De fleste danske lokalaviser hører i dag under en af de store mediekoncerner. Lolland-Falsters Folketidende gør ikke. Avisen ejes fortsat lokalt, den har udkommet siden 1873, og den er omdrejningspunktet i en mediekoncern, der også rummer ugeaviser, en lokalradio, et erhvervsmedie og et reklamebureau.
Denne artikel gennemgår avisens historie, hvordan selskabet er skruet sammen, hvem der sidder i ledelsen, hvilke medier der hører til huset, hvad de dækker — og hvordan du som læser abonnerer, sender et tip, får en dødsannonce i avisen eller klager over en artikel.
Folketidende kort fortalt
Før vi går i dybden, her er de faste oplysninger samlet ét sted.
Historien: fra politisk kampskrift til mediehus
Det første nummer af Lolland-Falsters Folketidende udkom 1. oktober 1873. Det var ikke en avis, som vi bruger ordet i dag, men et politisk kampskrift i 300 eksemplarer.
Bag det stod Rasmus Claussen, der på det tidspunkt havde siddet omkring et år i Folketinget for Venstre. Bladet var hans egen politiske platform. De første numre blev trykt som aflæggerblad hos Stubbekøbing Avis, altså på en anden avis’ trykpresse.
Året efter skød borgerne i landsdelen 4.000 rigsdalere ind i avisen. Det gav Folketidende råd til eget sætteri og trykkeri i Jernbanegade i Nykøbing Falster — og dermed uafhængighed af naboavisens presse.
Sophus Claussen og de første årtier
Oplaget voksede hurtigt: 700 eksemplarer i 1875, 1.100 i 1879 og 4.500 omkring år 1900, hvor Folketidende var den største avis på Lolland-Falster.
I 1896 blev grundlæggerens søn medredaktør. Det var Sophus Claussen — i dag bedst kendt som en af periodens betydelige danske lyrikere. Han var altså medredaktør på familiens lokalavis samtidig med sit forfatterskab.
Da avisen blev grundlagt, havde det konservative Lolland-Falsters Stiftstidende allerede en betydelig udbredelse. Folketidende fik omkring århundredskiftet overtaget i kerneområdet på Falster og Østlolland, mens fremgangen på det øvrige Lolland gik langsommere.
I 1926 åbnede en lokalredaktion i Maribo, i 1932 en i Stubbekøbing. Oplaget lå da omkring 7.800.
Vejen ind i det digitale
I 2000 oprettede Folketidende selskabet Folketidende Online A/S for at relancere netavisen og bygge byportaler for kommunerne på Lolland-Falster. Aktiviteten blev i 2010 integreret i avisen under folketidende.dk.
I maj 2003 skiftede avisen format fra det store broadsheet til tabloid. Det var tidligt — Folketidende var blandt de første lokale dagblade i Danmark, der gjorde det, og mange andre fulgte efter i årene derpå.
I 2003 samlede bladhuset desuden sine aktiviteter under fællesnavnet Folketidende Gruppen. Det er den betegnelse, koncernen bruger i dag.
Ejerforholdet: et af de sidste selvstændige bladhuse
Det er her, Folketidende adskiller sig fra næsten alle andre danske lokalaviser. De fleste lokale dagblade er enten lukket eller opkøbt af større koncerner. Folketidende hører til de meget få tilbageværende selvstændige lokale bladhuse.
Selskabet hedder Lolland-Falsters Folketidende A/S og har CVR-nummer 39309319. Aktierne er fordelt på flere klasser, som hver vælger repræsentanter til bestyrelsen — blandt andet A-aktier, der ligger hos Bladfonden, samt D- og E-aktier. Dertil kommer medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Konstruktionen betyder i praksis, at ingen enkelt ejer kan overtage kontrollen, og at bestyrelsen sammensættes af flere uafhængige grupper. Det er en klassisk model for aviser, der ønsker at sikre redaktionel uafhængighed mod at blive købt op.
