Hvad er den gode søvn? God søvn er et af de bedste midler mod stress, angst og nedtrykthed. Derfor er en god søvn også så vigtig. Men hvad gør man lige, hvis den der søvn ikke lader sig indfinde? Få has på søvnproblemerne med disse nyttige tips.
En god seng er nøglen til en god søvn
Den rette indretning af soveværelset er afgørende for en god søvn. Et rum der ikke er for spraglet, men derimod let og luftigt, og frem for alt enkelt i dets udtryk. At der er enkelt i det rum man skal sove i, betyder rigtig meget, for hvor hurtigt man finder ro, og falder i søvn. En temperatur der er lidt lavere end i resten af huset, er også vigtigt.
Hvis du ikke allerede har en god seng, er det måske en rigtig god ide at investere i en. Hvordan finder man den bedste seng? En test af senge finder du her. Måske ender du med den, der har vundet bedst i test, eller måske er dit behov noget helt andet. Det er i hvert fald smart at begynde sin søgen efter en god seng i en senge test.
Noget, der kan hjælpe kroppen til at finde ro, er at lave rummet du skal sove i helt mørkt. Det kan du eventuelt gøre med mørklægningsgardiner. På den måde lukker du alt lys ude, og giver plads for søvnhormonerne i kroppen.
Løs problemerne om dagen, ikke om natten
Alt for mange danskere tager deres problemer med i seng. Det fordrer slet ikke en god nattesøvn. At have bekymrende tanker om natten kan gøre dine søvnproblemer værre og værre. Prøv i stedet for at sætte tid af til at løse dem om dagen, eller alternativt, hav en blok liggende ved sengen, hvor du kan skrive de ting ned, der bekymrer dig.
På den måde bliver problemerne flytte fra hovedet og over på papiret. Vær aktiv om dagen. De anbefalede 30 minutter er en god begyndelse. På den måde bliver både krop og sind træt til natten.
Hvis du ofte vågner om natten
Vågner du mange gange om natten? Sover du meget overfladisk? Hvis du ligger vågen i længere tid, kan det være en god ide at stå op. Men husk at du endelig ikke må sætte dig foran tv’et eller med IPad‘en. Læs i stedet en rolig bog eller hør noget afslappende musik. Først når du igen føler dig søvnig, skal du lægge dig tilbage i sengen.
Noget andet vigtigt er, at man ikke bliver ved med at ligge og kigge på uret. Det er en meget selvforstærkende ting, og du vil få følelsen af, at du er under tidspres. Hvis du har svært ved at falde i søvn, eller du vågner mange gange i løbet af natten, kan det være en ide at træne mindfulness. Det kan hjælpe dig med at stilne dine bekymringer, få kroppen til at slappe helt af og komme ned i en meget afslappende følelse.