Lektiehjælp og privatundervisning: hvad virker, og hvad siger reglerne? 

Lektiehjælp har været en fast del af den danske folkeskoledag siden folkeskolereformen. Det er den ikke længere.

Med folkeskolens kvalitetsprogram er kravet om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, afskaffet fra skoleåret 2025/26. Det er nu op til den enkelte skole at beslutte, hvordan og i hvilket omfang det skal ske.

Samtidig vokser et privat marked for lektiehjælp og privatundervisning i hele Norden. Denne artikel gennemgår, hvad forskningen faktisk viser om effekten, hvordan reglerne ser ud i Danmark og Norge, og hvad man med rimelighed kan forvente – og ikke forvente – af ekstra undervisning uden for skoletiden.

Hvad ordene betyder

De tre begreber bliver ofte brugt i flæng, men de dækker over noget forskelligt.

• Lektiehjælp er hjælp til det, eleven allerede har fået for. Fokus er på at komme igennem opgaverne.
• Privatundervisning er planlagt undervisning tilrettelagt efter elevens niveau. Fokus er på at lukke faglige huller, ikke på aftenens lektier.
• Faglig fordybelse er skolens eget begreb for aktiviteter, der udvider eller løfter niveauet i et fag – for eksempel turboforløb, hvor eleven gennem et intensivt forløb når et alderssvarende niveau.

Forskellen betyder noget i praksis. Lektiehjælp løser dagens problem. Privatundervisning forsøger at løse årsagen til det.

Sådan har reglerne ændret sig i Danmark

Med folkeskolereformen blev lektiehjælp og faglig fordybelse gjort til en obligatorisk del af skoledagen. Aktiviteterne skulle ligge inden for undervisningstiden og kunne enten indgå i den understøttende undervisning eller i undervisningen i fagene.

Det krav er nu væk. Børne- og Undervisningsministeriet beskriver ændringen sådan, at kravet afskaffes, så det fremover er en lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang der etableres lektiehjælp og faglig fordybelse på den enkelte skole. Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for området. Du kan læse ministeriets gennemgang af ændringerne i de nye frihedsgrader i folkeskolen.

De timer og ressourcer, der tidligere var knyttet til understøttende undervisning, er samtidig lagt over i skolens såkaldte timebank – en fleksibel ressource, skolen kan bruge på blandt andet to-voksenordninger, holddannelse og co-teaching.

Der er dog stadig områder, skolen er forpligtet til at prioritere inden for timebanken. Det gælder blandt andet en øremærket indsats til de 10 procent mest udfordrede elever i dansk og matematik.

For forældre betyder ændringen konkret, at man ikke længere kan gå ud fra, at der findes et lektiecafé-tilbud på barnets skole. Det varierer nu fra skole til skole, og det er værd at spørge til på et skole-hjem-samtale.

Hvad forskningen siger om effekten

Her er det værd at være præcis, fordi markedsføring på området ofte lover mere, end evidensen dækker.

Den britiske Education Endowment Foundation samler international forskning på undervisningsområdet og opgør effekten i “ekstra måneders læring” — altså hvor meget længere en elevgruppe er nået sammenlignet med en tilsvarende gruppe uden indsatsen.

For 1-til-1-undervisning er tallene som følger.

Læg mærke til to ting i tabellen.

For det første er effekten i matematik markant lavere end i læsning og skrivning. Det er kontraintuitivt, fordi matematik er det fag, flest familier søger hjælp til. Det betyder ikke, at hjælpen er nytteløs – men forventningen bør være mere afdæmpet.

For det andet er forskellen mellem 1-til-1 og små hold mindre, end man skulle tro. EEF bemærker, at studier, der sammenligner de to, giver blandede resultater: i nogle tilfælde virker 1-til-1 bedst, i andre er hold på to eller tre lige så effektive eller bedre. Variationen kan tyde på, at det er kvaliteten af undervisningen i den lille gruppe, der er afgørende – ikke gruppestørrelsen i sig selv.

Du kan se det fulde datagrundlag i EEF’s gennemgang af one to one tuition, der bygger på 123 studier.

De vigtige forbehold

EEF vurderer selv styrken af evidensen som moderat, og organisationen er åben om hvorfor.

En stor del af de indgåede studier er ikke uafhængigt evalueret. Evalueringer udført af organisationer med tilknytning til metoden – for eksempel kommercielle udbydere — viser typisk større effekt. Det trækker gennemsnittet op og bør give anledning til forsigtighed, når man læser tal i en udbyders eget markedsføringsmateriale.

Dertil kommer, at der er stor uforklaret variation mellem resultaterne i de enkelte studier. Nogle forløb virker meget godt, andre stort set ikke, og forskningen kan ikke fuldt ud forklare hvorfor.

