Der er sjældent noget teknisk i vejen for at følge internationale nyheder fra Danmark. Det meste er frit tilgængeligt, og en del mere end folk regner med er tilgængeligt via biblioteket.
Denne guide gennemgår, hvor du finder indholdet, hvordan du får det med offline, og hvad du må gøre med det bagefter.
Hvor finder du nyhederne?
Kanaler
Sådan følger du internationale nyheder
Meget af det, der ofte hentes med optageprogrammer, er frit tilgængeligt i forvejen.
| Kanal | Hvad du får | Offline? | Pris |
|---|---|---|---|
| Mediernes egne hjemmesider | Artikler og videoklip, ofte uden betalingsmur på nyhedsstoffet | Nej | Frit |
| Nyhedsapps | Notifikationer og et redigeret udvalg. Flere har en gemmefunktion til senere læsning | Ofte ja, i appen | Frit |
| Podcasts | Daglige nyhedsudsendelser i lydformat | Ja — download er en indbygget funktion | Frit |
| YouTube-kanaler | De fleste store nyhedsmedier lægger klip og hele udsendelser op | Kun med et betalt abonnement på tjenesten | Frit |
| Nyhedsbreve | Et redaktionelt udvalg leveret i indbakken | Ja — mailen ligger der | Frit |
| Biblioteket | PressReader og Mediestream giver adgang til aviser og magasiner fra ind- og udland | Varierer efter tjeneste | Med lånerkort |
| Tv-pakker og streaming | Internationale nyhedskanaler direkte | Varierer efter udbyder | Abonnement |
Bibliotekstilbuddene er dem, færrest kender. Med et lånerkort får du adgang til et stort udvalg af aviser og magasiner, du ellers skulle betale for enkeltvis — helt lovligt og uden software.
Det første, der er værd at slå fast: langt det meste internationale nyhedsstof er frit at læse og se.
De store nyhedsmedier har som regel en betalingsmur på baggrund, analyse og feature-stof — men det løbende nyhedsstof og videoklip ligger typisk åbent.
Bibliotekets tilbud er dem, færrest kender. Med et lånerkort får du adgang til PressReader, der giver et stort udvalg af aviser og magasiner fra hele verden, og til Mediestream, der giver adgang til danske avisarkiver. Det er lovligt, det koster ingenting, og det dækker publikationer, du ellers skulle abonnere på enkeltvis.
Hvis du vil have det med offline
Det er her, folk oftest leder efter et program. Der findes indbyggede løsninger til de fleste behov.
Podcasts er den enkleste. Stort set alle store nyhedsmedier udgiver daglige nyhedsudsendelser i lydformat, og download er en indbygget del af formatet. En podcast hentet i en podcast-app er din at lytte til, hvor du vil.
Nyhedsapps har gemmefunktioner. “Læs senere”, bogmærker og offline-tilstand findes i de fleste. Artikler gemt sådan kan læses uden forbindelse.
Nyhedsbreve lander i indbakken. Mailen ligger der, uanset om du er online. Det er den mest oversete offline-løsning, der findes.
Læs-senere-tjenester som Pocket-lignende værktøjer og browsernes egne læselister gemmer artikler til senere læsning.
Videostreaming er sværere. Nogle tjenester har download i deres egen app, andre ikke. Har tjenesten ingen downloadfunktion, er svaret som regel, at rettighederne ikke tillader det — ikke at der mangler et program.
Hvad må du bruge indholdet til?
Rettigheder
Hvad må du med nyhedsindhold?
Artikler og indslag er ophavsretligt beskyttede værker.
Citatretten — ophavsretslovens § 22
Bestemmelsen lyder: af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Der er altså ikke et fast antal ord. Vurderingen er, om citatet er rimeligt i forhold til det, du bruger det til — og om der citeres loyalt og med kildeangivelse.
Citatretten dækker et uddrag med et formål. Den dækker ikke en kopi af hele værket.
Det er i orden
- Linke til artiklenEt link er ikke en kopi. Det er den enkleste og sikreste måde at dele.
- Bruge platformenes egne delefunktionerIndlejring og deling er stillet til rådighed af udgiveren selv.
- Citere loyalt med kildeangivelseEt uddrag med et formål, hvor det fremgår tydeligt, hvem der er kilden.
- Referere indholdet med dine egne ordFakta er ikke beskyttede — det er formuleringen, der er.
- Gemme til senere i tjenestens egen funktionLæs senere, bogmærker og offline-tilstand i apps er lavet netop til det.
- Downloade podcastsDownload er en indbygget del af formatet.
Det gør du ikke
- Optage videoindslag med tredjepartsprogrammerDet er en kopiering af et beskyttet værk og strider som regel mod tjenestens vilkår.
- Genudgive artikler eller indslagHverken på en hjemmeside, i en gruppe eller i et nyhedsbrev.
- Omgå en betalingsmurBetalingsmuren er en teknisk foranstaltning, og omgåelse af den er reguleret i ophavsretsloven.
- Antage at “gratis at se” betyder “frit at kopiere”At noget er frit tilgængeligt siger intet om, hvad du må gøre med det bagefter.
En artikel eller et nyhedsindslag er et ophavsretligt beskyttet værk. At det er frit at læse eller se, siger ikke noget om, hvad du må gøre med det bagefter.
