Sådan kommer du i gang med at investere: en nøgtern begynderguide

At komme i gang med at investere er ikke særlig kompliceret. Det, der tager tid, er at forstå, hvad man går ind til — og at gøre tingene i den rigtige rækkefølge.

Denne guide gennemgår, hvad der bør være på plads først, hvordan kontotyperne adskiller sig, hvad det koster, og hvordan man genkender de tilbud, der er sat i verden for at tage ens penge.

Den indeholder ingen anbefalinger af bestemte produkter eller udbydere.

Rækkefølgen betyder mest

De første tre skridt handler slet ikke om aktier.

Dyr gæld først. Har du gæld med høj rente, giver afdrag et sikkert afkast svarende til renten — skattefrit og uden risiko. Det slår et usikkert forventet afkast.

Så en buffer. Et beløb på en almindelig konto til det uforudsete. Uden den bliver du tvunget til at sælge, når du mindst har lyst — og markedet falder typisk netop, når økonomien i øvrigt er presset.

Så tidshorisonten. Penge, du skal bruge inden for få år, hører ikke til på markedet. Investering forudsætter, at du kan lade pengene stå gennem et fald uden at røre dem.

Er de tre ting på plads, giver resten mening. Er de ikke, er investering det forkerte sted at begynde — og et realistisk budget det rigtige.

Kontotyperne

Beskatningen afhænger af, hvor værdipapirerne ligger. Valget har betydning fra første handel.

Almindeligt depot — den mest fleksible løsning. Beskatningen afhænger af papirtypen og af, om der er tale om realisations- eller lagerbeskatning.

Aktiesparekonto — en særlig ordning med en lempeligere, fast skattesats og et loft over indskuddet. Beskatningen sker efter lagerprincippet, altså af årets værdiudvikling, uanset om der er solgt.

Pensionsordninger — ratepension og aldersopsparing har hver deres regler for indbetaling, fradrag og udbetaling.

Reglerne og satserne ændrer sig, og de er forskellige for aktier, investeringsfonde og obligationer. Tjek de gældende regler på skat.dk, eller spørg din bank, før du vælger — ikke bagefter.

Spredning frem for enkeltaktier

Køber du én aktie, afhænger dine penge af ét selskab. Går det galt for det selskab, er der ingen andre til at bære det.

Bredt sammensatte fonde — investeringsforeninger og ETF’er — giver eksponering til mange selskaber på én gang. Det fjerner ikke markedsrisikoen, men det fjerner risikoen ved det enkelte selskab.

For de fleste begyndere er det udgangspunktet. Enkeltaktier kræver, at man kan vurdere et selskab — og det er en anden disciplin end at investere.

Faste beløb over tid frem for ét stort på én gang spreder desuden købene ud, så du ikke rammer ét bestemt kursniveau med hele beløbet.

Omkostninger

Det er det eneste ved investering, du kender på forhånd. Afkastet kender du ikke.

Kurtage betales per handel og betyder mest, hvis du handler for små beløb eller ofte. Løbende omkostninger i fonde trækkes hvert år, uanset om afkastet er positivt. Depotgebyr, valutaveksling og spread kommer oveni.

En forskel på et par tiendedele procentpoint årligt lyder ikke af meget. Over tyve år gør den det.

Hvad du bør vide om risiko

Alle investeringer kan tabe værdi. Det gælder også brede fonde og også over lange perioder.

Historisk afkast siger ikke noget om fremtidigt afkast. Formuleringen er obligatorisk i markedsføring, fordi den er sand.

Ingen kan love dig et afkast. Gør nogen det, er det ikke en investering, du bliver tilbudt.

Gearing forstærker begge veje. Lånte penge i markedet gør et tab større, ikke mindre.

Invester kun beløb, du kan tåle at se falde. Ikke fordi det nødvendigvis sker — men fordi din reaktion, hvis det sker, afgør resultatet.

Advarselstegnene

Det her er den del, den oprindelige artikel manglede — og som nye investorer har mest brug for.

Den mest udbredte form for onlinesvindel med investering er “handelsrobotter” og “trading-systemer”: software, der angiveligt handler automatisk med høj træfsikkerhed, markedsført med konkrete afkasttal og et krav om et minimumsindskud, før du får adgang.

Flere af de mest omtalte af slagsen har fået formelle advarsler fra finanstilsynsmyndigheder i flere lande. De har ingen tilladelse fra anerkendte tilsyn, operatøren kan ikke identificeres, og pengene sendes videre til mæglere uden reelt tilsyn.

Tjek altid to ting, før du indbetaler:

Slå udbyderen op i Finanstilsynets virksomhedsregister. Har den ikke tilladelse til at drive finansiel virksomhed i Danmark, skal du ikke handle med den.

Se advarselslisterne hos Finanstilsynet og tilsvarende myndigheder i andre lande.

Bemærk også, at investeringsrådgivning kræver tilladelse. En hjemmeside, der giver dig konkrete anbefalinger uden at have den, har ikke ret til det.

Vil du generelt blive bedre til at gennemskue den slags, findes der en gennemgang af, hvordan du vurderer, om en hjemmeside er troværdig, her på siden.

Hvor du lærer mere

Finans Danmark har materiale om investering for begyndere.

Din bank kan forklare kontotyper og produkter — vær opmærksom på, at rådgivningen naturligt tager udgangspunkt i bankens eget udbud.

Biblioteket giver adgang til bøger om personlig økonomi og investering, gratis med lånerkort.

Skat.dk har de gældende regler om beskatning af værdipapirer.

Vær derimod skeptisk over for betalte kurser og seminarer, der sælger en metode. Er der en gennemprøvet metode til sikre afkast, bliver den ikke solgt som billetter.

Ordforklaringer

Denne artikel er en generel introduktion til, hvordan investering fungerer, og hvilke regler og risici der gælder. Den er ikke investeringsrådgivning, indeholder ingen anbefalinger af produkter eller udbydere og tager ikke højde for din situation. Alle investeringer kan tabe værdi. Tjek altid, om en udbyder har tilladelse, i Finanstilsynets register, og se myndighedernes advarselslister. Er du blevet udsat for investeringssvindel, så kontakt din bank og anmeld forholdet til politiet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal jeg gøre først?

Betal dyr gæld af, byg en buffer til uforudsete udgifter, og gør dig klart, hvor længe pengene kan stå. Først derefter giver det mening at investere.

Hvor mange penge skal jeg starte med?

Der er ingen fast grænse, men beløbet skal være ét, du kan undvære og se falde. Faste, mindre beløb over tid er for de fleste bedre end ét stort indskud.

Skal jeg vælge enkeltaktier eller fonde?

Bredt sammensatte fonde spreder risikoen fra dag ét og er udgangspunktet for de fleste begyndere. Enkeltaktier kræver, at du kan vurdere et selskab.

Hvad er en aktiesparekonto?

En særlig kontotype med en fast, lempeligere skattesats og et loft over indskuddet. Den beskattes efter lagerprincippet — altså af årets værdiudvikling.

Hvad koster det at investere?

Kurtage per handel, løbende omkostninger i fonde, eventuelt depotgebyr, valutaveksling og spread. Omkostningerne er det eneste, du kender på forhånd.

Findes der handelsrobotter, der virker?

Automatiske “trading-systemer” med lovede afkast er den mest udbredte form for investeringssvindel online, og flere af de mest omtalte har fået myndighedsadvarsler i flere lande.

Hvordan tjekker jeg, om en udbyder er lovlig?

Slå den op i Finanstilsynets virksomhedsregister, og se advarselslisterne. Bliver du kontaktet uopfordret, er det i sig selv et advarselstegn.