B.T. er et af Danmarks største nyhedsmedier og siden januar 2023 helt uden papirudgave.
Her er, hvad mediet er, og hvad der er værd at vide, når man læser det.
Fakta og printlukningen
Fakta
B.T. — og dagen papiret stoppede
En af de mest markante beslutninger i nyere dansk mediehistorie.
Januar 2023
B.T. udgav sin sidste trykte avis i januar 2023 og fortsatte som rent digitalt medie.
Avisen havde da udkommet på papir siden 1916 — over hundrede år. Det var ikke en langsom udfasning, men en meldt slutdato.
Begrundelsen var den samme som for resten af branchen: annoncekronerne var flyttet online, og oplaget faldt. Forskellen var, at B.T. valgte at gøre skiftet helt frem for gradvist.
| Grundlagt | 1916 |
| Sidste trykte udgave | Januar 2023 |
| Format i dag | Rent digitalt — bt.dk, app og podcasts |
| Udgiver | Berlingske Media |
| Koncern | DPG Media, belgisk mediekoncern |
| Søstermedier | Berlingske og Weekendavisen i samme hus |
| Betalingsindhold | Størstedelen er gratis, udvalgt indhold bag login |
Hvor du finder de gamle årgange
- Mediestream hos Det Kgl. Bibliotek giver adgang til digitaliserede danske aviser. Meget kan læses hjemmefra, andet kun på biblioteket af hensyn til ophavsret.
- Dit lokale bibliotek har ofte adgang til flere avisarkiver med bibliotekskort.
- Det er værd at vide, at når en avis lukker printudgaven, bliver arkivet den eneste vej til de gamle numre — hjemmesiden går sjælden længere tilbage end få år.
B.T. udgav sin sidste trykte avis i januar 2023 og fortsatte som rent digitalt medie.
Avisen havde da udkommet på papir siden 1916 — over hundrede år. Det var ikke en langsom udfasning, men en meldt slutdato.
Begrundelsen var den samme som for resten af branchen: annoncekronerne var flyttet online, og oplaget faldt. Forskellen var, at B.T. valgte at gøre skiftet helt frem for gradvist.
Ejerforhold
B.T. udgives af Berlingske Media og indgår i den belgiske koncern DPG Media. Samme hus udgiver Berlingske og Weekendavisen.
Det er værd at vide, når man læser om mediekoncentration i Danmark: to koncerner — denne og JP/Politikens Hus — står bag en stor del af de landsdækkende dagblade.
De gamle årgange
Når en avis lukker printudgaven, bliver arkivet den eneste vej til de gamle numre. Hjemmesider går sjældent længere tilbage end få år.
Mediestream hos Det Kgl. Bibliotek har digitaliserede danske aviser. Noget kan læses hjemmefra, andet kun på biblioteket af hensyn til ophavsret.
Sektionerne
Breaking news er mediets kerne — kriminalsager, ulykker, politiske sager, hurtigt.
Sport fylder meget, med fokus på Superligaen, landsholdene, cykling og håndbold.
Krimi dækker retssager og politiets arbejde, ofte med reportage fra retssalen.
Privatøkonomi giver forbrugerstof: gebyrer, abonnementer, boliglån.
Podcasts er blevet en betydelig del af mediet — det format tillader længere behandling end nyhedsartiklen.
Betalt indhold
Reklame
Native advertising — og hvordan du får øje på det
Betalt indhold, der ligner en artikel. Det er lovligt — men det skal mærkes.
Reglen
Skjult reklame er forbudt. Betalt indhold, der er udformet som redaktionelt stof, skal fremgå tydeligt for læseren — før man begynder at læse, ikke i en linje i bunden.
Forbrugerombudsmanden anbefaler ord som “Annonce” eller “Reklame”. Formuleringer som “i samarbejde med”, “sponsoreret af” eller “præsenteret af” er mindre klare og ligger i en gråzone.
Reglen gælder også, når betalingen ikke er penge — et gratis produkt, en rejse eller et ophold tæller også.
