Børsen blev grundlagt i 1896 og var en lille nichepublikation i næsten sytti år. I dag er den Danmarks toneangivende erhvervsavis.
Her er historien, hvorfor ejerskabet ser ud som det gør, og hvad man skal være opmærksom på som læser.
Historien
Historie
Fra medlemsblad til erhvervsmedie
Grundlagt 1896 — og småt i næsten halvfjerds år.
Begyndelsen
Børsen blev grundlagt i 1896 som medlemsblad for Grosserer-Societetet af Theodor Green (1838-1909). De første år udkom det som ugeblad; allerede fra 1899 som dagblad.
Fra 1909 blev avisen udgivet af et uafhængigt, privatejet selskab, som fastholdt det snævre fokus på handels- og børsstof.
Oplaget nåede aldrig over 8.400 før sidst i 1960’erne. Det er værd at holde fast i, når avisen i dag beskrives som en institution — den var en nichepublikation i næsten sytti år.
| Årstal | Begivenhed |
|---|---|
| 1896 | Grundlagt af Theodor Green som medlemsblad for Grosserer-Societetet |
| 1899 | Overgår til dagblad |
| 1909 | Udgives af et uafhængigt, privatejet selskab |
| Til sidst i 1960’erne | Oplaget aldrig over 8.400 |
| Januar 2016 | JP/Politikens Hus aftaler at købe hele avisen for 800 mio. kr. |
| Januar 2017 | Handlen opgives efter indsigelser fra konkurrencemyndighederne |
| 2017 | I stedet køber JP/Politikens Hus 49,9 % for 400 mio. kr. |
Ejerskabet i dag — og hvorfor det ser sådan ud
- Bonnier ejer 50,1 %, JP/Politikens Hus 49,9 %. Fordelingen er ikke tilfældig.
- Konkurrencemyndighederne stoppede det fulde opkøb. Vurderingen var, at et samlet selskab ville blive for dominerende på det danske marked.
- Løsningen blev en minoritetspost på 49,9 % — netop under halvdelen, så Bonnier bevarer flertallet.
- Det er et konkret eksempel på mediekoncentration i praksis: myndighederne greb ind, fordi ét hus ellers ville have stået bag Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Børsen.
Avisen blev grundlagt i 1896 som medlemsblad for Grosserer-Societetet af Theodor Green (1838-1909). De første år som ugeblad, fra 1899 som dagblad.
Fra 1909 blev den udgivet af et uafhængigt, privatejet selskab med fastholdt fokus på handels- og børsstof.
Oplaget nåede aldrig over 8.400 før sidst i 1960’erne. Det er værd at holde fast i: Børsen var en nichepublikation i næsten sytti år, før den blev det, den er i dag.
Det karakteristiske laksefarvede papir er lånt fra Financial Times i London og signalerer finansiel profil.
Ejerskabet — og hvorfor det er delt
Bonnier ejer 50,1 %. JP/Politikens Hus ejer 49,9 %.
Fordelingen ser tilfældig ud, men er det ikke.
I januar 2016 aftalte JP/Politikens Hus at købe hele avisen af Bonnier for 800 mio. kr.
Konkurrencemyndighederne gjorde indsigelse. Vurderingen var, at det samlede selskab ville blive for dominerende på det danske marked.
I januar 2017 trak JP/Politikens Hus tilbuddet og købte i stedet 49,9 % for 400 mio. kr. — netop under halvdelen, så Bonnier beholder flertallet.
Det er et konkret eksempel på mediekoncentration i praksis: uden indgrebet ville ét hus have stået bag Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Børsen.
Ledelsen
Bjarne Corydon har været administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør siden 2018. Niels Lunde har været chefredaktør siden 2011 og indgår i den redaktionelle ledelse.
Corydon var finansminister for Socialdemokratiet før sit skifte til Børsen. At en tidligere socialdemokratisk finansminister leder Danmarks liberale erhvervsavis er i sig selv et eksempel på, hvordan redaktionel ledelse og partipolitik fungerer adskilt i dansk presse.
Stofområderne
Finans — bankvæsen, forsikring og kapitalmarkeder.
Virksomheder — regnskaber, strategi og opkøb.
Politik — økonomisk politik og lovgivning set gennem konsekvenserne for erhvervslivet.
Investering — aktier, obligationer, ejendom og pension, i stigende grad rettet mod private investorer.
Bæredygtighed og ESG — rapporteringskrav og grøn omstilling som forretningsvilkår.
Ledelse og livsstilstillægget Pleasure.
Børsen Gazeller er den årlige kåring af landets hurtigst voksende virksomheder, med regionale arrangementer.
Sådan læser du erhvervsjournalistik
Kildekritik
Sådan læser du erhvervsjournalistik
Særligt når du bruger den til at træffe økonomiske beslutninger.
Om slogans
Erhvervsmedier markedsfører sig ofte som det mest faktabaserede eller mest pålidelige. Det er markedsføring, ikke en målt egenskab — uanset hvor godt mediet så er.
Alle medier vælger, hvilke historier de dækker, hvem de spørger, og hvad de lader ligge. En erhvervsavis, der primært taler med direktører og investorer, får et bestemt billede af verden — ikke et forkert billede, men et bestemt.
