Århus Stiftstidende: historien, ejerskabet og avisen i dag

Århus Stiftstidende udkom første gang den 3. januar 1794. Det gør den til Aarhus’ ældste avis og en af de ældste, der stadig udkommer i Danmark.

I byen kalder alle den Stiften. Den dækker Aarhus og oplandet, den har haft skiftende ejere gennem de seneste tre årtier, og den er i dag en af 15 dagblade i mediekoncernen JFM — som siden efteråret 2025 har en norsk medejer.

Denne artikel gennemgår avisens historie, hvordan ejerskabet har udviklet sig, hvem der leder den i dag, hvad den dækker — og hvad du som læser konkret kan bruge stiften.dk til.

Stiften kort fortalt

Her er de faste oplysninger samlet ét sted, før vi går i dybden.

Historien: privilegiet, der gjorde avisen mulig

Avisen skylder sin eksistens et kongeligt privilegium. Bogtrykkeren Niels Lund havde allerede i 1787 fået tilladelse af Christian 7. til at anlægge et bogtrykkeri og udgive en avis i Aarhus. Et nyt privilegium blev udstedt 12. april 1793.

Lund var fattig, og gebyret for privilegiet blev nedsat fra 24 rigsdaler til 4. Til gengæld var han forpligtet til gratis at indrykke bekendtgørelser fra kongelige embedsmænd og stiftets borgere. I sommeren 1793 anskaffede han udstyret og købte en gård i Mejlgade, hvor avisen fik hjemsted.

Privilegiet som stiftstidende var mere end en formalitet. Det gav eneret på offentlige annoncer og adgang til omdeling med postvæsenet — to indtægtskilder, der i praksis afgjorde, om en provinsavis kunne overleve.

De første år var avisen tynd i indholdet. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev den forbedret, og i 1812 overtog Adolf Frederik Elmquist både avis og bogtrykkeri.

Læsefrugter og Blicher

Fra 1818 til 1833 udgav avisen også et litterært tidsskrift, Læsefrugter. Blandt bidragyderne var Steen Steensen Blicher.

Det siger noget om avisens ambitionsniveau i perioden: den blev efterhånden et førende provinsblad, der nærmest havde karakter af landsblad.

Navnene gennem tiden

Avisen har heddet en række forskellige ting. Efter flere variationer lagde den sig i 1821 fast på Aarhuus Stifts-Tidende, som senere blev Aarhuus Stiftstidende.

Det nuværende navn er af nyere dato. Den 24. august 1989 skiftede avisen til Århus Stiftstidende — altså med bogstavet å, som officielt var kommet ind i det danske sprog i 1948.

Konkurrenterne og glansperioden

I begyndelsen af 1900-tallet havde Stiftstidende to jævnbyrdige konkurrenter i byen: venstreavisen Aarhus Amtstidende, grundlagt 1866, og den socialdemokratiske Demokraten, grundlagt 1884.

Med en ny redaktionel ledelse lagde Stiftstidende fra 1920’erne gradvis afstand til dem. Th. Funch-Thomsen, redaktør fra 1889 til 1922, markerede avisen som opinionsorgan.

Aarhus Amtstidende lukkede i 1965, Demokraten i 1974. Derefter fulgte avisens glansperiode: i 1978 toppede oplaget med 74.000 på hverdage og 98.000 om søndagen.

Til sammenligning solgte avisen i maj 2011 knap 20.000 eksemplarer på hverdage. Faldet er ikke enestående for Stiften — det er den udvikling, hele den danske dagbladsbranche har været igennem, og en del af forklaringen på, at medievanerne har ændret sig så grundigt.

Bladkrigen med Jyllands-Posten

I 1960’erne gjorde Jyllands-Posten fremstød i Aarhus by, især med distriktsblade. Det udløste en bladkrig om det lokale annoncemarked, som først blev afsluttet med et forlig i 1976, da Jyllands-Posten trak sig ud.

