Arbejderen er Danmarks sidste partiavis. Den udgives af Kommunistisk Parti og har været digital siden 2019.
Her er historien, hvad avisen dækker, og hvad man skal være opmærksom på som læser.
Fakta
Fakta
Danmarks eneste partiejede dagblad
Avisen siger det selv — og det er den vigtigste oplysning om den.
Ejerforholdet
Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti og er dermed det eneste partiejede dagblad i Danmark.
Avisen lægger ikke skjul på det. På sin egen side skriver den, at den ser det som en styrke at være ejet af et parti, og at partiets politik kommer til udtryk i ledere og artikler.
Det gør ikke journalistikken forkert — men det er den oplysning, en læser har mest brug for, og den bør stå først, ikke udelades.
| Første udgivelse | 1978, grundlagt af KSML (Kommunistisk Sammenslutning Marxister-Leninister) |
| Første form | Månedsblad, senere hver 14. dag, så ugentligt |
| 1978-79 | Bliver centralorgan for DKP/ML efter partiets stiftelse |
| 1. september 1982 | Overgår til dagblad — fire sider i tabloidformat |
| 2006-07 | DKP/ML og Kommunistisk Samling samles i Kommunistisk Parti, som overtager udgivelsen |
| 1. maj 2019 | Sidste papiravis |
| I dag | Digitalt dagblad plus Magasinet Arbejderen på tryk 4-6 gange årligt |
To udbredte fejl
- 1982 er ikke grundlæggelsesåret. Avisen udkom første gang i 1978 og blev dagblad i 1982. De to årstal blandes ofte sammen.
- Der findes ikke længere en trykt ugeavis. Papirudgaven stoppede 1. maj 2019. Leder du efter Arbejderen i en kiosk, finder du den ikke — bortset fra magasinet, der udkommer nogle få gange om året.
- Om mediestøtte: Arbejderen modtager statslig mediestøtte. Et forslag om at udelukke partiudgivne dagblade fra ordningen blev droppet forud for medieaftalen, der trådte i kraft i 2014.
Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti. Avisen skriver selv, at den ser ejerforholdet som en styrke, og at partiets politik kommer til udtryk i ledere og artikler.
Det gør ikke journalistikken forkert. Men det er den oplysning, en læser har mest brug for.
Historien
Avisen udkom første gang i 1978, grundlagt af KSML som månedsblad. Efter stiftelsen af DKP/ML i 1978-79 blev den partiets centralorgan.
Fra 1. september 1982 udkom den som dagblad — fire sider i tabloidformat, båret af indsamlinger og frivilligt arbejde.
I 2006-07 blev DKP/ML og Kommunistisk Samling samlet i Kommunistisk Parti, som overtog udgivelsen.
Den sidste papiravis udkom 1. maj 2019. I dag er Arbejderen et digitalt dagblad, suppleret af Magasinet Arbejderen på tryk 4-6 gange om året.
Hvad avisen dækker
Faglige forhold er kerneområdet — overenskomstforhandlinger, strejker, arbejdsmiljø og social dumping. Kilderne er ofte tillidsrepræsentanter og ansatte frem for ledelse og politikere.
Internationalt stof med vægt på anti-imperialisme, Mellemøsten og Latinamerika.
Fredspolitik og EU-modstand er faste emner, hvor avisen er en af få danske platforme, der dækker området systematisk.
Klima behandles som et spørgsmål om økonomisk system snarere end om teknologi.
Kultur og debat med vægt på arbejderlitteratur og politiske diskussioner.
Uanset ståsted er det værd at bemærke, at avisen dækker faglige konflikter og mindre arbejdspladssager, som de store medier ofte ikke prioriterer. Det er en reel journalistisk værdi.
Sådan læser du en avis med en erklæret linje
Kildekritik
Sådan læser du en avis med en erklæret linje
Gælder uanset hvilken retning linjen går.
Partipressen var normen — nu er den undtagelsen
Frem til langt op i 1900-tallet var de fleste danske aviser knyttet til et parti. Socialdemokratiet havde Aktuelt, DKP havde Land og Folk, og de fleste provinsbyer havde både en venstre- og en konservativ avis.
Partipressen forsvandt gradvist gennem sidste halvdel af århundredet. Arbejderen er den sidste tilbageværende partiavis i Danmark.
Det gør den til et interessant tilfælde — ikke fordi den er upålidelig, men fordi den er den eneste, hvor forholdet mellem parti og redaktion stadig er direkte og erklæret.
- Tjek altid, hvem der udgiverDet står i kolofonen. En avis, der oplyser sit ejerskab tydeligt, er lettere at vurdere end en, hvor det kræver et opslag i CVR.
- Skeln mellem oplysning og vurderingEn reportage fra en arbejdsplads kan være både korrekt og værdifuld, selv om lederen samme dag udtrykker en bestemt politik. De to ting skal læses forskelligt.
- Se på kildevalgetHvem kommer til orde, og hvem gør ikke? Alle medier vælger kilder — spørgsmålet er, om valget er synligt for læseren.