Selskabets vedtægter beskriver formålet som at formidle nyheder, information, kommunikation og oplevelser på Lolland-Falster gennem et lokalt dagblad og alle relevante medieplatforme. Vedtægterne fastslår samtidig, at dagbladet er organ for et liberalt og demokratisk samfundssyn — et spor tilbage til grundlæggerens Venstre-tilhør.
Mediehuset offentliggør sin årsrapport og dagsorden for generalforsamlingen på koncernens hjemmeside. Det er ikke et krav for alle selskaber, men det gør det muligt for læsere og abonnenter at følge med i økonomien.
Mediehuset i dag
Folketidende Gruppen er mere end dagbladet. Koncernen driver et nyhedssite, en app, ugeaviser, en lokalradio, et digitalt erhvervsmedie og et reklamebureau — og ejer desuden et distributionsselskab med egne bude og chauffører.
Et par af posterne fortjener en uddybning.
Radio4 er en landsdækkende radiokanal, som Folketidende Gruppen blev medejer af i 2019. Det er usædvanligt for et regionalt mediehus at have ejerandel i en national radiostation, og det er en væsentlig del af koncernens samlede rækkevidde.
FemernBusiness blev etableret i januar 2025 som et digitalt erhvervsmedie om Femernregionen — både nord og syd for den kommende forbindelse. Mediet afløste Folketidendes tidligere satsning FemernReport og udgiver på dansk, engelsk og tysk. Det er et forsøg på at dække et erhvervsområde, der ikke stopper ved landegrænsen.
Redaktionen og ledelsen
Ole Sloth er både administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør. Den dobbeltrolle er ikke usædvanlig i mindre mediehuse, men den er værd at kende, når man vurderer, hvordan redaktion og forretning er adskilt.
Under ham sidder Lars Hovgaard som avisredaktør, Anne Mette Thrane som digital redaktionschef og Allan Olsen og Eva Højrup som assisterende nyhedschefer. Klaus Thodsen er redaktør på FemernBusiness. Michael Mistarz Benzon er kommerciel direktør, og Lars Hvidtfeldt er bestyrelsesformand.
Redaktionen består derudover af omkring 15 journalister og redaktionsassistenter, en lederskribent og en medarbejder dedikeret til TikTok.
Dækningsområdet og de store historier
Folketidende dækker Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune — altså hele Lolland og Falster med tilhørende øer. Nykøbing Falster, Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Rødby og Stubbekøbing er de byer, der fylder mest.
Kerneopgaven er den samme som for andre lokale dagblade: at følge kommunalpolitikken, dække de sager der berører borgerne direkte, og rapportere fra området, når der sker noget. Det er også den type journalistik, der i høj grad er forsvundet fra andre dele af landet, og som er en del af baggrunden for, at medievanerne har ændret sig så markant de seneste årtier.
Femern Bælt-forbindelsen
Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden er den største enkeltstående historie i avisens dækningsområde. Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget den 28. april 2015, og tunnelbyggeriet gik i gang på dansk side i 2020 og 2021.
Status er væsentligt anderledes, end den var for få år siden. Tunnelen var planlagt til at åbne i 2029, men i september 2025 meldte Femern A/S ud, at projektet var mere end et år bagud, og at 2029 ikke længere var realistisk. I januar 2026 lød meldingen fra Sund & Bælt, at forsinkelsen er på mindst to år.
Det første tunnelelement blev nedsænket og koblet til den danske tunnelportal i maj 2026. Tunnelen skal bestå af 79 standardelementer på hver 217 meter samt 10 mindre specialelementer med kælderetage til elektronik.
En ny samlet tidsplan er varslet, når de første elementer er på plads. Vurderingerne peger på en åbning i begyndelsen af 2030’erne frem for 2029.