Aarhus er i dag stadig den by i Danmark, hvor to store aviser konkurrerer om samme lokalområde — Jyllands-Posten er landsdækkende, men har sit udgangspunkt her.

Ejerskabet: fra fond til nordisk krydsejerskab

Det er her, mest har ændret sig. Avisen gik fra at være personligt ejet til at være aktieselskab i 1937, og i 1972 til fondseje. Siden er den blevet solgt videre i flere trin.

Fusionen med Randers Amtsavis

Et led i kæden fortjener sin egen forklaring. I 1998 fusionerede Århus Stiftstidende med Randers Amtsavis, som også omfattede Dagbladet Djursland.

Aviserne udkom frem til 2003 i tre udgaver, derefter i to med en fælles lands- og udlandssektion. Det er den model, der siden er blevet standard i hele branchen: lokalt stof produceres lokalt, mens det nationale og internationale deles på tværs af titler.

Alliancen i oktober 2025

Den nyeste ændring er også den, der har mest betydning for, hvad der står i avisen.

I oktober 2025 indgik JFM, Berlingske Media og norske Amedia en samarbejdsaftale med krydsejerskab. Amedia — der købte Berlingske Media i 2024 — overtog 30 procent af JFM, mens JFM fik 30 procent af Berlingske Media.

Aftalen har konkrete redaktionelle konsekvenser:

• Avisen Danmark, den fælles nationale sektion, som JFM’s dagblade har haft siden november 2016, får fremover sit indhold fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau. Avisen Danmarks selvstændige redaktion blev nedlagt, og 15 medarbejdere blev afskediget i forbindelse med nedlæggelsen af Avisen Danmark og erhvervsredaktionen Erhverv+.
• JFM’s printcenter i Esbjerg overtager sideredigeringen af Berlingske.
• Ledelsesstrukturen i JFM ændres, så rollen som administrerende chefredaktør bliver en rolle som nyhedsdirektør, og rollen som ansvarshavende flyttes ud til chefredaktørerne på de enkelte udgivelser.

For en læser i Aarhus betyder det i praksis, at det lokale stof stadig laves i Aarhus, mens det nationale stof i højere grad kommer fra Berlingske. Det er værd at være opmærksom på, hvis man vurderer, hvor mange uafhængige redaktionelle stemmer man reelt abonnerer på.

Redaktionen og ledelsen

Ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende er Jan Schouby. Redaktionen har adresse på Banegårdspladsen 11 i Aarhus C.

På koncernniveau har JFM hovedsæde i Vejle. Jesper Rosener er administrerende direktør, Bjarne Munck viceadministrerende direktør, og Peter Orry har været ansvarshavende chefredaktør i koncernen.

JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern med omkring 1.300 medarbejdere, 15 dagblade og en lang række ugeaviser. Blandt søstertitlerne er JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende.

Dækningsområde

Stiften dækker Aarhus samt kommunerne Favrskov, Odder, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs.

Det er værd at bemærke, hvad der ligger uden for: Randers og Silkeborg har deres egne titler i koncernen. Når Stiften skriver om Randers, er det typisk fordi historien rækker ind i Aarhus-området.

Redaktionelt fylder de samme områder som hos andre regionale dagblade:

• Byrådsstof — budgetter, lokalplaner, byudviklingsprojekter og de politiske beslutninger i Aarhus Byråd.
• Byudvikling og infrastruktur — letbanen, havnen, Kongelunden og de store byggeprojekter.
• Erhverv — fra IT-miljøet omkring Katrinebjerg til virksomhederne på havnen.
• Uddannelse — Aarhus er Danmarks største studieby, og stof om Aarhus Universitet og studieboliger har en stor målgruppe.
• Kultur — Aarhus Festuge, Musikhuset, ARoS og NorthSide.

Sporten

AGF fylder mest. Klubben spiller på Ceres Park, og Stiften har journalister dedikeret til både holdet og byggeriet i Kongelunden.

Basketballklubben Bakken Bears er den anden faste størrelse i byens elitesport.