Citatretten i ophavsretslovens § 22 giver dig ret til at citere fra et offentliggjort værk “i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet”.
Der er ingen fast ordgrænse. Vurderingen er, om citatet står i et rimeligt forhold til formålet, og om der citeres loyalt med tydelig kildeangivelse. Danske Mediers vejledende retningslinjer peger på, at man normalt højst bør basere nogle få afsnit på en citeret artikel — og mindre, hvis originalen er kort.
Citatretten dækker et uddrag. Den dækker ikke en kopi af hele værket.
Fakta er ikke beskyttede. Du må frit referere, hvad der er sket, med dine egne ord. Det er formuleringen og udformningen, der er beskyttet — ikke oplysningen.
Det enkleste er at linke. Et link er ikke en kopi, og det sender læseren til kilden.
Om optageprogrammer
Der findes programmer, der markedsføres med, at de kan optage videoindslag fra nyhedssider og gemme dem som permanente filer.
Det er en kopiering af et beskyttet værk og strider som regel mod tjenestens vilkår. Er indholdet desuden beskyttet af en teknisk foranstaltning — for eksempel bag en betalingsmur — er omgåelse særskilt reguleret i ophavsretslovens § 75 c.
Man møder også påstande om, at indhold i lav opløsning ikke skulle være beskyttet. Den påstand er forkert: opløsning har ingen betydning for ophavsretlig beskyttelse.
Den slags argumenter optræder typisk i markedsføring af netop den software, de skal retfærdiggøre. Det er en god anledning til at vurdere, om en hjemmeside er troværdig, før man handler på den.
Vurdér kilderne
Adgang er den ene halvdel. Kildekritik er den anden.
- Kend forskel på nyhed, analyse og kommentar — de tre har forskellige formål, og seriøse medier markerer forskellen.
- Læs på tværs af medier — særligt på emner, hvor der er politisk uenighed.
- Tjek ejerskabet — hvem står bag mediet, og hvad er finansieringen?
- Vær opmærksom på oversættelseskæder — et dansk referat af et engelsk referat af en original er tre led fra kilden.
- Gå til primærkilden, når det er muligt — rapporten, dommen, pressemeddelelsen.
- Vær skeptisk over for det, du kun har set ét sted — særligt hvis det bekræfter, hvad du i forvejen mente.
Vil du have overblik over det danske mediebillede, findes der en gennemgang af danske erhvervsmedier her på siden, og af enkeltmedier som Ekstra Bladet.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Betalingsmur | Teknisk spærre, der låser indhold for ikke-betalende læsere |
| Citatret | Retten til at citere fra et offentliggjort værk efter § 22 |
| God citatskik | Kravet om at citere loyalt, i rimeligt omfang og med kildeangivelse |
| Primærkilde | Det oprindelige dokument bag en historie |
| PressReader | Digital avistjeneste, tilgængelig via biblioteket |
| Mediestream | Digitalt arkiv over danske aviser |
| Tekniske foranstaltninger | Lovens betegnelse for blandt andet DRM og adgangsspærringer |
Kildehenvisninger
Kilder brugt til denne artikel
Reglerne om ophavsret og citatret er kontrolleret i lovtekst og officielle kilder.
- Ophavsretsloven § 22 — citatretten danskelove.dk
- Ophavsretsloven § 75 c — omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger danskelove.dk
- Bekendtgørelse af lov om ophavsret retsinformation.dk
- Danske Medier — vejledende retningslinjer om god citatskik danskemedier.dk
- Syddansk Universitet — om korrekt og loyal citering libguides.sdu.dk
- EUIPO — ofte stillede spørgsmål om ophavsret for forbrugere euipo.europa.eu
- Borger.dk — bibliotekernes digitale tilbud borger.dk
- Bibliotek.dk — adgang til bibliotekernes materialer og tjenester bibliotek.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Mediernes udbud, apps og adgangsmodeller ændrer sig løbende.
Ofte stillede spørgsmål
Koster det noget at følge internationale nyheder?
Sjældent. Det løbende nyhedsstof ligger typisk frit, og biblioteket giver med et lånerkort adgang til et stort udvalg af aviser og magasiner via PressReader.
Hvordan får jeg nyheder med offline?
Podcasts kan hentes, nyhedsapps har gemmefunktioner og offline-tilstand, og nyhedsbreve ligger i indbakken uanset forbindelse.
Må jeg optage videoindslag fra en nyhedsside?
Nej. Et nyhedsindslag er et beskyttet værk, og at optage det med tredjepartssoftware er en kopiering, der som regel også strider mod tjenestens vilkår.
Hvor meget må jeg citere?
Der er ingen fast grænse. § 22 tillader citat “i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet” — altså et uddrag i rimeligt forhold til formålet, med kildeangivelse.
Må jeg dele en artikel?
Ja, ved at linke til den eller bruge mediets egen delefunktion. Det du ikke må, er at genudgive selve teksten.
Er indhold i lav opløsning frit at bruge?
Nej. Opløsning har ingen betydning for ophavsretlig beskyttelse. Påstanden optræder i markedsføring af optageprogrammer og er ikke korrekt.
Hvad kan jeg få via biblioteket?
Med lånerkort giver PressReader adgang til aviser og magasiner fra ind- og udland, og Mediestream giver adgang til danske avisarkiver.