Danskerne er et folk, som elsker nyheder. Derfor har vi nogle store mediehuse og mange nyhedsudbydere. Her kan du læse om de tre største og deres udvikling gennem tiden.

Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten blev grundlagt i 1871 og har derfor efterhånden mange år på bagen, og er en af Danmarks største dagblade. Det er en avis, der ikke er tilknyttet et bestemt politisk parti, men forsøger at holde et liberalt borgerligt perspektiv. De er uafhængige af økonomiske og politiske interesser, hvilket afspejler sig i deres nyheder. Det er meget vigtig for dem at opretholde det selvstændige og uafhængige udtryk, derfor har avisen deres egen JYLLANSD-POSTENS FOND, som skal sørge for, at der bliver valgt en chefredaktør, der vedligeholder avisens interesser. Jyllands-Posten udgives af JP/Politikkens Hus, som også udgiver Politikken og Ekstra Bladet. De tre dagblade fusionerede i slutningen af 2002, for at de fortsat kunne være selvstændige og uafhængige af økonomiske og politiske interesser.

Hvert år uddeler Jyllands-Posten forskellige priser til journalister og andre, som har fortjent det. Hvert år udgiver de Laust Jensen prisen. En journalistisk hæderspris, der er blevet udelt på Laust Jensens fødselsdag den 28. august, siden 1994. Prisen gives til danske journalister, der har gjort noget ud over det sædvanlige for medieverdenen. Prisen består af et rejselegat på en værdig af 50.000.

Der er også Jyllands-Posten ytringsfrihedspris. En pris der blev stiftet i 2006, og gives på Jyllands-Postens fødselsdag den 2. oktober. Prisen går til dem, der har brugt sin ytringsfrihed til at udfordre holdninger og meninger på angående kritiske emner, og har fået problemer på grund af deres ytring.

Som sportsmand kan du vinde Årets sportsnavn. Denne pris gives en gang om året til et sportshold eller en enkeltperson. Prisen er blevet uddelt siden 1991 i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. rUdover den flotte pris for vinderen 50.000 kroner. Sidst, men ikke mindst, kan man vinde Auroraprisen. En reklamepris der blev stiftet ved Jyllans-Postens 100 års jubilæum in 1971. Prisen gives til annoncører og reklameberuere, hvis samarbejdet har været ekstra godt. Vinderen er så heldig at blive overrakt Henning Koppels smukke, lueforgyldte Auroraskulptur

Jyllands-Postens definerer deres målgruppe som ”de moderne individorienterede” og står også bag Finans.dk – Danmarks digitale erhvervsavis, som er Danmark største erhvervssite. De ved, hvad de laver, og har mange trofaste læsere hver eneste dag.


Berlingske

Berlingske, der tidligere hed Kjøbenhavnske Danske Post-Tidende og derefter Berlingske Tidende, udkom første gang i 1749 og er Danmarks ældste avis. Avisen hedder nu kun Berlingske på grund af en større omlægning af avisen i 2011. Den gang i 1749 udkom avisen kun 2 gange om ugen og små 100 år senere blev det et dagblad. Traditionelt var Berlingske en borgerlig, konservativ avis, men i dag er den politisk uafhængig, ligesom de 2 andre dagblade. Bladet udkom en gang dagligt i 3 år, og derefter kom der både en morgen- og en aftenavis.

I takt med den samfundsmæssige- og den teknologiske udvikling, gjorde avisen brug af nye muligheder. I 1913 kom der også en søndagsavis både morgen og middag – Politiken forstod at underholde sine tilhængere. Aftenavisen der udkom hver dag blev i 1971 til Weekendavisen. Nogle år efter dette have Politiken økonomiske problemer. Dog var de heldige at få støtte af forskellige fonde og firmaer, blandt andet bød Mærsk ind med en god sum penge. I dag er avisen på ret køl igen, og har som alle andre gjort brug af internettets muligheder og sociale medier.

 

Politiken

Dagbladet Politiken blev grundlagt den 1. oktober i 1884. Det er altså også en avis med en del erfaring i bagagen. Avisen blev stiftet af Viggo Hørup, Edvard Brandes og Hermann Meyer. Hørup og Brandes havde tidligere været redaktører sammen, og startede Politiken for at videreformidle deres radikale holdninger, i mens Meyer bidrog med økonomisk hjælp. Han var pengene, de andre stod for indholdet. Dengang betalte man kun 5 øre for et eksemplar. Avisen havde fra start haft en radikal, social-liberalistisk tradition, og den blev videreført i næsten 100 år. Politiken samarbejdede med Det Radikale Venstre i 65 år indtil 1970, hvor avisen blev uafhængig. Politiken-Fonden udpeger chefredaktøren for at være sikker på, at bladet vedligeholder sin uafhængighed.

Politiken udgiver, ligesom Jyllands-Posten, priser hvert år. De har Frihedsprisen, som uddeles en gang om året til én der har kæmpet og taget et stort ansvar i kampen for friheden. Prisen er på 100.000 kroner og sponsoreres af Politiken-Fonden. De uddeler også Årets Fund, som er Danmarks ældste idrætspris, der er blevet uddelt siden 1929. Politiken har også en pris opkaldt efter deres grundlægger Edvard Brandes. Denne pris gives til den ”Multikunstner” som kan give sit stof gennemslagskraft. Det kan både være journalistik, bladtegning eller et fotografi – bare det er noget, der slår igennem. Der er også en pris opkaldt efter Viggo Hørup, der gives til en journalist, som har gjort en helt særlig indsats for avisen. Så er der Litteraturprisen, som godt kan kaldes læsernes pris. Læserne bestemmer hvem der skal vinde, og prisen er på 250.000 kroner. Det kan godt betale sig at gøre sig umage.
Politikens definerer deres målgruppe som ”de moderne fællesskabsorienterede”, og er ligesom Jyllands-Posten en af Danmarks største dagblade, samt en del af JP/Politikens Hus. Politiken har deres egen netavis, og driver også siderne IBYEN, TJEK, POLITIKEN TV og REJSER. De har derfor rigelig erfaring inden for nyheder og medier.