Har din arbejdsplads også brug for at blive rystet sammen og sætte fokus på og udvikle jeres samarbejdsevner, når det gælder løsning af jeres arbejdsopgaver? Et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø er skabt af mange forskellige ting, herunder god ledelse, gode arbejdsforhold, fornuftig arbejdsfordeling osv. Meget af det kan du dog selv være med til at forbedre. Derfor kommer der her nogle gode råd til, hvordan du selv og sammen med dine kollegaer kan skabe et rum med bedre samarbejde på arbejdspladsen.

Anerkend andres fagligheder

Der er ingen, der er ens, og slet ikke, når det gælder dine kollegaer. For når man er en del af et samarbejde på arbejdspladsen, vil man ofte sidde i en gruppe med meget forskellige kompetencer og meget forskellige fagligheder. Ofte har man lyst til at være en del af så mange processer som muligt. Derfor kan man hurtigt komme til at glemme at anerkende, at andre måske ville være mere kvalificerede til lige netop den opgave. Derfor kan det være en meget god idé at afstemme forventningerne og lære at respektere andres faglighed, når det gælder løsning af forskellige arbejdsopgaver. Så kan I lave en arbejdsfordeling, hvor alle kan arbejde med det, de er bedst til. Derigennem opstår det gode samarbejde.

Forbedr jeres samarbejde med teambuilding

En helt oplagt måde at skabe samarbejde uden for arbejdspladsen er også at lave forskellige teambuilding aktiviteter. Teambuilding er med til at styrke jeres samarbejde, når I skal til at løse svære eller mindre svære arbejdsopgaver. En teambuilding aktivitet kan eksempelvis være et firmaarrangement som at booke et Escape Room. Her kan man opleve et veludviklet koncept, som kan motivere og udvikle medarbejderne på jeres arbejdsplads. Et Escape Room kan samtidig skabe entusiasme og forny energien, hvilket også er vigtigt i forhold til samarbejdet, og det kan føres videre, når I kommer tilbage til arbejdet. Escape Room er helt ideel som teambuilding aktivitet eller en anderledes konferencedag. Tag blandt andet Midgaard Event, som har flere Escape Rooms specielt designet til at øge samarbejde, og som kan bookes her: https://mev.dk/events/escape-room-teambuilding/. Det kan eksempelvis være et rum, hvor man sammen skal bryde ud og på den måde arbejde sammen.Det er med til at øge holdkemien, vise styrker og svagheder fra dine medarbejdere og få afprøvet kommunikationen mellem jer. Det er altså en sjov måde at få sammenspillet mellem kollegaerne til at fungere.

God stemning skaber godt samarbejde

I forlængelse af den ovenstående pointe om at lave noget sjovt sammen for at styrke fællesskabet og samarbejdet kan dette næste punkt også være ideelt. Det er nemlig også vigtigt at tage denne gode stemning med tilbage på arbejdspladsen. Der er nogle nemme ting, som du kan gøre i hverdagen, som styrker samarbejdet og stemningen på arbejdspladsen. Du kan være ekstra venlig og eksempelvis tage en kop kaffe med til kollegaen eller smil, også selvom du har en dårlig dag. Du kan også fokusere på at være mere åben ved at spørge og lytte til dine kolleger. Det giver en generel bedre stemning, og bedre stemning er med til at skabe et bedre fællesskab og et bedre samarbejde.