Spar penge i din sofa

Skal du have renoveret dele af din bolig? Er du i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig for dig at renovere det selv, eller om du lige så godt kan betale dig fra det? Så læs med her, hvor vi kigger nærmere på netop dette.

Har du tid til at renovere selv?

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du overhovedet har tid til selv at skulle stå for renoveringen. Man kan ikke komme uden om, at det tager en hel del tid at renovere, og typisk tager det også længere tid end forventet. Selvom der kan være en økonomisk besparelse i ikke at hyre professionelle fagfolk, kan det altså blive en dyr fornøjelse rent tidsmæssigt.

Er du i forvejen travlt optaget af arbejde, hobbyer, familie, venner, foreningsarbejde eller noget helt sjette, er det ikke sikkert, du i virkeligheden har tid til at klare renoveringen selv. Så giver det sig selv, at du bør hyre fagfolk til det i stedet.

Har du evnerne til at renovere selv?

Om du skal renovere selv eller ej handler naturligvis ikke blot om tid. Det handler også i dén grad om, hvorvidt du har evnerne til selv at klare renoveringen eller ej. Især hvis der er tale om renovering af ”sværere” rum i huset såsom køkken og badeværelse, skal du have hænderne skruet temmelig godt på, hvis du skal komme godt i mål.

Mener du selv, at dine hænder er nogenlunde fornuftigt skruet på, kan du finde guides til massevis af forskellige byggeprojekter på Byggexpert.dk. Så bliver det væsentligt nemmere at komme godt i mål med renoveringen, og du bliver guidet hele vejen igennem.

Er det en økonomisk fordel at renovere selv?

Det korte svar er ja. Det koster mange penge at få professionelle til at klare renoveringen, og kan du selv, er det derfor helt sikkert også en økonomisk fordel. Dog er der mange aspekter i det, for som bekendt er tid penge. Har du for eksempel egen virksomhed eller mulighed for at få udbetalt overarbejdstimer, kan det godt være, at din kostbare tid ville være bedre givet ud ved at arbejde frem for at renovere.

Når du overvejer, om du skal renovere selv eller ej, skal du også være opmærksom på den fare der er for, at du kommer til at lave fejl. Medmindre du virkelig ved, hvad du laver, er der naturligvis en vis risiko for, at der opstår komplikationer. Måske er de fuldkommen ubetydelige, og så er det ligegyldigt. Du kan dog også risikere, at du kommer til at lave større fejl eller fejl, det efterfølgende er nødvendigt at få fagfolk til at rette op på. Sker dét, kan det ikke længere ses som en økonomisk fordel, at du gik i gang med selv at renovere.

Du skal således kort sagt gøre op med dig selv, om du stoler nok på egne evner til at lade være med at hyre professionelle. Derudover skal du overveje, om du har tid til at renovere selv, og om det er her, din tid er bedst brugt.