- Læg mærke til, hvad der ikke dækkesUdeladelser siger ofte mere om en redaktionel linje end det, der står.
- Brug den til det, den er god tilNichemedier dækker ofte stof, ingen andre prioriterer — faglige konflikter, mindre demonstrationer, lokale arbejdsmiljøsager. Det er en reel værdi.
- Kontrollér konkrete oplysninger andetstedsTal, datoer og citater kan efterprøves. Det bør de også i medier, du er enig med.
- Læs på tværsDen enkleste modvægt til enhver redaktionel linje er at læse mere end ét sted.
Om mediestøtte og mangfoldighed
- Den danske mediestøtte findes for at sikre mediemangfoldighed — altså at der er flere stemmer end dem, markedet alene ville bære.
- Støtte er ikke det samme som redaktionel styring. Tildelingen sker efter fastsatte kriterier, ikke efter indhold.
- Et forslag om at udelukke partiejede dagblade fra ordningen blev drøftet forud for reglerne, der trådte i kraft i 2014, men blev ikke gennemført.
- Klageadgang er den samme. Medier omfattet af medieansvarsloven kan der klages over til Pressenævnet — uanset ejerforhold.
Partipressen var normen i Danmark frem til langt op i 1900-tallet. Socialdemokratiet havde Aktuelt, DKP havde Land og Folk, og de fleste provinsbyer havde både en venstre- og en konservativ avis.
Den forsvandt gradvist. Arbejderen er den sidste tilbage.
Tjek altid, hvem der udgiver. En avis, der oplyser sit ejerskab tydeligt, er lettere at vurdere end en, hvor det kræver et CVR-opslag.
Skeln mellem oplysning og vurdering. En reportage fra en arbejdsplads kan være korrekt og værdifuld, selv om lederen samme dag udtrykker en bestemt politik.
Se på kildevalget — og på hvad der ikke dækkes.
Kontrollér konkrete oplysninger andetsteds. Det gælder også medier, man er enig med.
Læs på tværs.
Om mediestøtte
Arbejderen modtager statslig mediestøtte, som andre danske dagblade.
Ordningen findes for at sikre mediemangfoldighed — at der er flere stemmer, end markedet alene ville bære. Tildelingen sker efter fastsatte kriterier, ikke efter indhold.
Et forslag om at udelukke partiejede dagblade fra ordningen blev drøftet forud for reglerne fra 2014, men blev ikke gennemført.
Der findes gennemgange af Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad som andre eksempler på danske aviser med erklærede ståsteder.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Partiavis | Avis udgivet af eller knyttet til et politisk parti |
| Centralorgan | Et partis officielle avis |
| Mediestøtte | Offentligt tilskud til nyhedsmedier |
| Leder | Redaktionens egen holdningstilkendegivelse |
| Social dumping | Underbetaling ved brug af udenlandsk arbejdskraft |
| Overenskomst | Aftale om løn og vilkår mellem parterne på arbejdsmarkedet |
| Tillidsrepræsentant | Medarbejdervalgt repræsentant på en arbejdsplads |
Kildehenvisninger
Kilder og opslagsværker
Ejerforhold, årstal og udgivelsesform er kontrolleret hos avisen selv og hos leksika.
- Arbejderen — avisens egen beskrivelse af formål og ejerforhold arbejderen.dk
- Arbejderen — avisens egen historiske gennemgang arbejderen.dk
- Wikipedia — Dagbladet Arbejderen, historik og udgivelsesform da.wikipedia.org
- Leksikon.org — avisens tidlige år og overgangen til dagblad leksikon.org
- Slots- og Kulturstyrelsen — reglerne om mediestøtte slks.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark mediernesudvikling.slks.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
- Mediestream — digitaliserede danske aviser, herunder den danske partipresse statsbiblioteket.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Udgivelsesform og redaktionelle forhold ændrer sig — se avisens egen side for de aktuelle oplysninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem udgiver Arbejderen?
Kommunistisk Parti. Avisen er Danmarks eneste partiejede dagblad og oplyser det selv tydeligt.
Hvornår blev avisen grundlagt?
Første gang i 1978, af KSML, som månedsblad. Den blev dagblad 1. september 1982.
Findes Arbejderen på tryk?
Ikke som avis. Den sidste papiravis udkom 1. maj 2019. Magasinet Arbejderen udkommer på tryk 4-6 gange årligt.
Er avisen uafhængig af partipolitik?
Nej. Avisen skriver selv, at Kommunistisk Partis politik kommer til udtryk i ledere og artikler.
Modtager avisen mediestøtte?
Ja, som andre danske dagblade. Ordningen findes for at sikre mediemangfoldighed og tildeles efter fastsatte kriterier.
Hvad dækker avisen mest?
Faglige forhold, internationale spørgsmål med vægt på anti-imperialisme, fredspolitik, EU-modstand og klima fra en systemkritisk vinkel.
Kan man klage over avisen til Pressenævnet?
Ja, hvis mediet er omfattet af medieansvarsloven. Ejerforholdet ændrer ikke klageadgangen.