Kristeligt Dagblad udkom første gang i 1896 og betegner i dag sig selv som en kultur- og eksistensavis. Vejen dertil gik gennem en næsten-konkurs i 1994.
Her er historien, ejerforholdene og hvad avisen dækker.
Historien
Ejerskab
Hvem ejer avisen — og hvem leder den
To oplysninger, der ofte gengives forkert.
Ejerkredsen er ikke jævnt fordelt
Kristeligt Dagblad omtales ofte som ejet af en bred kreds af små aktionærer, hvor ingen må eje mere end en beskeden andel. Sådan ser billedet ikke ud.
Tre aktionærer ejer tilsammen knap 66 procent af aktierne. De øvrige omkring 2.500 aktionærer deler den resterende tredjedel.
Den brede aktionærkreds er historisk rigtig — den opstod, da avisen i 1994 stod over for lukning, og knap 3.000 abonnenter tegnede aktier. Men ejerstrukturen i dag er en anden, og det er værd at skrive rigtigt.
| Aktionær | Andel |
|---|---|
| Kristeligt Dagblads Fond | 37,2 % |
| Chr. Augustinus Fabrikker A/S | 18,9 % |
| Kristeligt Dagblad A/S (egne aktier) | 9,9 % |
| Omkring 2.500 øvrige aktionærer | ca. 34 % |
Ledelsen
- Ansvarshavende chefredaktør er Jeppe Duvå, tiltrådt 1. juni 2022. Han kom fra en stilling som avisens redaktionschef.
- Karin Dahl Hansen er chefredaktør i chefredaktionen sammen med ham.
- Hans-Christian Kock er administrerende direktør.
- Erik Bjerager var ansvarshavende chefredaktør og direktør fra 1994 til 2022 — 28 år. Han er fortsat tilknyttet avisen som seniorkorrespondent.
- Om økonomien: avisen modtager en særlig støtte til mindre landsdækkende dagblade på omkring 29 millioner kroner årligt. Det hører med, når uafhængighed af kommercielle hensyn omtales.
Avisen opstod som initiativ fra vækkelsesbevægelsen Indre Mission. Anledningen var en oplevelse af, at hovedstadspressen — ikke mindst Politiken — førte en kristendomsfjendtlig linje.
De første årtier havde bladet en kompromisløs og militant linje over for det, man kaldte åndsradikalismen. Tonen blev dæmpet i 1920’erne.
Verset fra Zakarias’ Bog har stået på forsiden siden det første nummer.
1994
Avisen stod over for lukning. Den nytiltrådte 35-årige Erik Bjerager iværksatte sammen med bestyrelsen en aktietegning.
Knap 3.000 abonnenter tegnede aktier, mange forærede avisen penge, og med 11 millioner kroner i ny egenkapital kunne den fortsætte. De købte ikke for at tjene på det.
Fra 1999 kom sektionen Liv & Sjæl, fra 2002 stod “Tro, etik og eksistens” i bladhovedet. I perioden 1995-2017 var Kristeligt Dagblad Danmarks hurtigst voksende betalte avis.
Ejerskab og ledelse
Historie
Fra Indre Mission til kultur- og eksistensavis
Første nummer udkom i 1896.
Hvorfor avisen blev til
Kristeligt Dagblad opstod som et initiativ fra den lutherske vækkelsesbevægelse Indre Mission. Anledningen var en oplevelse af, at hovedstadspressen — og ikke mindst Politiken — førte en kristendomsfjendtlig linje.
De første årtier havde bladet en kompromisløs og militant linje over for det, man kaldte åndsradikalismen. Tonen blev dæmpet i 1920’erne.
Rejsen fra missionsblad til bredt anerkendt kultur- og eksistensavis er reel — men den begyndte et mere bestemt sted, end formuleringer om “modvægt til tidens strømninger” antyder.
| Årstal | Begivenhed |
|---|---|
| 1896 | Første nummer. Tre redaktører i fællesskab: C.B. Kjær, N. Th. Jerne og Harald Jensen |
| 1896- | Verset fra Zakarias’ Bog kommer på forsiden — og står der stadig |
| 1920’erne | Den militante tone mod åndsradikalismen dæmpes |
| 1994 | Avisen står over for lukning. Knap 3.000 abonnenter tegner aktier, og der rejses 11 mio. kr. i ny egenkapital |
| 1999 | Sektionen Liv & Sjæl lanceres |
| 2002 | “Tro, etik og eksistens” kommer i bladhovedet |
| 1995-2017 | Danmarks hurtigst voksende betalte avis i perioden |
| 2022 | Ledelsesskifte efter 28 år under Erik Bjerager |
Redningen i 1994 er nøglen til at forstå avisen
- Avisen var på randen af konkurs, da den 35-årige Erik Bjerager tiltrådte. Sammen med bestyrelsen iværksatte han en aktietegning.
- Knap 3.000 abonnenter købte aktier — og mange forærede avisen penge. De købte ikke for at tjene på det, men for at holde avisen på gaden.
- Det er derfra fortællingen om læserejerskabet stammer. Den er ægte, men den beskriver 1994 — ikke ejerstrukturen i dag.