Håndbolden i Aarhus har til gengæld været igennem en større omvæltning, som er værd at kende, hvis man leder efter dækning af den: klubberne Aarhus United (kvinder) og Aarhus HC (herrer) fusionerede 1. juli 2024 under navnet Aarhus Håndbold. Kvindeholdet rykkede ud af Kvindeligaen i april 2025. Aarhus United eksisterer altså ikke længere som selvstændig klub.

Abonnement, e-avis og app

Stiften.dk har låst indhold, og adgangen kræver abonnement. Der findes tre grundtyper:

• Heluge — papiravis alle syv dage plus fuld digital adgang.
• Weekend — papiravis fredag til søndag plus fuld digital adgang hele ugen.
• Digital — kun digital adgang, alle ugens dage.

Alle tre giver adgang til e-avisen, artiklerne på stiften.dk, artikelarkivet, JFM’s fordelsklub og JFM Play.

Priser og kampagner ændrer sig løbende, og de fremgår af avisens egen abonnementsside — derfor er der ingen prisliste her. Det samme gælder opsigelsesvarsel, som står i abonnementsvilkårene.

E-avisen er en digital udgave af den trykte avis og læses i app eller browser. Den er ikke det samme som artiklerne på sitet: e-avisen har avisens opsætning og rækkefølge, mens sitet opdateres løbende.

Debat, tip og kontakt

Debatindlæg sendes til redaktionens debatadresse, og avisen har offentliggjorte debatregler, som indlæg skal leve op til.

Nyhedstip kan sendes via kontaktformularen på stiften.dk eller direkte til journalisterne, hvis kontaktoplysninger ligger på JFM’s kontaktside for avisen.

Skal du skrive et debatindlæg, gælder de sædvanlige spilleregler: hold det kort, gør det lokalt relevant, skriv under fuldt navn, og hold dig til sagen frem for personen. Vi har en mere udførlig gennemgang i guiden til hvordan du skriver et godt læserbrev.

Klager over en artikel

Klagen sendes først til den ansvarshavende chefredaktør på avisen. Er du ikke tilfreds med svaret, kan sagen indbringes for Pressenævnet inden for de gældende frister.

Bemærk, at der er forskel på en klage over faktuelle fejl og en klage over god presseskik. De behandles ikke ens, og fristerne er korte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår udkom Århus Stiftstidende første gang?

Den 3. januar 1794, under navnet Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender. Grundlæggeren var bogtrykkeren Niels Lund, der havde fået kongeligt privilegium til at udgive en avis i Aarhus.

Hvorfor hedder den Stiftstidende?

Fordi avisen havde status som kongeligt privilegeret stiftstidende. Det gav eneret på offentlige annoncer i stiftet og adgang til omdeling med postvæsenet — en afgørende økonomisk fordel, der senere forsvandt.

Hvem ejer Århus Stiftstidende?

Avisen ejes af mediekoncernen JFM, der indtil 2023 hed Jysk Fynske Medier. JFM overtog avisen 1. januar 2016 fra Midtjyske Medier, som var en del af Berlingske Media. Siden oktober 2025 ejer norske Amedia 30 procent af JFM.

Hvem er chefredaktør?

Jan Schouby er ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende. På koncernniveau er Jesper Rosener administrerende direktør i JFM.

Hvilke kommuner dækker avisen?

Aarhus samt Favrskov, Odder, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs. Randers og Silkeborg har deres egne titler i samme koncern.

Hvad er Avisen Danmark, og hvorfor er den ændret?

Avisen Danmark er den fælles nationale og internationale sektion, som JFM’s dagblade har haft siden november 2016. Efter alliancen med Berlingske Media og Amedia i oktober 2025 blev Avisen Danmarks selvstændige redaktion nedlagt, og indholdet leveres nu fra Berlingskes redaktioner og fra Ritzau.

Kan man læse stiften.dk gratis?

En del af nyhederne er frit tilgængelige, men det meste redaktionelle indhold kræver abonnement. Der findes både rene digitale abonnementer og kombinationer med papiravisen.