Derfor har kortspil fået comeback

Har du også bemærket, at kortspil igen er blevet moderne? Flere og flere kaster sig over de gode gamle spil og nyder at være sammen med venner eller familie på denne måde, og et godt spil kort går man da heller aldrig galt af. Læs med her og få mere at vide om kortspillets comeback, og hvorfor det igen er blevet populært.

Næsten lige så længe, som der har fandtes mennesker på jorden, har man spillet spil, og kortspil er af de spil, som altid vil komme igen. En af grundene til dette kan være, at det er så let at gå til, og at man nemt kan have et spil kort med, uanset hvor man skal hen. Samværet med andre omkring kortspillet skal man heller ikke undervurdere, og rundt omkring i landet ses et utal af kortklubber, hvor man hygger sig med Whish, Canasta eller måske Lombre.

Spil poker on- eller offline

Hvor det indtil for få år siden kun har været muligt at spille poker i den fysiske verden, kan man i dag også spille det online. Poker er dog ikke det eneste spil, man kan spille, for også spil som Black Jack er det muligt at prøve kræfter med på nettet. Lige som i den virkelige verden kan der være mange penge på spil, og man gør derfor klogt i at overveje sin risiko og ikke tage for mange og for store chancer.

Der er dog et andet spil, man har kunnet spille på computeren i mange år, nemlig kabale, som lå som standard på mange Windows computere. Dette lille uskyldige spil har utroligt mange mennesker hygget sig med i årenes løb, og det er da også dejligt til en lille pause i hverdagens gøremål.

Kortspil i regn eller sol

Når kortspil har fået en renæssance, kan det i nogen grad tilskrives de seneste års fokus på ferie i Danmark, hvor mange har lejet sommerhus eller spændt campingvognen for og draget mod ferielandet. Her er kortspil alle tiders mulighed for underholdning og hygge, uanset om hele familien er afsted eller man blot er to.

Et kortspil kan man næsten altid finde i et sommerhus, og hvis man også sørger for at have et liggende i campingvognen, går man ikke ned på underholdning. Kort kan man spille, uanset om solen skinner og man kan sidde ved havebordet udenfor eller regnen siler ned, og man er henvist til indendørs hygge.

Værdien af det glemte

Mange ting kommer i bølger, og således er der år, hvor kortspil og andre ting ikke har så stor opmærksomhed, hvorefter der så vil komme en bølge, hvor det er det helt store. Det ser man også med ting som yoyo, som pludselig er den helt store dille, eller strikning, surdejsbagning eller lystfiskeri. Alle generationer får før eller siden op for det, man havde nedprioriteret i jagten på det nye og spændende. Når man får øje på de glemte glæder, er fornøjelsen så meget større, uanset om det gælder poker eller noget helt andet.