kompetence pressenaevnet.dk
- Pressenævnet — hvad en anmeldelse forpligter mediet til pressenaevnet.dk
- Medieansvarsloven — lovteksten, herunder § 8 og § 34 pressenaevnet.dk
- Pressenævnet — vejledende regler for god presseskik pressenaevnet.dk
- DMJX Mediejura — om konsekvenserne af at tilmelde sig mediejura.dmjx.dk
- Medierådet for Børn og Unge — materialer om kildekritik medieraadet.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Listen over anmeldte medier opdateres løbende — slå det aktuelle op hos Pressenævnet.
Denne artikel er generel information om reglerne og erstatter ikke juridisk rådgivning. Den vurderer ikke enkelte mediers indhold. Vil du klage over et medie, findes fremgangsmåden og listen over anmeldte medier hos Pressenævnet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man klage over alle danske medier til Pressenævnet?
Nej. Trykte aviser og blade samt DR og TV 2 er automatisk omfattet, men hjemmesider skal selv have anmeldt sig.
Gælder en avis’ anmeldelse også dens hjemmeside?
Nej. Websitet skal anmeldes særskilt. Det har flere etablerede medier opdaget først, da en klage blev afvist.
Hvordan finder jeg ud af, om et medie er anmeldt?
Pressenævnet offentliggør listen over anmeldte elektroniske medier på sin hjemmeside.
Hvad forpligter en anmeldelse mediet til?
At følge de vejledende regler for god presseskik og reglerne om genmæle — og at rette sig efter nævnets kendelser.
Hvad kan Pressenævnet pålægge et medie?
At offentliggøre nævnets kendelse, i praksis et resumé. Nævnet kan ikke tilkende erstatning eller godtgørelse.
Hvor lang tid har jeg til at klage?
12 uger efter offentliggørelsen. Klagen kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet.
Hvad er det vigtigste spørgsmål til en nyhedskilde?
Hvem der står bag, og hvem der betaler. Begge dele står som regel i kolofonen — og begge dele former, hvad der bliver dækket.