- Navnet blev bevaret. Tidligere forsøg på at ændre det, så kristendommen kunne nedtones, blev opgivet.
Tre aktionærer ejer tilsammen knap 66 procent: Kristeligt Dagblads Fond (37,2 %), Chr. Augustinus Fabrikker (18,9 %) og avisen selv (9,9 %). De øvrige omkring 2.500 aktionærer deler den resterende tredjedel.
Ansvarshavende chefredaktør er Jeppe Duvå, tiltrådt 1. juni 2022. Karin Dahl Hansen er chefredaktør, Hans-Christian Kock administrerende direktør.
Erik Bjerager var chefredaktør og direktør i 28 år, fra 1994 til 2022, og er fortsat tilknyttet avisen.
Finansieringen hviler på abonnenter suppleret af mediestøtte, herunder en særlig ordning for mindre landsdækkende dagblade.
Hvad avisen dækker
Avisen arbejder med tre erklærede søjler: tro, etik og eksistens — de står i bladhovedet.
Tro og religion dækkes undersøgende, ikke forkyndende: folkekirken, andre trossamfund og globale religiøse strømninger.
Etik behandles som en gennemgående vinkel snarere end et stofområde — bioetik, dødshjælp, kunstig intelligens, velfærdsstatens fremtid.
Eksistens dækker sorg, ensomhed, alderdom og relationer, ofte gennem lange livsinterviews.
Kultur vægter litteratur, idéhistorie og klassisk musik, med anmeldere der ofte har akademisk baggrund.
Debatsiderne har et højt fagligt niveau, og formatet Etisk Panel besvarer læsernes konkrete dilemmaer.
Sådan læser du en avis med et grundlag
Kristeligt Dagblad lægger ikke skjul på sit udgangspunkt. Det gør avisen mere gennemskuelig end et medie, der hævder at være uden ståsted — ikke mindre.
Man behøver ikke være kristen for at læse den. Læserskaren omfatter troende, søgende og folk uden tro, der interesserer sig for etik, historie og kultur.
Skeln mellem nyhed, analyse, kommentar og leder.
Tjek de konkrete oplysninger, ikke vurderingerne. Tal, datoer og citater kan efterprøves.
Klageadgang: trykte dagblade er omfattet af medieansvarsloven. Pressenævnet behandler klager over god presseskik, med en frist på som hovedregel 12 uger.
Der findes gennemgange af Dagbladet Information og Ekstra Bladet som aviser med helt andre profiler.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Indre Mission | Luthersk vækkelsesbevægelse i folkekirken |
| Åndsradikalisme | Datidens betegnelse for den kulturradikale strømning |
| Bladhoved | Feltet øverst på forsiden med navn og motto |
| Nicheavis | Avis med skarpt afgrænset stofområde og læserkreds |
| Mediestøtte | Offentligt tilskud til nyhedsmedier |
| Bioetik | Etiske spørgsmål inden for medicin og bioteknologi |
| Leder | Redaktionens egen holdningstilkendegivelse |
Kildehenvisninger
Kilder og officielle oplysninger
Ledelse, ejerforhold og historik er kontrolleret hos avisen selv og hos opslagsværker.
- Kristeligt Dagblad — avisens egen historie og redaktørrække kristeligt-dagblad.dk
- Kristeligt Dagblad — meddelelse om ledelsesskiftet i 2022 kristeligt-dagblad.dk
- Wikipedia — Kristeligt Dagblad, herunder aktuel aktionærfordeling da.wikipedia.org
- Lex — Danmarks nationalleksikon om Kristeligt Dagblad lex.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — mediestøtte og støtte til mindre landsdækkende dagblade slks.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark mediernesudvikling.slks.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
- Det Centrale Virksomhedsregister — selskabsoplysninger og årsrapporter datacvr.virk.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Ledelse, aktionærfordeling og støttebeløb ændrer sig — se de aktuelle oplysninger hos avisen og i CVR.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem er chefredaktør på Kristeligt Dagblad?
Jeppe Duvå har været ansvarshavende chefredaktør siden 1. juni 2022. Karin Dahl Hansen er chefredaktør, Hans-Christian Kock administrerende direktør.
Hvem ejer avisen?
Tre aktionærer ejer knap 66 procent: Kristeligt Dagblads Fond, Chr. Augustinus Fabrikker og avisen selv. Omkring 2.500 øvrige aktionærer ejer resten.
Hvornår blev avisen grundlagt?
I 1896, som et initiativ fra vækkelsesbevægelsen Indre Mission.
Skal man være kristen for at læse den?
Nej. Læserskaren omfatter troende, søgende og folk uden tro med interesse for etik, kultur og historie.
Modtager avisen offentlig støtte?
Ja. Ud over abonnementsindtægter modtager avisen mediestøtte, herunder en særlig ordning for mindre landsdækkende dagblade.
Hvad betyder “tro, etik og eksistens”?
Avisens tre erklærede kerneområder. De har stået i bladhovedet siden 2002.
Hvad skete der i 1994?
Avisen var på randen af konkurs. Knap 3.000 abonnenter tegnede aktier og reddede den med 11 millioner kroner i ny egenkapital.