Føler du også, at du er gået lidt død i at få spaghetti og kødsovs to gange om ugen, altid at have en rugbrødsdag og få flere rester, end du får frisk mad? Er du løbet tør for inspiration til aftensmaden, er du træt af indkøb, lange køer fyldt med sure, eftermiddagstrætte mennesker, og trænger du til lidt pusterum i hverdagen? Så er du langtfra den eneste, og derfor bugner markedet lige nu med de såkaldte måltidskasser, som kan give dig overskud i hverdagen og hjælpe dig med alle de ovennævnte problemstillinger – hvad end du bor alene, med en partner eller har fem børn.
Der vil altid være en måltidskasse til dig og dit behov, uanset om du er fitnessguru, veganer eller bare elsker god mad. Men hvor skal du lige starte med at lede, og hvordan ved du, hvad du får for pengene, og om det er det værd? Du får et rigtig godt bud på alle spørgsmålene lige her.
Hvad er en måltidskasse?
Grundlæggende kan en måltidskasse være flere forskellige ting. Vi er alle forskellige med forskellige hverdage og forskellige behov, og derfor findes der også forskellige måltidskasser, som alle er noget særligt hver og én. Kort sagt kan man sige, at en måltidskasse er lig med en lettere hverdag med mere overskud. For én kan det være en frugtkasse en gang om ugen, for en anden kan det være en kasse med råvarer og opskrifter, og for en tredje kan det være en måltidskasse med allerede tilberedte måltider, der blot skal opvarmes.
Man kan altså ikke helt slå fast, hvad en måltidskasse er, for den vil altid være bestemt af dig, der bestiller den, så den passer til dine behov og din hverdag – hvad end det så betyder. En skræddersyet madløsning, der letter din hverdag.
Hvorfor skal du vælge en måltidskasse?
Ja, spørgsmålet kunne også være ’Hvorfor vil du have en lettere hverdag?’ De fleste kunne nok trænge til at få en lettere hverdag på den ene eller den anden måde. Med en måltidskasse følger der selvfølgelig mange andre fordele, ud over at du slipper for de lange køer i supermarkedet om eftermiddagen og kan nøjes med at tage hjem til dig selv, hvor der allerede er handlet ind for dig.
En måltidskasse er først og fremmest en bæredygtig proces, i og med at mængden af råvarer altid passer til retten. Det vil altså sige, at du undgår madspild, fordi du altid vil have de råvarer, du skal bruge til det antal mennesker, du har bestilt til.
Derudover vil du garanteret også med en måltidskasse kunne spare en masse penge på impulskøb. Vi kender vist alle det med at købe ind, når vi er sultne om eftermiddagen, og hylderne med slik er lige ved siden af kassen. Det undgår du ved at bestille måltidskasserne. Du sparer altså både penge og får en sundere livsstil. Måltidskasserne er nemlig ofte økologiske og indeholder spændende opskrifter på retter, du måske aldrig har hørt om eller har prøvet at lave før. Du får en varieret kost, kommer til at leve sundere og får med garanti mere overskud.
Hvor finder du en måltidskasse?
Som nævnt findes der i dag mange bud på måltidskasser, som alle kan noget specielt. Du kender måske navne som Aarstiderne – den første måltidskasse på markedet med stort fokus på økologi – Den Grønne Asparges eller Kokkens Hverdagsmad – sidstnævnte tilbyder færdiglavede retter. Uanset om du vælger den ene eller den anden kasse, vil de alle have det til fælles, at de er forberedt af erfarne kokke og ernæringseksperter, så det ene bud kan være lige så godt som det andet.
Et godt sted at lede er på Findmåltidskasse, som er det oplagte sted at kigge efter måltidskasser. Her er alle tilbuddene samlet for dig, og du vælger således bare et tema eller en leverandør, hvorefter måltidskassen bliver leveret lige til din hoveddør. Så er det bare op til dig selv at følge opskriften og servere maden – alt sammen med ét klik. Det har aldrig været nemmere at lave aftensmad!