Gengiv derfor ikke et medies eget slogan som en beskrivelse af mediet.
- Skeln mellem nyhed, analyse og lederEn erhvervsavis har typisk en erklæret økonomisk-politisk linje. Den hører hjemme i lederne — ikke i regnskabsreferatet.
- Aktietips er ikke rådgivningAnbefalinger i medier er redaktionelt stof, ikke individuel investeringsrådgivning. Ingen kender din økonomi eller risikovillighed.
- Se på kilden bag et talKommer omsætningstallet fra et regnskab, en analytiker eller virksomheden selv? De tre har forskellig vægt.
- Vær opmærksom på interessekonflikterSkriver mediet om en virksomhed, der også er stor annoncør eller samarbejdspartner? Det bør fremgå.
- Kåringer er også markedsføringErhvervspriser og gazelle-lister skaber netværk og opmærksomhed for både medie og virksomheder. De er reelle nok — men de er ikke neutrale målinger.
- Læsertal kræver kilde og metodeLæsertal, oplag og besøgstal er tre forskellige størrelser og bruges ofte i flæng.
Om Gazelle-kåringen
- Kriteriet er vækst, ikke sundhed. En gazelle har haft vækst i fire regnskabsår og mindst fordoblet omsætning eller bruttoresultat.
- Vækst er ikke det samme som overskud eller som soliditet. En virksomhed kan vokse hurtigt og stadig være skrøbelig.
- Udmærkelsen siger noget om en periode, ikke om fremtiden. Gazelle-status et år er ingen garanti for året efter.
- Skal du bruge det til noget, så slå regnskabet op i CVR frem for at læse listen alene.
Skeln mellem nyhed, analyse og leder. En erhvervsavis har en erklæret økonomisk-politisk linje, og den hører hjemme i lederne.
Aktietips er ikke investeringsrådgivning. Redaktionelt stof kender ikke din økonomi eller risikovillighed.
Se på kilden bag et tal. Regnskab, analytiker og virksomheden selv har forskellig vægt.
Vær opmærksom på interessekonflikter, hvis en omtalt virksomhed også er stor annoncør.
Kåringer er også markedsføring. Gazelle-kriteriet er vækst, ikke sundhed — en virksomhed kan vokse hurtigt og stadig være skrøbelig. Skal du bruge det til noget, så slå regnskabet op i CVR.
Og gengiv ikke et medies slogan som en beskrivelse af mediet. “Mest faktabaserede” er markedsføring, uanset hvor godt mediet er.
Der findes gennemgange af Politiken og Ekstra Bladet, som hører til det hus, der ejer knap halvdelen af Børsen.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Grosserer-Societetet | Historisk sammenslutning af danske grosserere |
| Fusionskontrol | Myndighedernes prøvelse af virksomhedsopkøb |
| C25 | Indekset over de 25 mest handlede danske aktier |
| Gazelle | Virksomhed med fire års vækst og fordoblet omsætning |
| ESG | Miljø, sociale forhold og selskabsledelse |
| Bruttoresultat | Omsætning minus direkte omkostninger |
| Oplag | Antal solgte eksemplarer — ikke det samme som læsertal |
Kildehenvisninger
Kilder og officielle oplysninger
Ejerforhold, årstal og ledelse er kontrolleret hos leksika og myndigheder.
- Lex — Danmarks nationalleksikon om Børsen lex.dk
- Bonnier — meddelelse om ejerfordelingen efter konkurrencemyndighedernes indsigelser bonnier.com
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen — fusionskontrol og afgørelser kfst.dk
- Børsen — avisens egen side og kolofon borsen.dk
- Det Centrale Virksomhedsregister — regnskaber for virksomheder omtalt i erhvervsmedier datacvr.virk.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark, herunder læsertal mediernesudvikling.slks.dk
- Finanstilsynet — om investeringsrådgivning og markedsføring af finansielle produkter finanstilsynet.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Ejerforhold, ledelse og læsertal ændrer sig — se avisens kolofon og CVR for de aktuelle oplysninger.
Denne artikel er generel information om et medie og hverken investerings- eller finansiel rådgivning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem ejer Børsen?
Bonnier ejer 50,1 % og JP/Politikens Hus 49,9 %.
Hvorfor er ejerskabet delt sådan?
Fordi konkurrencemyndighederne i 2016-17 gjorde indsigelse mod, at JP/Politikens Hus købte hele avisen. I stedet blev det en minoritetspost på 49,9 %.
Hvornår blev Børsen grundlagt?
I 1896, som medlemsblad for Grosserer-Societetet. Fra 1899 udkom den som dagblad.
Hvem er chefredaktør?
Bjarne Corydon er adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør siden 2018. Niels Lunde har været chefredaktør siden 2011.
Hvorfor er avisen trykt på laksefarvet papir?
Farven er lånt fra Financial Times og signalerer finansiel profil.
Hvad kræver det at blive Børsen Gazelle?
Vækst i fire regnskabsår og mindst fordoblet omsætning eller bruttoresultat. Kriteriet er vækst — ikke overskud eller soliditet.
Kan jeg bruge avisens aktieanalyser som rådgivning?
Nej. Redaktionelt stof er ikke individuel investeringsrådgivning og tager ikke højde for din situation.