- Kig efter mærkningen over overskriftenDen skal stå, hvor du ser den først. Er den kun nederst eller i lille grå skrift, er den ikke tydelig nok.
- Se efter et firmanavn i byline’enStår der et brand frem for en journalist, er det som regel betalt indhold.
- Læg mærke til, om artiklen kun har én løsningRedaktionelt stof nævner alternativer. Betalt indhold peger ét sted hen.
- Tjek linkeneFører alle links i teksten til den samme webshop, er det ikke en test.
- Vær opmærksom på “tests” med købelinksMediet kan tjene provision, når du klikker videre. Det gør ikke testen forkert, men det bør oplyses.
- Skeln mellem native ads og annoncørbetalte sektionerEt helt tema om fx bolig eller sundhed kan være finansieret af én branche.
Hvorfor det står så tæt sammen
- Annoncekronerne flyttede online — og derfra videre til de globale platforme frem for til medierne.
- Native advertising betaler bedre end bannere, netop fordi det bliver læst. Det er derfor formatet er vokset.
- Det finansierer også den journalistik, du gerne vil have. Det er ikke et argument mod formatet — det er et argument for tydelig mærkning.
- Klag, hvis mærkningen ikke er klar. Både Forbrugerombudsmanden og Pressenævnet behandler den slags, hver inden for deres område.
Skjult reklame er forbudt. Betalt indhold udformet som redaktionelt stof skal fremgå tydeligt — før man begynder at læse.
Forbrugerombudsmanden anbefaler ord som “Annonce” eller “Reklame”. Formuleringer som “i samarbejde med” eller “præsenteret af” er mindre klare.
Reglen gælder også, når betalingen ikke er penge — et gratis produkt eller en rejse tæller også.
Sådan får du øje på det
Kig efter mærkningen over overskriften, ikke nederst.
Se på byline’en. Står der et firmanavn frem for en journalist, er det som regel betalt.
Læg mærke til, om artiklen kun har én løsning. Redaktionelt stof nævner alternativer.
Tjek linkene. Fører de alle til samme webshop, er det ikke en test.
Vær opmærksom på tests med købelinks. Mediet kan tjene provision. Det gør ikke testen forkert, men det bør oplyses.
Sådan læser du hurtige nyheder
Vent på anden kilde ved breaking news. De første meldinger om ulykker og kriminalsager er ofte ufuldstændige, og tal og forløb ændrer sig i timerne efter.
Adskil overskrift og artikel. Overskriften er skrevet for at få dig ind.
Se om den omtalte er blevet hørt.
Tjek om artiklen er opdateret — hurtige nyheder rettes løbende, og dateringen fortæller, hvad du læser.
Der findes en gennemgang af, hvilke medier man kan klage over til Pressenævnet, og af Ekstra Bladet som det andet store danske tabloidmedie.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Tabloid | Avisformat — og i daglig tale en journalistisk stil |
| Native advertising | Betalt indhold udformet som redaktionelt stof |
| Skjult reklame | Reklame der ikke fremstår som reklame — forbudt |
| Affiliate | Provision til mediet, når læseren klikker videre og køber |
| Breaking news | Nyheder publiceret mens sagen stadig udvikler sig |
| Mediestream | Det Kgl. Biblioteks arkiv over digitaliserede aviser |
Kildehenvisninger
Kilder og officiel vejledning
Ejerforhold og reglerne om mærkning af reklame er kontrolleret ved kilden.
- B.T. — mediets egen side bt.dk
- Berlingske Media — huset bag B.T. berlingskemedia.dk
- Lex — Danmarks nationalleksikon om B.T. lex.dk
- Forbrugerombudsmanden — reglerne om skjult reklame og mærkning forbrugerombudsmanden.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
- Mediestream — digitaliserede danske aviser statsbiblioteket.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark mediernesudvikling.slks.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Ejerforhold, sektioner og betalingsvilkår ændrer sig — se de aktuelle oplysninger hos mediet selv.