Bauhaus var en utrolig indflydelsesrig tysk kunstskole, der har sat sit præg på nutidige tendenser og udviklinger i design. Med en rig historie bag sig har Bauhaus-bevægelsen været med til at forme den måde, man den dag i dag sammensætter æstetik og funktionalitet i forskellige designtrends. Dette indlæg undersøger både Bauhaus’ imponerende historie og dens evige relevans i moderne design.
Definition af Bauhaus
Eleverne på Bauhaus-skolen fik undervisning i mange forskellige kunstneriske områder. Dette indebar arkitektur, maleri, kunsthåndværk, skulptur og mere. Kerneprincippet på skolen var at forene kunst, håndværk og teknologi med funktionalitet, enkelhed og masseproduktion. Det var derfor vigtigt for Bauhaus, at produkter ikke kun var æstetisk flotte, men også brugbare og tilgængelige for folk.
Bauhaus-stilens relevans ses også i moderne digitale trends. Principperne bruges blandt andet i nutidens webdesign og kan ses i den brugte typografi og layoutet på forskellige hjemmesider. Når du browser på internettet, vil du muligvis støde på Bauhaus’ princip om enkelhed i opsætningen af hjemmesiderne. I grafisk design kommer dette især til udtryk ved et simpelt, brugervenligt og funktionelt layout. Dette gælder uanset, om du søger efter spillereglerne til canasta eller kigger på varer på webshops. Det er derfor svært at undgå Bauhaus’ indflydelse i din færden på nettet.
Historie og udvikling
Bauhaus-kunstskolen blev grundlagt i Weimar i 1919 af den tyske arkitekt Walter Gropius. I 1920’erne var der mangel på boliger, og Bauhaus’ koncept for masseboligbyggeri var meget effektivt. Skolen flyttede i 1925 til Dessau og senere hen i 1932 til Berlin. Selvom skolen lukkede i 1933, har Bauhaus stadig sat et stort præg på designhistorien og er fortsat en inspirationskilde for mange designere.
Designtrends inspireret af Bauhaus
Der er mange nuværende designtrends, der er inspireret af Bauhaus. Først og fremmest har Bauhaus i høj grad været med til at influere minimalismen, som man kender den i dag. Bauhaus-stilen er kendt for dens princip om enkelhed og rene linjer, og dette er rødderne for minimalismen.
Dernæst har Bauhaus-bevægelsen også præget brugen af primærfarver og geometriske former i nutidigt design. Bauhaus’ farvepalette har altid været stærke farver med en mere neutral baggrund, og dette er stadig relevant i nutidens trends.
Moderne designere har også i høj grad brugt industrielle materialer som stål, glas eller cement i deres kunst. Denne trend har også sine rødder i Bauhaus, der fokuserede meget på funktionaliteten af et produkt.
Inspirerende plakater og kunst
Mange kender muligvis de ikoniske Bauhaus-plakater, der pryder utallige hjem. Plakaternes tidsløse design er karakteriseret af ren geometri, simplicitet og primærfarver. Disse særprægede plakater er stadig populære i dag, og deres moderne, men stilfulde udtryk har haft indflydelse på mange tendenser. Disse kunstværker har virkelig præget mange områder, og dette gælder blandt andet grafisk design, reklame og billedkunst.
New European Bauhaus
New European Bauhaus er et kreativt initiativ af EU-kommissionen fra 2020. Kerneværdierne for dette initiativ er oplevelseskvalitet, bæredygtighed og inklusion. New European Bauhaus er altså en tværfaglig bevægelse, der ønsker en transformation til gavn for den grønne omstilling i EU. Grundtanken med initiativet er, at det vil skabe folkelig opbakning, når kunsten og æstetikken inddrages. Bevægelsen har fået indflydelse fra Bauhaus-skolen og laver et helt særligt sammendrag af æstetisk kunsthåndværk og praktisk arkitektur.
Skandinavisk minimalisme og akustik kunst
Skandinavisk minimalisme er inspireret af simplicitet, funktionalitet og ro. Der bliver også brugt naturlige materialer i denne trend for at tilføje varme til de ellers kolde regioner. Akustisk kunst er designet til at minimere ekko i et rum, så det bliver mere roligt. Begge disse trends har deres grundprincip om funktionalitet og design til fælles.
Da disse også er nogle af hovedelementerne i Bauhaus-stilen, kan man sagtens sige, at skandinavisk minimalisme og akustisk kunst er influeret af denne. Bauhaus har derfor sat et særligt præg på designverdenen og er en inspirationskilde for mange af nutidens tendenser. Ved at omfavne principperne fra denne bevægelse kan man skabe rum eller genstande omkring sig, der ikke kun er smukke, men også er funktionelle.