For en lokalavis er det en historie med mange spor på én gang: byggepladsen, arbejdsmarkedet, boligbehovet, miljøpåvirkningen og de tyske jernbaneforbindelser, som tunnelen skal kobles på.
Sporten
To klubber fylder mest på sportssiderne.
Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) blev stiftet i 2009 og er et kvindehold. Klubben rykkede op i landets bedste række i 2013/14 og vandt sit første danmarksmesterskab i sæsonen 2016/17 med en finalesejr på 27-25 over København Håndbold. Det var første gang i ti år, at et hold uden for Jylland vandt titlen. Klubben spiller i dag i Kvindeligaen og har deltaget i EHF Champions League.
Nykøbing FC (NFC) er fodboldklubben, dannet ved fusionen mellem B.1901 og B.1921 den 1. juli 2013. Klubben har lige haft en af sine bedste sæsoner: NFC vandt 3. division i 2025/26 med 83 point og sluttede sæsonen med en 5-1-sejr over Vanløse den 13. juni 2026. Fra sæsonen 2026/27 spiller holdet igen i 2. division.
Abonnement, e-avis og app
Folketidende sælger både papirabonnement og rene digitale abonnementer. Et digitalt abonnement giver adgang til alt indhold på folketidende.dk samt e-avisen, som er en digital udgave af den trykte avis, og som kan læses i appen.
Priser og pakker ændrer sig løbende med kampagner, så det giver ikke mening at gengive dem her — de fremgår af mediehusets egen abonnementsside.
To praktiske ting er værd at kende:
- Abonnementsvilkårene beskriver bindingsperiode og opsigelsesvarsel. Opsigelse sker via selvbetjening eller ved at kontakte kundeservice.
- Midlertidig adresseændring kan bestilles via selvbetjeningen, hvis avisen skal leveres et andet sted i en periode — for eksempel til et sommerhus.
Til abonnementet hører desuden Folketidende Fordele, et fordelsunivers med tilbud og rabatter, samt en rejseklub.
Læserbreve, tip og dødsannoncer
Debatsiderne er en af de funktioner, der adskiller en lokalavis fra de landsdækkende medier: her kan borgere skrive om havneudvidelser, plejehjem og vejvedligeholdelse og faktisk blive læst af dem, der bestemmer.
Mediehuset har separate indgange til de tre mest almindelige henvendelser fra læsere:
- Tip til redaktionen — samme formular bruges til nyhedstip og til at indsende et debatindlæg.
- Navneredaktionen — til fødselsdage, jubilæer og lignende personlige mærkedage.
- Dødsannoncer — bestilles via en dedikeret side, hvor der også kan indsendes mindeord gratis.
Skal du skrive et debatindlæg, gælder de samme grundregler som i andre aviser: hold det kort, gør det lokalt relevant, og angrib argumentet frem for personen. Vi har en mere udførlig gennemgang i guiden til hvordan du skriver et godt læserbrev.
Hvis du vil klage over en artikel
Folketidende har en offentligt tilgængelig klagevejledning på koncernens hjemmeside. Den beskriver, hvordan du klager over indhold, du mener er forkert eller krænkende.
Fremgangsmåden er den samme som hos øvrige danske medier omfattet af medieansvarsloven: klagen sendes først til den ansvarshavende chefredaktør. Er du ikke tilfreds med svaret, kan sagen indbringes for Pressenævnet.
Fristerne er korte, og de fremgår af klagevejledningen. Det er værd at være opmærksom på, at der er forskel på en klage over faktuelle fejl og en klage over god presseskik — de behandles ikke ens.
Folketidende i det danske avisbillede
Folketidende er en af de regionale aviser, som stadig har en klart afgrænset landsdel som sit hjem. Modellen minder om andre selvstændige eller regionalt forankrede dagblade — for eksempel Fyns Amts Avis på Syd- og Østfyn — mens de rene lokalaviser som Sæby Avis opererer på et endnu mindre geografisk niveau.