Hvad der kendetegner de forløb, der virker

Til gengæld peger forskningen ret entydigt på nogle fælles træk ved de effektive forløb:

• Korte, hyppige sessioner. Omkring 30 minutter, tre til fem gange om ugen, ser ud til at give den bedste effekt.
• Afgrænset periode. Op til ti uger. Et forløb uden slutdato er sjældnere et forløb med et mål.
• Kobling til skolens undervisning. Undervisningen skal komme oveni den almindelige undervisning og være eksplicit knyttet til den – ikke køre som et parallelt spor.
• Uddannet eller trænet underviser. Forløb med frivillige eller assistenter kan have værdi, men er typisk mindre effektive end forløb med erfarne, specifikt uddannede undervisere. Hvor undervisningen varetages af ikke-læreruddannede, peger evidensen på, at et struktureret program er en fordel.
• Løbende opfølgning. Nogen skal måle, om det virker, og justere derefter.

Et forløb på to timer hver anden søndag opfylder ingen af de første tre punkter. Det er værd at have i baghovedet, når man vurderer et tilbud.

Reglerne i Norge til sammenligning

Norge har valgt den modsatte vej af Danmark.

Efter den norske opplæringslov skal kommunen have et tilbud om gratis leksehjelp til elever i grundskolen. Pligten ligger altså fast i loven, og tilbuddet skal være gratis. Kommunen kan ikke opkræve betaling for den tid i SFO, hvor eleverne får leksehjelp.

Til gengæld er der betydelig lokal frihed i, hvordan pligten opfyldes. Der er ikke krav om, at alle skoler i kommunen skal tilbyde leksehjelp, og kommunen kan frit fordele og indrette tilbuddet, som det giver bedst mening lokalt.

Konsekvensen ligner den danske: den offentlige dækning varierer fra sted til sted, og der er opstået et privat marked ved siden af. Flere af de danske udbydere har taget skridtet over Skagerrak – den danske virksomhed bag gotutor har for eksempel siden 2019 tilbudt privatundervisning i Norge under et norsk domæne, med undervisere til elever på barneskole, ungdomsskole og videregående.

Det er en generel tendens i Norden: markedet for lektiehjælp er nationalt reguleret, men udbyderne er i stigende grad regionale.

Hvad man bør spørge om, før man køber

Privatundervisning er ikke reguleret som en uddannelse. Der er ingen godkendelsesordning, ingen fastsat pris og ingen krav til, hvad en “certificeret” underviser skal kunne. Ordet betyder det, den enkelte udbyder har besluttet, at det skal betyde.

Derfor giver det mening at spørge konkret:

• Hvem underviser? Studerende, læreruddannede eller andet? Hvilken uddannelse har underviseren i netop det fag?
• Er der indhentet børneattest? Særligt ved fysisk undervisning i hjemmet.
• Hvordan foregår matchningen? Og kan man skifte underviser, hvis det ikke fungerer?
• Hvad er strukturen? Hyppighed og varighed pr. gang betyder mere end det samlede timetal.
• Hvordan måles fremgang? Karakterer er et sent mål. Konkrete faglige delmål er bedre.
• Hvad er bindingen? Køber man et forløb på et fast antal timer, og hvad sker der med restbeløbet, hvis man stopper?
• Er prisen inklusive transport? Ved fysisk undervisning lægges der ofte tillæg oveni timeprisen.

Som ved alle løbende abonnementer og forløb gælder de almindelige forbrugerregler. Prisen bør fremgå klart i kroner inklusive alle tillæg, før man bekræfter et køb, og aftalevilkårene bør beskrive opsigelse.

Alternativerne, der ikke koster noget

Endelig er det værd at nævne, at privat betalt undervisning ikke er det eneste greb.

Skolen selv har fortsat pligt til at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov for det. Det står i folkeskoleloven og gælder uændret. Det er en samtale, det er værd at tage med klasselæreren, før man køber sig til hjælp.

Lektiecaféer i frivilligt regi findes i mange kommuner, ofte drevet af biblioteker, foreninger eller Røde Kors.

Studiemetodik har ifølge forskningen effekt i sig selv. Det handler om at planlægge, teste sig selv i stoffet og fordele læsningen over tid frem for at samle den til aftenen før. Vi har samlet det, der ser ud til at virke, i vores gennemgang af tips til eksamen.

Rammerne om skoledagen betyder også noget. Søvn, faste rutiner og et sted at arbejde uden forstyrrelser er ikke et alternativ til faglig hjælp, men det er ofte forudsætningen for, at hjælpen virker

Den ærlige konklusion er, at ekstra undervisning virker – moderat, i afgrænsede forløb, og bedst når den er tæt koblet til det, eleven laver i skolen. Det er en reel effekt. Det er bare ikke en genvej.