En bogtrykker ved navn Frederik Listoe udsendte det første nummer af Silkeborg Avis den 6. maj 1857. Fire sider, to gange om ugen.
Fem år senere gav han op og overdrog avisen til Hans Simon Sørensen. Den blev i familien Sørensen i fire generationer — helt frem til 1998.
Her er historien, hvad avisen dækker i dag, og hvad du bør vide som abonnent.
Fra Silkeborg Avis til Midtjyllands Avis
Historie
Fra Silkeborg Avis til Midtjyllands Avis
Første nummer udkom 6. maj 1857.
Fire generationer, 136 år
Bogtrykker Frederik Listoe grundlagde avisen i 1857 og ville leve af den. Allerede i 1862 overdrog han den til Hans Simon Sørensen.
Og der blev den. Familien Sørensen ejede avisen i fire generationer frem til 1998 — 136 år under samme familie, hvilket er usædvanligt selv i dansk provinspresse.
Listoe havde ikke noget politisk sigte med bladet. Det havde Sørensen, som gjorde det til et lokalt debatblad — og det er dybest set den rolle, avisen har haft siden.
| Årstal | Begivenhed |
|---|---|
| 1857 | Første nummer 6. maj, som Silkeborg Avis — fire sider, to gange om ugen |
| 1862 | Overdrages til Hans Simon Sørensen og bliver et lokalt debatblad |
| 1872 | Navneændring; avisen vil være “nyttig, uafhængig, frisindet og folkeoplysende” |
| 1880’erne | Får konkurrenter, men bevarer dominansen i området |
| 1974 | Omlægges til enhedsavis under navnet Midtjyllands Avis |
| 1998 | Familieejerskabet ophører efter fire generationer |
| 2011 | Skifter til tabloidformat |
| 2013 | Mediehuset i Silkeborg overtages af Herning Folkeblad |
Ejerskabet i dag
- Avisen indgår i Mediehuset Herning Folkeblad, hvis moderselskab er en fond. Det er samme model som flere andre danske provinsaviser.
- Mediehuset driver mere end dagbladet: flere ugeaviser i oplandet og lokalradio hører også under det.
- Ejerforholdene har skiftet flere gange siden 1998. Tjek den aktuelle kolofon eller CVR, hvis det skal bruges til noget — strukturerne ændrer sig hurtigere end teksterne om dem.
- Silkeborg Avis er byens ældste avis, og linjen tilbage til 1857 er ubrudt gennem navneskiftene.
Listoe ville leve af avisen, men havde intet politisk sigte med den. Det havde Hans Simon Sørensen, som overtog i 1862 og gjorde den til et lokalt debatblad.
I 1872 skiftede avisen navn og lagde vægt på at være “nyttig, uafhængig, frisindet og folkeoplysende”.
I 1974 blev den til Midtjyllands Avis, omlagt til enhedsavis. I 2011 skiftede den til tabloidformat.
Familieejerskabet ophørte i 1998 efter 136 år. Siden har ejerforholdene skiftet flere gange, og mediehuset i Silkeborg blev i 2013 overtaget af Herning Folkeblad, hvis moderselskab er en fond.
Mediehuset driver mere end dagbladet — flere ugeaviser i oplandet og lokalradio hører også under det.
Hvad avisen dækker
Silkeborg Kommune er kerneområdet, med udblik til det omkringliggende Midtjylland.
Lokalpolitik — byrådsbeslutninger, budgetter, lokalplaner og byudviklingsprojekter.
Erhvervsliv, fra de større virksomheder til lokale iværksættere.
Sport, hvor Silkeborg IF og Bjerringbro-Silkeborg fylder mest, men hvor breddeidrætten og ungdomsholdene også får plads.
Kultur, med Museum Jorn og Jysk Musikteater som faste holdepunkter — og med dækning af det, byen kalder sig selv efter: outdoor-livet i naturen omkring Silkeborg.
Debat, hvor læserbrevssiderne er en af de mest læste dele.
Abonnement og rettigheder
Praktisk
Abonnement, klager og betalt indhold
Det, du har ret til — og det, du skal kunne kende.
Før du tegner abonnement
- Tjek prisen efter introtilbuddet, og notér datoen for, hvornår fuld pris træder i kraft.
- Bindingsperiode: ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
- Opsigelse skal være lige så let som oprettelse.
- Prisvarsling: væsentlige ændringer skal varsles, så du kan nå at sige op.
- Udebliver avisen, har du krav på at reklamere. De fleste huse har selvbetjening til det — brug den, hver gang, ellers bliver fejlen ikke rettet.
- Arkivet rækker langt tilbageFor en avis fra 1857 er de gamle årgange en reel værdi — til slægtsforskning, husets historie eller lokalhistorie. Spørg, hvor langt tilbage adgangen går, og om den følger med din pakke.
- Følg byrådet gennem avisenDagsordener er offentlige, men det er redaktionen, der opdager, hvad der gemmer sig i et punkt langt nede på listen.
- Brug høringsfristerneOmtales en lokalplan, er der som regel stadig frist for høringssvar. Den står i kommunens materiale, ikke i avisen.
- Skriv læserbrev, hvis noget skal sigesÉn pointe, under 400 ord, fuldt navn og adresse. Provinsaviser bringer stadig langt de fleste indsendte indlæg.
