JydskeVestkysten: fusionen, ejerskabet og avisen i dag

JydskeVestkysten udkom første gang den 15. januar 1991. Den er dermed en af Danmarks yngste store aviser — men den er bygget af to gamle, og de to havde konkurreret indbyrdes i årtier, før de blev lagt sammen.

I dag dækker avisen Syd- og Sønderjylland fra Billund i nord til den dansk-tyske grænse i syd, den udkommer i ni lokaludgaver, og den er en af 15 dagblade i mediekoncernen JFM.

Denne artikel gennemgår, hvordan avisen blev til, hvordan ejerskabet har udviklet sig, hvem der leder den i dag, hvad de ni lokaludgaver dækker — og hvad du som læser konkret kan bruge jv.dk til.

JydskeVestkysten kort fortalt

Her er de faste oplysninger samlet ét sted, før vi går i dybden.

De to aviser bag fusionen

Fusionen i 1991 var ikke et møde mellem to ens aviser. Den ene kom fra vestkysten og var Venstre-avis. Den anden kom fra østkysten og var konservativ. De havde forskellige traditioner, forskellig redaktionel stil og forskellige prioriteringer.

Hvorfor fusionen blev nødvendig

Det, der gjorde alliancen mulig, var økonomi frem for redaktionelle idealer.

Vestkysten havde akut brug for penge til en ny rotationspresse. Jydske Tidendes ejer, Det Berlingske Officin, havde både pengene og lysten til at ekspandere: det københavnske bladhus følte sig presset på hjemmebanen af en offensiv fra Jyllands-Posten og ville udvide forretningsområdet i Jylland.

Beslutningen om at fusionere blev truffet i 1990, og den nye avis udkom første gang i januar 1991.

Den svære start

Fusionen blev umiddelbart en fiasko. Læserne svigtede, annoncørerne forsvandt, og efter få måneder var egenkapitalen væk.

Vendepunktet kom i juli 1991, da dobbeltledelsen fra de to oprindelige blade blev udskiftet. Derefter blev der skåret ned og rationaliseret, og de store underskud blev til mindre overskud.

Økonomien blev yderligere styrket i 1992, da JydskeVestkysten kunne købe Folkebladet Sydjylland — den tidligere Kolding Avis — ud af den skrantende bladgruppe De Bergske Blade. Fra oktober 1993 til 1998 udkom den som en selvstændig udgave under navnet Kolding Folkeblad, derefter som Kolding-udgaven af JydskeVestkysten.

Med det opkøb blev avisen den eneste dagbladstitel i Jylland syd for linjen Varde-Kolding.

Ejerskabet: fra 50/50 til nordisk krydsejerskab

Ejerforholdet er ændret grundigt de seneste 15 år, og det er værd at kende rækkefølgen:

• 1991-2013 — avisen var ejet ligeligt af Det Berlingske Officin og Den Sydvestjydske Venstrepresse, hver med halvdelen. Berlingske Media var i perioden selv datterselskab af først Orkla Media og siden Mecom.
• 2006 — det sydvestjyske selskab skiftede navn til Syddanske Medier for at afspejle en bredere mediegruppe med dagblade, ugeaviser og trykkeri.
• 2013 — Den Sydvestjydske Venstrepresse købte Berlingskes andel og fik dermed eneejerskab. Med i handlen fulgte trykkeriet i Kolding og fem ugeaviser på østkysten.
• 2015 — Syddanske Medier fusionerede med Jyske Medier (Horsens, Vejle, Fredericia) og Fynske Medier (Odense, Svendborg) og dannede Jysk Fynske Medier med virkning fra 1. januar. Fusionen blev godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den 6. februar 2015.
• 2023 — koncernen skiftede navn til JFM, fordi den også udgiver medier øst for Storebælt.
• 2025 — i oktober overtog norske Amedia, der købte Berlingske Media i 2024, 30 procent af JFM. JFM fik omvendt 30 procent af Berlingske Media.

Bemærk ironien i den sidste linje: Berlingske var medejer af avisen fra 1991 til 2013, blev købt ud — og er nu tilbage i billedet via et krydsejerskab på koncernniveau.

