Har du hørt ønsker om at få Fortnite en del gange efterhånden, men er du i tvivl om hvad det egentlig er for noget, så kan du læse med her hvor vi vil dykke ned i hvad Fortnite egentlig er og om det er noget der kan spilles af børn såvel som af voksne.
Få svar på alle dine spørgsmål, samme sted
Fortnite er et spil der tilbage i 2017 blev lanceret og sidenhen har været meget omdiskuteret. Spillet har sat gang i debatterne i de forskellige hjem og selv i hjem hvor der ikke har været børn og unge, har man ret sikkert hørt om spillet.
I takt med at spillet har fået en masse omtale, er der måske også meget du har hørt om spillet, men som du egentlig ikke ved så meget personligt om. Derfor har vi valgt at forklare lidt om hvad Fortnite egentlig er her.
Vi ved at det kan være svært at søge svar på nettet efterhånden, fordi det næsten er umuligt at undgå at rende ind i reklamer med ÍSLENSKT casino og lignende sider, der ikke ligefrem beskriver det du vil have svar på. Vi vil derfor forsøge at komme så vidt omkring emnet som muligt, så du forhåbentlig kan få svar på alt du måtte være i tvivl om på et og samme sted.
Fortnite er et spil som du kan downloade gratis fra internettet. Spillet kan spilles fra samtlige enheder. det vil sige at du ikke nødvendigvis kun kan spille spillet fra en PC, men at du også kan spille Fortnite fra din spillekonsol eller tablet. – I hvert fald hvis du blot ønsker at spille Royale eller Creative. Hvad de forskellige slags betyder, kommer vi nærmere ind på her.
Fortnite er ikke bare 1 ting men kan deles op i 4 modes.
Fortnite Battle Royale
Det første game mode er den klassiske udgave og kaldes for Fortnite Battle Royale. Dette er det mode de fleste vælger at downloade spillet for. Dette mode er gratis at hente ned og du kan stort set alt det du gerne vil med spillet, f.eks. at kæmpe, skifte skins, danse osv. Dette mode kan spilles fra samtlige enheder.
Under Battle Royale er der noget der hedder Battle Royale Gameplay. I Battle Royale Gameplay handler det om at man skal vinde over alle de andre spillere – det er alle mod alle. Man starter med at være op til 100 spillere, der alle bliver smidt af på samme ø.
Med det samme man lander gælder det om hurtigst at finde et bedre våben end den økse man bliver udstyret med, så man lettere kan bekæmpe modstandere på afstand og stå tilbage som den sidste og være vinderen.
Ca. hver 3. måned skifter banerne stil, så det hele tiden vil være spændende at spille Battle Royale Gameplay. Disse skift kaldes for seasons, fordi det fungerer lidt som årets sæsoner. Når man begynder at holde af Fortnite, kan man opleve at man glæder sig til de nye seasons. Er du ude på svar om Fortnite fordi du har et barn der vil spille det, er det derfor en god ting at vide at dette kan være noget meget stort for det lille væsen at vente på.
Fortnite Party Royale
Udover Fortnite Battle Royale er der også et mode der hedder Party Royale. Dette mode er ganske ufarligt og handler slet ikke om at bekæmpe modspillere, tværtimod. Her handler det om at feste, som det også fremgår af titlen “Party”.
Der vil nogle gange være livekoncerter i dette mode og der kan festes og danses på livet løs. Måske der skal vises nogle seje skins frem. De meget omtalte skins er både for godt og ondt. Man kan som forældre være meget overrasket over hvor vigtigt det kan være at kunne skifte skins, især når man ved at det ikke gør din figur i spillet til nogen stærkere spiller i de store kampe. Det er ren og skær forfængelighed og så koster de penge.
Mange af de diskussioner der netop har handlet om Fortnite i de små hjem, har bundet i at deres barn er kommet til at bruge store beløb fra forældrenes konti, der har været koblet op til spillekontoen.
Hvis man som forældre ikke sætter sig ind i hvad Fortnite er inden at barnet får det downloaded, er det som regel her den store overraskelse ligger. I og med at spillet er gratis at downloade, regner man nemlig ikke med at det vil rive bankkontoen i stykker.
Man kan som forældre have oprettet en konto på f.eks. Playstation Plus, så barnet hele tiden har adgang til mere, men er der ikke sat kode på brug af penge, så kan det gå hurtigt.
Dit barn vil dårligt ane at de bruger penge, før du kommer brasende ind på værelset og bearbejder at de bruger alle pengene. Det ligner nemlig at de skins man får i garderoben er gaver og de tror oftest bare at de har fået det hele. Vær derfor meget opmærksom på, at selvom det er et gratis spil, så kan der hurtigt bruges penge hvis man ikke sætter to-faktor-godkendelse til alle køb.
Fortnite Creative
Fortnite Creative er det tredje mode du kan spille og er som det fremgår af titlen et kreativt mode. Her bekæmper man heller ikke sine modstandere, men bruger i stedet tiden i spillene på at bygge sit eget på sin egen lille ø. Du kan sagtens spille med dine venner og bygge noget flot sammen med dem, men det er højest 16 venner ad gangen der kan være på samme ø.
Fortnite Save The World
Det sidste mode du kan spille i Fortnite er Fortnite Save the World. Dette mode koster i modsætning til de andre modes penge at spille. Her skal du redde civile fra en zombiejagt og det kan virke langt mere voldsomt for børn at spille dette mode, da det konstant virker som en flugt fra zombier og det er dit ansvar at redde de civile fra dem.
Fortnite har en anbefalet aldersbegrænsning på +12 år og det skyldes bl.a. at der er vurderet at børn under de 12 år kan have problemer med at skelne mellem virkelighed og spil, men også fordi der kan kommunikeres med andre man ikke nødvendigvis kender.
Tag snakken og sæt grænser for dit barn
Selvom der står +12 år på spillet, er det selvfølgelig op til de enkelte forældre at vurdere hvorvidt det er godt eller skidt for ens eget barn. Det kan være svært som forældre at sige nej, hvis alle de andre kammerater er sociale med hinanden i spillet efter skoletid.
Vurderer du at du tager chancen og lader spillet blive downloade, så husk at tale med dit barn om især det at kommunikere med fremmede, men sæt også regler for hvor længe der må spilles hver dag, så Fortnite ikke tager overhånd derhjemme.