Internettet har ingen enkelt opfinder og ingen entydig fødselsdag. Det blev bygget stykke for stykke over årtier, af mange mennesker, til formål der ikke lignede det, vi bruger det til i dag.
Den danske del af historien er mindre kendt, end den fortjener. Den begynder i 1983 med én e-mail, sendt til Københavns Universitet fra Amsterdam ved 300 bit i sekundet.
Denne guide gennemgår, hvordan det hele hænger sammen.
Hvem opfandt internettet?
Ingen enkelt person. Det er det korte svar.
Det lange svar involverer to udviklingsspor, der mødes.
Netværket begyndte med ARPANET, som blev sat i drift i 1969 og forbandt amerikanske forskningsinstitutioner. Formålet var at dele data mellem computere, der stod forskellige steder.
Protokollerne kom i 1970’erne, hvor Vinton Cerf og Robert Kahn udviklede TCP/IP — reglerne for, hvordan data pakkes og sendes mellem maskiner, uanset hvem der har bygget dem. Det er stadig fundamentet i dag.
Da netværket i 1983 gik over til TCP/IP som fælles standard, blev det for alvor et net af net. Det er dét, ordet inter-net betyder.
Tidslinje
Fra forskningsnet til hverdag
De vigtigste skridt — internationalt og i Danmark.
-
1969
ARPANET sættes i drift
Det amerikanske forskningsnetværk, der regnes som internettets forløber, forbinder de første universiteter.
-
1970’erne
TCP/IP udvikles
Vinton Cerf og Robert Kahn udvikler den protokolfamilie, der stadig er grundlaget for, hvordan computere taler sammen på nettet.
-
2. januar 1983
Den første e-mail i Danmark
Keld Simonsen på DIKU modtager en e-mail fra Amsterdam. Kommunikationen kørte med 300 bit i sekundet.
-
1983
TCP/IP bliver standard
Netværket skifter til den fælles protokol — det punkt, mange regner som internettets egentlige begyndelse.
-
1984
DKnet opstår
DKUUG overtager driften fra DIKU. Ti maskiner er på nettet, og et abonnement koster 200 kroner om året.
-
14. juli 1987
Landedomænet .dk oprettes
Oprettet af DKUUG. Zonen lå i begyndelsen i Amsterdam. Ved udgangen af året var der registreret 25 danske domæner.
-
1989-1991
World Wide Web opfindes
Tim Berners-Lee udvikler webbet på CERN. Det er dét, der giver almindelige mennesker adgang via en browser.
-
1993
Webbet frigives
CERN gør teknologien frit tilgængelig. Det er startskuddet til hjemmesider som almindeligt fænomen.
-
1993
Danmarks første kommercielle udbyder
DKnet bliver et anpartsselskab. Interessen var beskeden — en messestand med 1.700 uddelte disketter gav tre kunder.
-
1996
DKnet sælges til Tele Danmark
Handlen lyder på 20 millioner kroner. Administrationen af .dk følger med til et kommercielt selskab.
-
1999
DIFO etableres
Dansk Internet Forum oprettes som uafhængig, selvejende institution og sikrer neutral drift af .dk-registret.
-
2023
DK Hostmaster bliver Punktum dk
Navneskiftet gennemføres i maj. Rollen som administrator af .dk-domæner er uændret, med Erhvervsstyrelsen som tilsyn.
Orange markering = dansk milepæl. Bemærk, at der ikke findes én fødselsdag for internettet. Alt efter hvad man lægger vægt på, peger man på 1969, 1974 eller 1983.
Den danske historie
Her bliver det konkret, og her er nogle af de bedste detaljer.
2. januar 1983: den første e-mail
Keld Simonsen på DIKU — Datalogisk Institut ved Københavns Universitet — modtager en e-mail fra Amsterdam. Han bliver dermed den første i Danmark til at modtage en e-mail.
Adresserne så ikke ud som i dag. Man brugte såkaldte bang-adresser, hvor hele ruten skulle skrives ind: hans egen var ucbvax!mcvax!diku!keld.
Forbindelsen kørte med 300 bit i sekundet. Til sammenligning kører en almindelig fiberforbindelse i dag i størrelsesordenen en million gange hurtigere.