Hvad alliancen betyder i praksis

Aftalen fra oktober 2025 har konkrete konsekvenser, også for indholdet i avisen:

• Avisen Danmark, JFM-dagbladenes fælles nationale og internationale sektion, får fremover sit indhold fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau. Avisen Danmarks selvstændige redaktion blev nedlagt, og 15 medarbejdere blev afskediget i forbindelse med nedlæggelsen af Avisen Danmark og erhvervsredaktionen Erhverv+.
• JFM’s printcenter i Esbjerg overtog sideredigeringen af Berlingske. Det er altså i JydskeVestkystens egen hjemby, at landets ældste dagblad nu bliver sat op.
• Ledelsesstrukturen i JFM ændres, så rollen som administrerende chefredaktør bliver en rolle som nyhedsdirektør, mens rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktørerne på de enkelte udgivelser.

For en læser i Esbjerg eller Tønder betyder det, at det lokale stof stadig laves lokalt, mens det nationale stof i højere grad kommer fra Berlingske. Det er en udvikling, der hænger sammen med, at medievanerne har ændret sig og har presset provinspressens økonomi i årtier.

Redaktionen og ledelsen

Ansvarshavende chefredaktør er Mette Cramon, der tiltrådte efter at have været ledende redaktionschef og redaktør for avisens Esbjerg-redaktion.

JFM oplyser 11 lokalredaktioner i Syd- og Sønderjylland. Redaktionsstrukturen er lagt i klynger med redaktionschefer, der har ansvar for flere redaktioner — for eksempel én for Esbjerg, Ribe, Varde og Billund og én for de sønderjyske redaktioner.

På koncernniveau har JFM hovedsæde i Vejle. Jesper Rosener er administrerende direktør, og Bjarne Munck viceadministrerende direktør. Blandt søstertitlerne er Århus Stiftstidende, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

De ni lokaludgaver

Avisen udkommer i ni geografiske udgaver. Det nationale og internationale stof er fælles, mens hver udgave har sin egen lokalprioritering.

Hvad der fylder, afhænger meget af, hvor man bor:

• JV Esbjerg — offshore-industrien. Esbjerg er Nordsøens servicebase, og vindmølleparker, olieindustri og havneudvikling er en fast del af dækningen.
• JV Varde og JV Vejen — landbrugsregioner med stof orienteret mod primærsektoren.
• JV Billund — Legoland-byens særlige profil.
• JV Kolding — en af Jyllands mest transportintensive byer, hvilket præger erhvervsstoffet.
• JV Haderslev og JV Aabenraa — mellemregionen med kommunalpolitik og lokalt erhvervsliv.
• JV Sønderborg og JV Tønder — grænsehandlen, der direkte påvirker lokale arbejdspladser og handelsstrømmene mod syd.

Grænselandet som særligt dækningsområde

Det er den ene ting, der adskiller JydskeVestkysten fra andre danske regionalaviser: en betydelig del af dækningsområdet ligger op mod en landegrænse, hvor grænsen er en del af hverdagen frem for en streg på et kort.

Det giver nogle faste emner, som andre aviser ikke har:

• Grænsehandlen — priser, afgifter og forbrugsmønstre på begge sider.
• Mindretallene — det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.
• Pendlerforhold — skatteregler og arbejdsmarkedsvilkår for dem, der arbejder på den anden side.
• Infrastruktur — grænsekontrol, togforbindelser og motorvejsnettet mod syd.
• Historien — Genforeningen i 1920 og markeringerne af den.

Jydske Tidende blev i sin tid netop stiftet som en gave til Sønderjylland efter Genforeningen. Den forhistorie er en del af forklaringen på, hvorfor grænselandsstoffet stadig har en fast plads i avisen.

Erhverv og sport i dækningsområdet

Erhvervsmæssigt er området usædvanligt koncentreret: energisektoren i Esbjerg, Danfoss på Als, Lego i Billund og transportkorridoren omkring Kolding og Padborg. Det giver en erhvervsdækning med nogle meget store enkeltvirksomheder og et bagland af små og mellemstore virksomheder.

