Opvaskemaskinen – skal du vedligeholde den eller købe en ny?

En opvaskemaskine er en rigtig god hjælpende hånd i hverdagen. Den tager let og elegant opvasken for dig, uden du behøver at smøge ærmerne op. Alt, du skal gøre, er at fylde og tømme den. Og dog. Din opvaskemaskine kræver nemlig lidt mere.

Udover at den selvfølgelig skal have sæbe, når du starter den, kan der være flere ting, der kræves, når den ikke vasker dit service som ønsket. Det er rigtig irriterende at skulle vaske de samme ting af flere gange, fordi opvaskemaskinen ikke helt vil samarbejde med dig. Det er derfor godt at vide, at den kræver lidt vedligeholdelse, før den vil samarbejde med dig.

Det er ikke altid, det kan betale sig at vedligeholde den. Det er derfor med at kende sin grænse og vide, hvornår det er bedre at investere i en ny end at blive ved med at bøvle med den. Vi giver her nogle råd til vedligeholdelse af en opvaskemaskine, og hvornår det er på tide at købe en ny.

 

Sådan skal du gøre til dagligt

En opvaskemaskine skal selvfølgelig vaske dit service for diverse snavs, men hvor beskidte er de egentlig, når de kommer i opvaskemaskinen? Din opvaskemaskine er ikke en skraldespand, der kan sortere madrester væk. Det er derfor en god idé at skrabe det værste af tallerkner og andet service, inden det kommer i opvaskemaskinen. Det er ikke nødvendigt at skylle dem fuldstændigt rene, det er dog vigtigt, at du får taget det værste, da det ellers kan stoppe diverse filtre i opvaskemaskinen.

Når du skal bruge opvaskemaskine, skal der typisk en eller anden form for sæbe til. Det er meget forskelligt, om man er til tabs eller pulver. Det er dog en god idé at kende vandets hårdhed der, hvor du bor. Det kan nemlig have en stor betydning. En tommelfingerregel er, at en hårdhed på over 21 kan påvirke effektiviteten på tabs. Der kan derfor være behov for mere afspænding, hvis du bruger tabs, og vandet har en hårdhed på over 21.

 

Selv din opvaskemaskine skal gøres ren en gang imellem

Man tænker måske, at en opvaskemaskine burde holde sig selv ren, når den vasker hele tiden. Dette er desværre ikke tilfældet. Der samler sig nemlig en masse snavs rundt i krogene. Gør du ikke din opvaskemaskine ren med jævne mellemrum, kan det påvirke dens ydeevne.

Noget af det, der skal gøres rent i din opvaskemaskine, er de forskellige filtre, der typisk sidder nede i bunden af opvaskemaskinen. Der er typisk en grovsi og en finsi, der skal rengøres jævnligt. Er der meget kalk i vandet der, hvor du bor, skal du også rette lidt opmærksomhed mod spulearmen. Kalken kan nemlig stoppe spulehovederne, hvilket kan minimere vandniveauet, der kommer rundt i opvaskemaskinen. Husk at kigge på alle de løse dele i opvaskemaskinen. Det vil sige kurvene, du trækker ud og bestikkurven. Der kan samles sig en masse snavs, der ikke er særlig lækkert. Derudover er der selve opvaskemaskinens rum, der skal gøres rent indvendigt en gang imellem.

Det lyder af meget arbejde, men det kan gøre din opvaskemaskine meget mere effektiv. Det kan derfor betale sig at bruge lidt energi på at give din opvaskemaskine en ordentlig omgang med knofedtet. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du bedst muligt gør din opvaskemaskine ren, har Bolius samlet en god guide. Bliv klogere her.

 

Husker du at putte salt og afspændingsmiddel i din opvaskemaskine?

En opvaskemaskine har behov for afspændingsmiddel og salt, for at du får det bedst mulige resultat. Afspændingsmidlet er med til at gøre vandets overfladespænding mindre. Det modvirker for eksempel, at der er vand på dine glas, der kan give kalkpletter. Saltet har også en påvirkning. Det blødgør vandet, hvilket gør, at der ikke kommer kalkrester på dit service. Det er to meget vigtige ting, der giver meget pænere service, når det er blevet vasket. Det er således meget vigtigt, at du får det påfyldt i din opvaskemaskine. De fleste modeller vil have en indikator for, at der skal påfyldes salt eller afspændingsmiddel. Dette kan fx være en lampe på opvaskemaskinen. Vær derfor meget omhyggelig med at få fyldt op, når opvaskemaskinen indikerer, at der er behov for det.

 

Når det er tid til at købe en ny opvaskemaskine

Vasker din opvaskemaskine ikke som forventet, og har en rengøring ikke hjulpet på det, er det muligvis tid til at udskifte opvaskemaskinen. Inden du går i gang med at lede efter en ny, er det en god idé at undersøge, om du selv kan afhjælpe problemet fx med nye reservedele. Det kan fx være at et nyt varmelegeme, termostat eller pumpe kan gøre tricket. Nogle gange kan det betale sig at skifte reservedele, andre gange kan du lige så godt købe en ny opvaskemaskine. Det afhænger meget af den enkelte situation, og hvor meget der er behov for at få udskiftet.

Hvis det ikke kan betale sig at købe reservedele til den, er det med hurtigst muligt at finde en ny. Det kan hurtigt blive et irritationsmoment at have en opvaskemaskine, der ikke virker. Det er derfor med at få udskiftet den hurtigst muligt for at undgå, at du skal vaske alt for meget op i hånden.

Når du skal have en ny opvaskemaskine, er der flere forskellige modeller at vælge imellem. Du skal selvfølgelig vælge en, der passer til dit behov i forhold til, hvor meget du bruger din opvaskemaskine. Derudover er det en god idé at vælge en opvaskemaskine med et højt energimærke. Det kan nemlig spare dig for en helt del strøm i længden. Et godt bud er en bosch opvaskemaskine, der er kendt for sin gode kvalitet.