1984: DKnet
DKUUG — Dansk UNIX-system Brugergruppe — overtager det økonomiske ansvar for driften fra DIKU, fordi DIKU som offentlig institution måtte aflevere abonnementsindtægterne til statskassen.
Konstruktionen får navnet DKnet. Der er ti maskiner på nettet, og et abonnement koster 200 kroner om året.
14. juli 1987: .dk oprettes
Landedomænet .dk oprettes af DKUUG. I begyndelsen lå selve zonen i Amsterdam, på en maskine med en fast forbindelse på 9600 bit i sekundet over Atlanten.
Ved udgangen af året var der registreret 25 danske domæner.
1993: den kommercielle begyndelse
DKnet omdannes til anpartsselskab og bliver Danmarks første kommercielle internetudbyder.
Interessen var behersket. En af tidens bedste anekdoter: DKnet delte 1.700 disketter ud på en messe i Bella Center for at skaffe kunder. Det gav tre.
1996: salget
Tele Danmark køber DKnet for 20 millioner kroner. Administrationen af .dk følger med til et kommercielt teleselskab — hvilket satte gang i en diskussion om, hvem der egentlig burde styre det danske domæneregister.
1999: DIFO
Dansk Internet Forum etableres som uafhængig, selvejende institution med repræsentanter fra leverandører, erhvervsliv og forbrugere. Registret kommer tilbage på neutrale hænder.
Den daglige administration varetages i dag af Punktum dk, som frem til maj 2023 hed DK Hostmaster. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn.
Internet eller web?
Det er den forveksling, der får flest til at citere det forkerte årstal.
Begreber
Internettet og webbet er ikke det samme
Det er den forskel, flest blander sammen — og den forklarer, hvorfor der er to årstal.
Internettet
Infrastrukturen. Det globale netværk af netværk, der forbinder computere, så de kan sende data til hinanden.
Fandtes længe før hjemmesider. E-mail, filoverførsel og nyhedsgrupper kørte på det i årevis.
World Wide Web
En tjeneste ovenpå. Systemet af sammenkædede sider, du tilgår i en browser via adresser, der begynder med http.
Opfundet af Tim Berners-Lee omkring 1989-1991 — altså årtier efter internettet selv.
Andre begreber, der forveksles
| Ord | Hvad det faktisk er |
|---|---|
| Browser | Programmet, du ser websider i. Ikke det samme som en søgemaskine. |
| Søgemaskine | En tjeneste, der indekserer websider. Én blandt mange på webbet — ikke webbet selv. |
| TCP/IP | Reglerne for, hvordan data pakkes og sendes mellem maskiner. |
| DNS | Systemet, der oversætter et domænenavn til den adresse, maskinen skal bruge. |
| Domæne | Navnet på en adresse, fx et .dk-domæne. Administreres i Danmark af Punktum dk under DIFO. |
| Bredbånd og fiber | Måder at koble sig på nettet — ikke nettet i sig selv. |
Forskellen har praktisk betydning: når nogen taler om “at gå på nettet”, mener de næsten altid webbet. Men e-mail, apps og streaming bruger internettet uden nødvendigvis at gå gennem en browser.
Internettet er infrastrukturen — det globale net af netværk. Det fandtes i årtier, før der var en eneste hjemmeside. E-mail, filoverførsel og nyhedsgrupper kørte på det hele tiden.
World Wide Web er en tjeneste ovenpå: systemet af sammenkædede sider, du åbner i en browser. Det blev udviklet af Tim Berners-Lee på CERN omkring 1989-1991, og frigivet i 1993.
Det er webbet, der gjorde internettet til noget almindelige mennesker brugte. Men det er ikke internettet.
Samme skelnen forklarer, hvorfor en app eller en streamingtjeneste bruger internettet uden at gå gennem en browser.
Hvorfor det stadig er værd at kende
Historien er ikke bare nostalgi. Tre ting følger direkte af den.
Der er ingen ejer. Internettet blev bygget som et samarbejde mellem netværk, ikke som ét produkt. Det er derfor, ingen enkelt aktør kan slukke for det — og også derfor, ingen enkelt aktør kan rydde op i det.