På sportssiden er billedet lige nu:

• Esbjerg fB rykkede ud af Superligaen i 2020 og har siden været nede i 2. division og tilbage igen. I maj 2026 var klubben tæt på oprykning, men det glippede i sidste spillerunde, og holdet spiller derfor 1. division i sæsonen 2026/27. Klubben har fem danmarksmesterskaber og tre pokaltitler i trofæskabet.
• SønderjyskE har hold i både ishockey og herrehåndbold og er dermed den klub, der binder landsdelen bredest sammen sportsligt.
• Ribe-Esbjerg HH spiller herrehåndbold på øverste niveau. Klubben blev stiftet 1. maj 1973 ved en fusion mellem Ribe Håndboldklub og Sædding Guldager Idrætsforening.
• Kolding har to forskellige klubber, som ofte forveksles: Kolding IF i fodbold og KIF Kolding i håndbold. KIF Kolding rykkede ned fra Håndboldligaen efter sæsonen 2024/25.

Abonnement, e-avis og app

Jv.dk har låst indhold, og adgangen kræver abonnement. Der findes både rene digitale abonnementer og kombinationer med papiravisen, herunder weekendabonnement.

Priser, pakkenavne og kampagner ændrer sig løbende og fremgår af avisens egen abonnementsside — derfor er der ingen prisliste her. Det samme gælder opsigelsesvarsel, som står i abonnementsvilkårene.

E-avisen er en digital udgave af den trykte avis, som du får din lokaludgave af. Den er ikke det samme som artiklerne på sitet: e-avisen har avisens opsætning og rækkefølge, mens jv.dk opdateres løbende.

Selvbetjeningen bruges til feriepause, adresseændring og reklamation over manglende levering.

Debat, tip og kontakt

Debatindlæg indsendes via formular på jv.dk, og avisen har retningslinjer for længde og tone, som indlæg skal leve op til.

Nyhedstip kan sendes via kontaktformularen eller direkte til den relevante lokalredaktion. JFM’s kontaktside for avisen har mailadresser til alle 11 lokalredaktioner samt kontaktoplysninger på de enkelte journalister og redaktører — det er ofte den hurtigste vej, hvis dit tip hører til én bestemt by.

Skal du skrive et debatindlæg, gælder de sædvanlige spilleregler: hold det kort, gør det lokalt relevant, skriv under fuldt navn, og hold dig til sagen frem for personen. Vi har en mere udførlig gennemgang i guiden til hvordan du skriver et godt læserbrev.

Klager over en artikel

Klagen sendes først til den ansvarshavende chefredaktør. Er du ikke tilfreds med svaret, kan sagen indbringes for Pressenævnet inden for de gældende frister.

Bemærk, at der er forskel på en klage over faktuelle fejl og en klage over god presseskik. De behandles ikke ens.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår udkom JydskeVestkysten første gang?

Den 15. januar 1991. Avisen opstod ved en fusion af Venstre-avisen Vestkysten i Esbjerg og den konservative Jydske Tidende, hvis redaktion siden 1987 havde ligget i Aabenraa. Beslutningen om fusionen blev truffet i 1990.

Hvem ejer JydskeVestkysten?

Avisen ejes af mediekoncernen JFM, der indtil 2023 hed Jysk Fynske Medier. Fra 1991 til 2013 var den ejet ligeligt af Det Berlingske Officin og Den Sydvestjydske Venstrepresse. Siden oktober 2025 ejer norske Amedia 30 procent af JFM.

Hvem er chefredaktør?

Mette Cramon er ansvarshavende chefredaktør. Hun kom til posten fra en stilling som ledende redaktionschef og redaktør for avisens Esbjerg-redaktion.

Hvor dækker avisen geografisk?

Fra Billund i nord til Sønderborg og den dansk-tyske grænse i syd. Avisen udkommer i ni lokaludgaver: Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Kolding, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder.

Er indholdet forskelligt i de ni lokaludgaver?

Ja. Hver udgave har sin egen redaktionelle lokalprioritering, mens det nationale og internationale stof er fælles for alle udgaver.

Hvad skete der med Avisen Danmark?

Avisen Danmark er den fælles nationale sektion i JFM’s dagblade. Efter alliancen mellem JFM, Berlingske Media og Amedia i oktober 2025 blev Avisen Danmarks selvstændige redaktion nedlagt, og indholdet leveres nu fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau.

Hvordan får jeg adgang til e-avisen?

E-avisen indgår i abonnementet og læses via jv.dk eller i e-avis-appen, når du er logget ind med den profil, der er knyttet til abonnementet. Du får e-avisen for din egen lokaludgave.