Sommeren er over os og rigtig mange danskere er lige nu godt i gang med at pakke kufferterne, for at tage på ferie. Noget af det, som de fleste danskere lægger øverst i kufferten, er en bog. Sommeren er nemlig en tid, som mange udnytter til at få læse alle de bøger, som de ikke kan nå i en ellers travl hverdag. Vi har selv taget en snak med nogle af Danmarks førende e-handlere om, hvilke fagbøger de har tænkt sig at læse hen over sommeren.
Flemming Clausen Lund, CMO Emailplatform.com/da/
Bogtip: Total E-mail Marketing af Dave Chaffey
Ligesom det sikkert er tilfældet for mange andre, så foretrækker jeg at læse bøger, der kan hjælpe mig til at blive endnu bedre til mit arbejde. Derfor har jeg besluttet mig for at jeg skal læse bogen ’Total E-mail Marketing’ af Dave Chaffey.
Dave Chaffey er en levende legende indenfor min branche, og derfor kan jeg stadig lære en masse af ham – også selvom, at det ikke er første gang, at jeg læser denne bog. Men min forhåbning er både at få opfrisket gammel viden og ikke mindst tilføjet ny, som jeg ikke nødvendigvis noterede mig i første omgang.
Albert Kirk Iversen, Direktør Raskrask.dk/
Bogtip: Secrets of the Human Body af Andrew Cohen
Jeg har det lidt på samme måde som Flemming. Jeg vil også gerne læse noget, der kan hjælpe mig, når jeg kommer tilbage på arbejdet, hvorfor jeg har valgt at ville læse bogen ’Secrets of the Human body’.
Her får jeg forhåbentligt en lang række praktiske råd til, hvordan jeg kan forstå og arbejde med vores kunder. Min forhåbning er, at jeg kan få inspiration til at udvikle den måde vi arbejder på, så vi kan skabe en endnu bedre ydelse end vi allerede har i dag.
Anne Mette Andkjær, Direktør https://dk.gloriamundicare.com
Bogtip: Work and the welfare state af Evelyn Z. Brodkin
Jeg har valgt at kaste mig over noget andet læsning, end jeg ellers ville give mig i kast med. Jeg plejer oftest at læse biografier, men jeg har efterhånden været alle mine forbilleder igennem, så jeg tænkte, at det gav mening at skifte spor i år.
Derfor har jeg besluttet mig for at læse bogen ’Work and the Welfare State’, der handler om, hvordan velfærdssamfundene og arbejdsmarkedet i 5 af de største velfærdsstater udvikler sig i disse år, heriblandt i Danmark. Både som person og som erhvervsdrivende, er det vigtigt at man sætter sig ind i de største samfundsudviklinger, da det har en vis relevans i forhold til vores arbejde med at udvikle velfærdsteknologi.
Peter Bæk, E-commerce Manager https://www.karat24.dk/
Bogtip: Built to Last: Successful Habits of Visionary Companies” by Jim Collins
Jeg har valgt at følge i sporene på en af verdens pt. mest succesfulde erhvervsledere. Amazons stifter, Jeff Bezos anbefaler at læse bogen ’Built to Last: Succesfuld Habits of Visionary Companies’, som efter sigende var en af de bøger, der hjalp Jeff Bezos til at udvikle sin forretning.
Jeg håber selv at kunne lære en masse, men det er også vigtigt at være klar over, som det blev nævnt ovenfor, i hvilken retning vores samfund bevæger sig i. Her er der mange ting, som særligt påvirker detailbranchen, hvor vi godt ved at eksempelvis Amazon ligger og ånder os alle i nakken.
Martin Jørgensen, Senge-testeren.dk
Bogtip: “Data-Driven Marketing: The 15 Metrics Everyone in Marketing Should Know” af Mark Jeffery
Mit bedste tip går særligt til dem, der arbejder med digital markeing, eller som ønsker at gøre det. For i bogen ‘Data-Driven Marketing: The 15 Metrics Everyone in Marketing Should Know’, får man den komplette gennemgang til, hvordan man bør arbejde med data i sin virksomhed. Dette er et område, som hele tiden er under kraftig forandring, fordi der hele tiden kommer nye måder til, hvorpå man kan annoncere online.
Men uanset hvornår man har lyst til at stige på online marketing toget, så er det virkelig vigtigt, at man forstår, hvordan man skal fortolke og arbejde med alt den data, der ligger i ens virksomhed.