Fire præster i Aalborg købte i 1765 et bogtrykkeri og søgte om tilladelse til at udgive en avis. Tilladelsen kom ikke, og efter to års venten begyndte de uden.
Det første nummer udkom 2. januar 1767. Avisen har været der lige siden — under skiftende navne, senest forkortet til blot Nordjyske — og er i dag Danmarks næstældste, kun overgået af Berlingske.
Her er, hvad avisen dækker, hvordan ejerskabet hænger sammen, og hvad du skal vide, hvis du overvejer et abonnement.
Danmarks næstældste avis
Historie
Danmarks næstældste avis
Første nummer udkom 2. januar 1767.
Begyndelsen
Avisen udkom første gang 2. januar 1767 under titlen “Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger”. Bag den stod fire Aalborg-præster, som havde købt et bogtrykkeri to år forinden.
De havde søgt om privilegium til at udgive avis, men ventede forgæves. Så begyndte de uden. Privilegiet kom først flere år senere.
Avisen er Danmarks næstældste — kun overgået af Berlingske. Den har udkommet gennem enevælden, statsbankerotten i 1813, tabet af Norge og hele vejen til i dag.
| Årstal | Navn og begivenhed |
|---|---|
| 1767 | Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger — første nummer |
| 1827 | Sammenlægning med byens anden avis |
| 1800-tallet | Kendt som Aalborg Stiftstidende i det meste af to århundreder |
| 1967 | Første danske dagblad, der overgik til fondseje |
| 1999 | Bliver NORDJYSKE Stiftstidende efter fusion med flere nordjyske aviser |
| 2017 | Navnet forkortes til Nordjyske |
Om ejerskabet — og hvorfor 1967 er årstallet at huske
- I 1967 blev avisen det første danske dagblad under fondseje. Hensigten var udtrykkeligt at sikre dens fortsatte eksistens som et frit og selvstændigt blad.
- Aalborg Stiftstidendes Fond er hovedejer med langt størstedelen af kapitalen. Fonden uddeler også legater til nordjyske studerende.
- Ejerformen påvirker uafhængigheden. En fondsejet avis skal ikke levere afkast til aktionærer, så overskuddet kan i højere grad blive i huset.
- Det er ikke en garanti. Også fondsejede medier skal spare, når oplaget falder.
- Udgiveren hedder i dag Det Nordjyske Mediehus og driver ud over avisen både radio, lokalaviser og fagmedier. Tjek den aktuelle kolofon — navne og strukturer ændrer sig.
Det første nummer bar titlen “Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger”. Udgiverne var fire Aalborg-præster, som havde søgt om privilegium til at udgive avis og ventet forgæves. Så gik de i gang alligevel. Privilegiet kom først flere år senere.
Avisen har udkommet gennem enevælden, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge. Til sammenligning er de fleste danske dagblade grundlagt i 1800-tallet og tabloiderne i 1900-tallet.
Navnene undervejs
- 1767 — Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger
- 1827 — sammenlægning med byens anden avis
- 1800-tallet — kendt som Aalborg Stiftstidende i det meste af to århundreder
- 1999 — bliver NORDJYSKE Stiftstidende efter fusion med Vendsyssel Tidende, Fjerritslev Avis og Løgstør Avis
- 2017 — navnet forkortes til Nordjyske
Senere kom Thisted Dagblad og Morsø Folkeblad til. I dag er Nordjyske det eneste tilbageværende regionale dagblad i landsdelen.
Ejerskabet — og hvorfor 1967 er årstallet at huske
I 1967, på 200-årsdagen, blev avisen det første danske dagblad, der overgik til fondseje. Hensigten var udtrykkeligt at sikre dens fortsatte eksistens som et frit og selvstændigt blad.
Aalborg Stiftstidendes Fond er fortsat hovedejer. Fonden uddeler også legater til nordjyske studerende, der læser eller er i praktik i udlandet.
Ejerformen har betydning: en fondsejet avis skal ikke levere afkast til aktionærer, så overskuddet kan i højere grad blive i huset. Det er ingen garanti — også fondsejede medier skal spare, når oplaget falder — men det er en anden økonomisk logik.
Udgiveren hedder i dag Det Nordjyske Mediehus og driver ud over avisen både radio, lokalaviser og fagmedier.