Skalaen er en helt anden end hos landets største aviser. Til sammenligning har vi en oversigt over de tre største aviser i Danmark, som opererer med oplag og redaktioner i en helt anden størrelsesorden.
Til gengæld er det netop den lokale afgrænsning, der er forretningsgrundlaget: Folketidende er det eneste medie, der systematisk dækker byrådsmøderne i Lolland og Guldborgsund Kommune.
- Folketidende Gruppen — Vores historie: grundlæggelse 1873, Rasmus Claussen, Sophus Claussen og udviklingen til mediehus
- Folketidende Gruppen — medarbejdere, redaktionel ledelse og koncernens medier og rækkevidde
- Folketidende Gruppen — generalforsamling og årsrapport for Lolland-Falsters Folketidende A/S
- Folketidende Gruppen — klagevejledning
- Folketidende Gruppen — abonnementsvilkår
- Folketidende.dk — detaljeret tidslinje over avisens historie, oplagstal og formatskifte i 2003
- Selskabsoplysninger for Lolland-Falsters Folketidende A/S — formål, CVR-nummer og adresser
- Wikipedia — Lolland-Falsters Folketidende: historisk baggrund, ugeavisfusionen i 2020 og status som selvstændigt bladhus
- Femern A/S — projektstatus for Femern Bælt-tunnelen, herunder nedsænkningen af det første tunnelelement i maj 2026
- TV2 ØST — gennemgang af forsinkelserne i Femern-byggeriet og den udskudte åbning
- Lex.dk — Femern Bælt-forbindelsen: anlægslov, byggestart og tidsplan
- Tophåndbold — Nykøbing Falster Håndbold: klubprofil og sæsonnyheder
- Wikipedia — Nykøbing Falster Håndboldklub: stiftelsesår, række og danmarksmesterskabet i 2016/17
- TV2 ØST — Nykøbing FC vinder 3. division og rykker op
- Folketidende.dk — Nykøbing FC afslutter sæsonen med 83 point og oprykning til 2. division
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev Lolland-Falsters Folketidende grundlagt?
Avisen udkom første gang 1. oktober 1873 i 300 eksemplarer. Grundlæggeren var Rasmus Claussen, der på det tidspunkt sad i Folketinget for Venstre, og de første numre blev trykt hos Stubbekøbing Avis.
Er Folketidende ejet af en stor mediekoncern?
Nej. Lolland-Falsters Folketidende A/S er et selvstændigt selskab med flere aktieklasser, der hver vælger repræsentanter til bestyrelsen. Avisen hører til de meget få tilbageværende selvstændige lokale bladhuse i Danmark.
Hvem er ansvarshavende chefredaktør?
Ole Sloth, der samtidig er administrerende direktør i Folketidende Gruppen. Lars Hovgaard er avisredaktør på dagbladet.
Hvilke medier hører under Folketidende Gruppen?
Dagbladet Folketidende, nyhedssitet folketidende.dk med tilhørende app, ugeaviserne Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Guldborgsund med Saxkjøbing Avis, lokalradioen Radio SydhavsØerne, erhvervsmediet FemernBusiness og reklamebureauet Club 1 Marketing. Koncernen er desuden medejer af den landsdækkende Radio4.
Hvilke byer og kommuner dækker avisen?
Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, altså hele Lolland og Falster. Nykøbing Falster, Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Rødby og Stubbekøbing er de byer, der fylder mest i dækningen.
Hvordan får jeg adgang til e-avisen?
E-avisen indgår i både papirabonnement og digitalt abonnement. Den læses via folketidende.dk eller i Folketidende-appen, når du er logget ind med den profil, der er knyttet til abonnementet.
Hvordan klager jeg over en artikel?
Klagen sendes først til den ansvarshavende chefredaktør efter fremgangsmåden i mediehusets klagevejledning. Er du ikke tilfreds med afgørelsen, kan sagen indbringes for Pressenævnet inden for de gældende frister.