- Tip redaktionenEt jubilæum, en lukning, en byggesag. Lokalredaktioner er små, og de fleste historier begynder med en henvendelse.
Kend forskel på redaktionelt og betalt
- Native advertising er betalt indhold, der ligner en artikel. Det er lovligt — men det skal mærkes tydeligt, og mærkningen skal stå, hvor du ser den, før du læser.
- “I samarbejde med” er ikke en klar mærkning. Ordene “Annonce” eller “Reklame” er det, myndighederne peger på.
- Sponsorater af lokale events kan give både annoncer og redaktionel omtale. Det er almindeligt — men det bør fremgå, når mediet selv er part i det, det skriver om.
- Kan du klage? Pressenævnet behandler klager over god presseskik. Trykte dagblade er automatisk omfattet. Fristen er som hovedregel 12 uger.
Tjek prisen efter introtilbuddet, og notér datoen.
Bindingsperiode: ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
Opsigelse skal være lige så let som oprettelse.
Udebliver avisen, har du krav på at reklamere — brug selvbetjeningen hver gang, ellers bliver fejlen ikke rettet.
Arkivet
For en avis fra 1857 er de gamle årgange en reel værdi. Slægtsforskning, husets historie, hvad der skete i gaden for hundrede år siden.
Spørg, hvor langt tilbage adgangen rækker, og om den følger med din pakke.
Kend forskel på redaktionelt og betalt
Native advertising er betalt indhold, der ligner en artikel. Det er lovligt — men det skal mærkes tydeligt, og mærkningen skal stå, hvor du ser den, før du læser.
“I samarbejde med” er ikke en klar mærkning. Ordene “Annonce” eller “Reklame” er dem, myndighederne peger på.
Sponsorater af lokale events kan give både annoncer og redaktionel omtale. Det er almindeligt — men det bør fremgå, når mediet selv er part i det, det skriver om.
Klageadgang: Pressenævnet behandler klager over god presseskik, og trykte dagblade er automatisk omfattet. Fristen er som hovedregel 12 uger.
Sådan bidrager du
Skriv læserbrev. Én pointe, under 400 ord, fuldt navn og adresse.
Tip redaktionen. Et jubilæum, en lukning, en byggesag — de fleste historier begynder med en henvendelse.
Brug høringsfristerne. Omtales en lokalplan, er der som regel stadig frist for høringssvar. Den står i kommunens materiale.
Meld arrangementer ind i god tid, mindst et par uger før.
Der findes gennemgange af Nordjyske og Fyns Amts Avis som andre eksempler på danske provinsaviser.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Enhedsavis | Avis der samler tidligere selvstændige udgaver i én |
| Tabloidformat | Mindre sideformat end det klassiske broadsheet |
| Aflæggeravis | Lokal udgave af en hovedavis med eget navn |
| Native advertising | Betalt indhold udformet som redaktionelt stof |
| Lokalplan | Kommunal plan for et konkret område |
| Høringssvar | Borgerens skriftlige bemærkning til en plan |
| Kolofon | Oplysninger om udgiver og ansvarshavende redaktør |
Kildehenvisninger
Kilder og officielle sider
Grundlæggelsesår, navneskift og ejerforhold er kontrolleret hos opslagsværker og mediehuset selv.
- Lex — Danmarks nationalleksikon om Midtjyllands Avis lex.dk
- Mediehuset Midtjyllands Avis — avisens egen historie og udgivelser mhm.dk
- WikiSilkeborg — lokalhistorisk opslag om Silkeborg Avis wikisilkeborg.dk
- Silkeborg Kommune — dagsordener, lokalplaner og høringer silkeborg.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
- Forbrugerombudsmanden — krav om mærkning af betalt indhold forbrugerombudsmanden.dk
- Det Centrale Virksomhedsregister — aktuelle ejerforhold datacvr.virk.dk
- Mediestream — digitaliserede danske aviser statsbiblioteket.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Ejerforhold og abonnementsvilkår ændrer sig — se de aktuelle oplysninger i mediets kolofon og i CVR.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår udkom Midtjyllands Avis første gang?
- maj 1857, under navnet Silkeborg Avis. Den udkom med fire sider to gange om ugen.
Hvorfor hedder den ikke Silkeborg Avis længere?
Navnet blev ændret til Midtjyllands Avis i 1974, da avisen blev omlagt til enhedsavis.
Hvem har ejet avisen?
Familien Sørensen ejede den i fire generationer fra 1862 til 1998. Mediehuset i Silkeborg blev i 2013 overtaget af Herning Folkeblad.
Hvad dækker avisen geografisk?
Silkeborg Kommune er kerneområdet, med udblik til det omkringliggende Midtjylland.
Hvordan indsender jeg et læserbrev?
Via avisens formular eller direkte til debatredaktionen. Én pointe, under 400 ord, med fuldt navn og adresse.
Skal betalt indhold mærkes?
Ja. Indhold, der ligner en artikel men er betalt, skal mærkes tydeligt — og mærkningen skal stå, før du begynder at læse.
Hvad gør jeg, hvis avisen udebliver?
Reklamér via selvbetjeningen eller kundeservice. Gør det hver gang — ellers bliver fejlen ikke registreret.