Bitcoins historie — fra whitepaper til i dag

Bitcoin har eksisteret i snart to årtier. Historien fortælles oftest gennem kursen, hvilket er den mindst oplysende måde at gøre det på — kursen har været oppe og nede hele vejen, og enhver artikel, der beskriver et “nu”, er forældet nogle måneder senere.

Her er i stedet de begivenheder, der faktisk flyttede noget.

Tidslinjen

Begyndelsen

31. oktober 2008 offentliggør en person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto et whitepaper, der beskriver et elektronisk kontantsystem uden mellemled. Identiteten bag navnet er aldrig blevet bekræftet.

3. januar 2009 udvindes den første blok — genesis-blokken. Blockchainen findes altså fra dag ét; den er selve konstruktionen og ikke noget, der kom til senere.

22. maj 2010 betales to pizzaer med 10.000 bitcoin. Det er den første kendte handel for varer, og datoen markeres stadig.

Mønstret

2012 sker den første halvering: belønningen per blok går fra 50 til 25 bitcoin. Halveringer ligger indbygget i protokollen og indtræffer omtrent hvert fjerde år — igen i 2016 (til 12,5), 2020 (til 6,25) og april 2024 (til 3,125).

2017 kommer den første brede offentlige bølge, med en kraftig stigning og et stort fald året efter. Det mønster — stejle stigninger efterfulgt af fald på over halvdelen — går igen gennem hele historien.

Sammenbruddene

Her ligger det, der er værd at tage med sig.

Februar 2014 kollapser Mt. Gox, datidens største børs, med et betydeligt tab af kundemidler.

November 2022 går FTX konkurs, og tilliden til branchen tager et alvorligt slag.

I begge tilfælde lå problemet hos mellemleddet, ikke i protokollen. Det gælder også for langt de fleste tab, private har lidt.

De seneste år

September 2021 gør El Salvador bitcoin til lovligt betalingsmiddel — det første land i verden. Kravet blev senere lempet igen.

Januar 2024 godkender det amerikanske finanstilsyn en række spot-ETF’er. Det gør eksponering mod bitcoin mulig gennem almindelige værdipapirdepoter, uden at man selv skal håndtere nøgler eller børser.

December 2024 får MiCA fuld virkning i EU. Fælles europæiske regler for udbydere af kryptoaktivtjenester, herunder krav om tilladelse.

Fire misforståelser

“Man kan handle anonymt”

Den mest udbredte fejl, og den mest konsekvensrige.

Bitcoin er pseudonymt, ikke anonymt. Hver eneste transaktion ligger permanent og offentligt tilgængeligt på blockchainen. Man ser adresser frem for navne — men adresser kan kobles til personer, så snart de er identificeret ét sted, for eksempel på en børs, der kræver legitimation.

Analyse af blockchain-data er en etableret disciplin og bruges rutinemæssigt af både myndigheder og private virksomheder.

Bitcoin er altså i praksis mere sporbart end kontanter, ikke mindre.

“Den private nøgle sikrer anonymitet”

Den private nøgle beviser, at du har ret til at bruge midlerne på en adresse. Det er alt, den gør.

Til gengæld har den en anden konsekvens, der er værd at forstå: mister du nøglen, er midlerne væk permanent. Ingen kundeservice, ingen glemt-kode-funktion, ingen mulighed for at tilbageføre en gennemført transaktion.

“Blockchainen kom til senere”

Nej — siden januar 2009. Det er en offentlig, kronologisk kæde af transaktioner, som mange computere er enige om, og det er dét, der gør, at de samme mønter ikke kan bruges to gange uden en bank i midten.

“Nu står den stærkere end nogensinde”

En sætning, der er blevet skrevet i stort set hvert år siden 2013 — også kort før store fald.

Vær særligt opmærksom, hvis en artikel både beskriver kursen som rekordhøj og henviser til et sted, hvor du kan handle. Kombinationen er sjældent tilfældig.

Det grundlæggende

• Maksimalt 21 millioner bitcoin kan findes. Grænsen er indbygget.
• Nye skabes ved mining, og belønningen halveres omtrent hvert fjerde år.
• Der er ingen underliggende indtjening. Kursen bestemmes af, hvad andre vil betale — ikke af overskud, udbytte eller renter. Der findes derfor ingen model for, hvad det “burde” koste.
• Transaktioner kan ikke fortrydes. Sendt er sendt, også til en forkert adresse.
• Risikoen har historisk ligget hos mellemleddene.

Hvis du overvejer at købe

To ting, der er specifikke for Danmark og som overrasker de fleste:

Beskatningen er asymmetrisk. Gevinst beskattes som personlig indkomst med op til omkring 53 procent, mens tab kun fradrages som ligningsmæssigt fradrag med en værdi på cirka 26 procent. Hver mønt opgøres separat, og et bytte mellem to kryptovalutaer tæller som et salg.

Automatiske handelsrobotter med lovede afkast er den mest udbredte form for investeringssvindel online. Flere af de mest omtalte navne har myndighedsadvarsler i flere lande. Tjek altid en udbyder i Finanstilsynets register og på tilsynets advarselsliste.

Der findes en gennemgang af skattereglerne og advarselstegnene, og af hvordan man kommer i gang med at investere mere bredt.

Ordforklaringer

Denne artikel er en historisk gennemgang og hverken investerings- eller skatterådgivning. Den anbefaler ingen udbydere, platforme eller handelssystemer og indeholder bevidst ingen aktuelle kursoplysninger. Kryptoaktiver er volatile, og hele det investerede beløb kan gå tabt. Tjek en udbyder i Finanstilsynets register og skattereglerne på skat.dk, før du begynder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem opfandt bitcoin?

En person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde whitepaperet 31. oktober 2008. Identiteten er aldrig blevet bekræftet.

Hvornår startede bitcoin?

Den første blok blev udvundet 3. januar 2009. Whitepaperet udkom godt to måneder tidligere.

Er bitcoin anonymt?

Nej. Bitcoin er pseudonymt — alle transaktioner ligger permanent og offentligt på blockchainen, og adresser kan kobles til personer.

Hvad er en halvering?

En indbygget halvering af belønningen per udvundet blok, som sker omtrent hvert fjerde år. Den seneste var i april 2024.

Hvor mange bitcoin kan der findes?

Maksimalt 21 millioner. Grænsen er indbygget i protokollen.

Hvad sker der, hvis jeg mister min private nøgle?

Så er midlerne permanent utilgængelige. Der er ingen kundeservice og ingen mulighed for gendannelse.

Hvor er risikoen historisk størst?

Hos mellemleddene. De største tab for private er sket ved kollaps hos børser og platforme — ikke i selve protokollen.