Åbne standarder var valget. TCP/IP var frit tilgængeligt, og CERN gav webbet fri. Havde teknologierne været lukkede og licensbelagte, havde nettet set fundamentalt anderledes ud.
Adgangen er infrastruktur, ikke magi. Kabler, servere og aftaler mellem selskaber. Det er værd at huske, når man vurderer, hvor robust det egentlig er.
Hvis du vil grave videre
Bibliotekerne giver gratis adgang til Mediestream, hvor du kan søge i danske avisarkiver og læse den samtidige dækning af nettets ankomst — herunder hvor lidt begejstring der var i begyndelsen.
Dansk Datahistorisk Forening har dokumenteret den danske it-historie grundigt, inklusive originaldokumenter fra DKnet-tiden.
Vil du bruge nettet bedre i dag, findes der her på siden en gennemgang af, hvordan du vurderer, om en hjemmeside er troværdig, og af hvordan danske erhvervsmedier hænger sammen. Skal du sikre dine egne filer, er der også en guide til backup af videoer.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| ARPANET | Amerikansk forskningsnetværk fra 1969, internettets forløber |
| TCP/IP | Protokolfamilien, der styrer hvordan data sendes mellem maskiner |
| World Wide Web | Systemet af sammenkædede sider, du tilgår i en browser |
| Browser | Programmet, du ser websider i |
| DNS | Systemet, der oversætter domænenavne til maskinadresser |
| DKnet | Danmarks tidligste internetnetværk, drevet af DKUUG |
| DKUUG | Dansk UNIX-system Brugergruppe |
| DIFO | Dansk Internet Forum, som ejer .dk-registret |
| Punktum dk | Administrator af .dk-domæner, tidligere DK Hostmaster |
Kildehenvisninger
Kilder brugt til denne artikel
Datoer og milepæle er kontrolleret i primære kilder og dansk it-historisk dokumentation.
- Dokumentsamling om internettets start i Danmark, 2. januar 1983 open-std.org
- Dansk Datahistorisk Forening — dansk internethistorie datamuseum.dk
- Dansk Datahistorisk Forening — om DKUUG og DKnet datamuseum.dk
- Version2 — dansk internet fra e-mail på DIKU til en million dk-domæner version2.dk
- Om .dk-domænets oprettelse og administration gennem tiden netsite.dk
- Punktum dk — administrator af .dk-domæner punktum.dk
- CERN — om World Wide Webs tilblivelse home.cern
- Sikkerdigital.dk — Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed sikkerdigital.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Der findes ikke én officiel fødselsdag for internettet — flere årstal bruges afhængigt af, hvilken milepæl der vægtes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem opfandt internettet?
Ingen enkelt person. ARPANET blev sat i drift i 1969, og Vinton Cerf og Robert Kahn udviklede i 1970’erne TCP/IP, der stadig er grundlaget.
Hvornår kom internettet til Danmark?
Den 2. januar 1983 modtog Keld Simonsen på DIKU den første e-mail i Danmark, sendt fra Amsterdam ved 300 bit i sekundet.
Hvornår blev .dk oprettet?
Den 14. juli 1987, af DKUUG. Ved udgangen af året var der registreret 25 danske domæner.
Hvad er forskellen på internettet og World Wide Web?
Internettet er infrastrukturen — det globale net af netværk. Webbet er en tjeneste ovenpå, udviklet af Tim Berners-Lee omkring 1989-1991.
Hvem administrerer .dk-domæner i dag?
Punktum dk, der frem til maj 2023 hed DK Hostmaster. Selskabet ejes af DIFO, og Erhvervsstyrelsen fører tilsyn.
Hvornår kom internettet til danske hjem?
I løbet af 1990’erne. DKnet blev Danmarks første kommercielle udbyder i 1993 — og interessen var i begyndelsen så beskeden, at 1.700 uddelte disketter på en messe gav tre kunder.
Er der én fødselsdag for internettet?
Nej. Alt efter hvilken milepæl man vægter, peges der på 1969, 1974 eller 1983.