Hvad avisen dækker
Kommunalpolitik i de nordjyske kommuner — budgetter, lokalplaner, byrådsbeslutninger.
Erhvervsliv, fra de store virksomheder omkring Aalborg Havn til mindre firmaer i landsdelen.
Sport, med AaB, Aalborg Håndbold, Mors-Thy og Aalborg Pirates — og med plads til breddeidrætten i de mindre byer.
Kultur, fra koncerter i Musikkens Hus til udstillinger i Skagen og på Mors.
Debat, hvor læserbreve og kronikker fylder meget.
Store regionale sager — som den tredje Limfjordsforbindelse — følges over år. Det er den slags, kun en regional redaktion har udholdenhed til.
Formaterne
- nordjyske.dk — opdateres løbende
- App med notifikationer ved større nyheder
- E-avisen — den trykte avis i digital form
- Print — hverdage og weekend
- Nyhedsbreve og podcast
Abonnement og rettigheder
Abonnement
Dine rettigheder — og hvad avisen kan bruges til
Et avisabonnement er en løbende forbrugeraftale som enhver anden.
Før du tegner
- Tjek prisen efter introtilbuddet. Avisabonnementer sælges næsten altid med rabat de første måneder. Notér datoen for fuld pris.
- Bindingsperiode. Ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
- Opsigelse skal være lige så let som oprettelse. Kan du kun opsige telefonisk i et snævert tidsrum, er det et problem.
- Pausering ved ferie tilbydes af de fleste — spørg, hvordan det gøres, og om det forlænger perioden.
- Prisvarsling. Væsentlige ændringer i pris eller vilkår skal varsles, så du kan nå at sige op.
- Arkivet er ofte den største værdiAdgang til gamle årgange er guld til slægtsforskning og lokalhistorie. Spørg, hvor langt arkivet rækker, og om det følger med dit abonnement.
- Følg byrådet gennem avisenDagsordener er offentlige, men det er avisen, der opdager, hvad der gemmer sig i punkt 14. Det er den konkrete grund til, at lokalpresse betyder noget.
- Brug høringsfristerneOmtaler avisen en lokalplan, er der som regel stadig en frist for høringssvar. Den står i kommunens materiale.
- Skriv læserbrev, hvis noget skal sigesÉn pointe, under 400 ord, fuldt navn. Regionale aviser bringer stadig langt de fleste indsendte indlæg.
- Meld arrangementer ind i god tidMindst et par uger før, hvis foreningen vil have omtale, mens det stadig kan nås.
- Ret fejl frem for at ærgre digRedaktioner retter som regel gerne. Det er lettere end at forsvare en fejl.
Hvis du vil klage over en artikel
- Kontakt først mediet. De fleste sager løses der.
- Pressenævnet behandler klager over god presseskik mod medier omfattet af medieansvarsloven. Trykte dagblade er automatisk omfattet.
- Fristen er som hovedregel 12 uger efter offentliggørelsen.
- Nævnet kan ikke tilkende erstatning — det kan udtale kritik og pålægge mediet at offentliggøre kendelsen.
Et avisabonnement er en løbende forbrugeraftale som enhver anden.
Tjek prisen efter introtilbuddet. Abonnementer sælges næsten altid med rabat de første måneder. Notér datoen for, hvornår fuld pris træder i kraft.
Bindingsperiode. Ved løbende forbrugeraftaler kan du som udgangspunkt ikke bindes i mere end seks måneder.
Opsigelse skal være lige så let som oprettelse. Kan du kun opsige telefonisk i et snævert tidsrum, er det et problem.
Pausering ved ferie tilbydes af de fleste — spørg, hvordan det gøres, og om perioden forlænges.
Prisvarsling. Væsentlige ændringer i pris eller vilkår skal varsles, så du kan nå at sige op.
Aktuelle priser og pakker står på avisens egen side og ændrer sig løbende.
Arkivet er ofte den største værdi
For en avis med 259 år på bagen er adgangen til gamle årgange ikke en bagatel. Det er guld til slægtsforskning og lokalhistorie, og det er den del af abonnementet, folk oftest overser.
Spørg, hvor langt arkivet rækker tilbage, og om det følger med den pakke, du overvejer.
Sådan bruger du den
Følg byrådet gennem avisen. Dagsordener er offentlige, men det er avisen, der opdager, hvad der ligger i punkt 14.
Brug høringsfristerne. Omtales en lokalplan, er der som regel stadig frist for høringssvar. Den står i kommunens materiale.
Skriv læserbrev, hvis noget skal siges. Én pointe, under 400 ord, fuldt navn. Regionale aviser bringer stadig langt de fleste indsendte indlæg.
Meld arrangementer ind i god tid — mindst et par uger før, hvis foreningen vil have omtale, mens det kan nås.
Ret fejl frem for at ærgre dig. De fleste redaktioner retter gerne.
Hvis du vil klage
Kontakt først mediet selv. De fleste sager løses der.
Pressenævnet behandler klager over god presseskik mod medier omfattet af medieansvarsloven — og trykte dagblade er automatisk omfattet. Fristen er som hovedregel 12 uger efter offentliggørelsen.
Nævnet kan ikke tilkende erstatning, men kan udtale kritik og pålægge mediet at offentliggøre kendelsen.
Hvorfor det betyder noget
Antallet af lokale og regionale redaktioner i Danmark er faldet markant over de sidste tyve år. Det er ikke en lille sag: når ingen længere sidder med til byrådsmøderne, er der ingen, der opdager, hvad der blev besluttet.
Nordjyske er i dag den eneste tilbageværende regionale dagbladsredaktion i landsdelen. Den finansieres af abonnenter og annoncer — det er den enkleste måde at holde den i live på.
Der findes en gennemgang af Sæby Avis som eksempel på en mindre nordjysk lokalavis, og af Fyns Amts Avis fra den anden ende af landet.
Ordforklaringer
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Stiftstidende | Avis med kongeligt privilegium til at udgive i et stift |
| Fondseje | Ejerform hvor en fond ejer virksomheden frem for aktionærer |
| E-avis | Digital udgave af den trykte avis, side for side |
| Lokalplan | Kommunal plan for et konkret område |
| Høringssvar | Borgerens skriftlige bemærkning til en plan |
| Aktindsigt | Ret til at se dokumenter i offentlige sager |
| God presseskik | De vejledende presseetiske regler |
Kildehenvisninger
Kilder og officielle sider
Historik, ejerforhold og abonnementsvilkår bør altid slås op ved kilden.
- Nordjyske — mediets egen side, abonnement og kontakt nordjyske.dk
- Lex — Danmarks nationalleksikon om Nordjyske Stiftstidende lex.dk
- Mediestream — digitaliserede danske aviser, også de ældste årgange statsbiblioteket.dk
- Pressenævnet — god presseskik og klageadgang pressenaevnet.dk
- Forbrugerombudsmanden — regler for abonnementer og opsigelse forbrugerombudsmanden.dk
- Slots- og Kulturstyrelsen — Mediernes udvikling i Danmark mediernesudvikling.slks.dk
- Det Centrale Virksomhedsregister — ejerforhold og årsrapporter datacvr.virk.dk
Senest kontrolleret: august 2026. Abonnementsnavne, priser og ejerforhold ændrer sig — se de aktuelle oplysninger hos mediet og i CVR.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår udkom Nordjyske første gang?
- januar 1767, under titlen “Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger”. Udgiverne var fire Aalborg-præster.
Er Nordjyske Danmarks ældste avis?
Nej, den næstældste. Kun Berlingske er ældre.
Hedder avisen Nordjyske eller Nordjyske Stiftstidende?
Nordjyske. Navnet blev forkortet i 2017 fra NORDJYSKE Stiftstidende, som avisen hed fra 1999.
Hvem ejer avisen?
Den er fondsejet med Aalborg Stiftstidendes Fond som hovedejer. Avisen blev i 1967 det første danske dagblad under fondseje.
Kan jeg opsige mit abonnement online?
Det skal være lige så let at opsige som at oprette. Kan du kun opsige telefonisk i et snævert tidsrum, er det et problem.
Hvor langt tilbage går det digitale arkiv?
Spørg avisen — det varierer, og det er ikke altid alle pakker, der giver adgang. For en avis fra 1767 er arkivet ofte den største værdi i abonnementet.
Kan jeg klage over en artikel?
Kontakt først mediet. Derefter kan Pressenævnet behandle klager over god presseskik — fristen er som hovedregel 12 uger efter offentliggørelsen.