Fisk kortspil: regler, taktik og varianter

Fisk er et af de første kortspil, de fleste danskere lærer. Det er nemt at gå i gang med — og der er alligevel et par regler, der næsten altid mangler i beskrivelserne.

Reglerne

Fisk fra begyndelsen

2-6 spillere, et almindeligt spil kort uden jokere.

Del kortene ud
2-3 spillere: syv kort hver. 4-6 spillere: fem kort hver. Resten lægges i en bunke midt på bordet — det er “søen”, man fisker i.
Spørg efter en værdi — ikke en farve
“Har du nogen femmere?” Du spørger efter alle kort af den værdi, ikke om et bestemt kort.
Du skal selv have mindst ét af den værdi
Den vigtigste regel, og den der oftest glemmes. Har du ingen femmere på hånden, må du ikke spørge efter femmere. Det er grunden til, at spillet ikke bare er tilfældigt.
Den adspurgte skal aflevere alle sine
Har hun tre femmere, får du alle tre. Man må ikke holde noget tilbage, og man må ikke lyve.
Fik du kort? Så fortsætter du
Du må spørge igen — samme spiller eller en anden. Turen fortsætter, så længe du bliver ved med at få kort. Denne regel mangler i mange beskrivelser, og uden den bliver spillet meget langsommere.
Fik du ingen? Så “Fisk!”
Den adspurgte siger “Fisk!”, og du trækker ét kort fra bunken. Er det netop det, du bad om, må du spørge igen. Ellers går turen videre.
Fire ens lægges ned
Har du samlet alle fire af en værdi, lægger du dem synligt foran dig. De tæller som ét sæt.
Spillet slutter
Når bunken er tom og alle kort er lagt ned i sæt. Den med flest sæt vinder — ikke den med flest kort.

To situationer, der altid dukker op

Du løber tør for kort, men bunken er der endnu: træk et nyt kort, og fortsæt din tur.
Bunken er tom, men du har stadig kort: spillet fortsætter, indtil ingen kan spørge om noget mere. Aftal på forhånd, om I spiller videre uden bunke, eller om runden slutter der.

2-6 spillere med et almindeligt spil kort uden jokere.

Kortene deles ud: syv hver ved 2-3 spillere, fem hver ved 4-6. Resten lægges i en bunke — “søen”.

Man spørger efter en værdi, ikke et bestemt kort: “Har du nogen femmere?”

De to regler, der oftest glemmes

Du skal selv have mindst ét kort af den værdi, du spørger efter. Har du ingen femmere på hånden, må du ikke spørge efter femmere.

Det er den regel, der gør Fisk til et hukommelsesspil frem for gætteri — for hver gang nogen spørger, røber de, hvad de har.

Får du kort, fortsætter din tur. Du må spørge igen, samme spiller eller en anden, så længe du bliver ved med at få noget. Uden den regel bliver spillet langt langsommere, end det skal være.

Resten

Den adspurgte skal aflevere alle sine af den værdi. Har hun tre femmere, får du alle tre.

Får du ingen, siger hun “Fisk!”, og du trækker ét kort fra bunken. Er det netop det, du bad om, må du spørge igen.

Fire ens lægges synligt ned foran dig som ét sæt.

Spillet slutter, når bunken er tom og alle kort er lagt ned. Den med flest sæt vinder — ikke den med flest kort.

Taktik

Spillet handler om at huske — ikke om at bluffe

Og det er faktisk hele pointen med at spille det med børn.

En udbredt misforståelse

Man møder ofte rådet om at bluffe i Fisk. Det kan man ikke.

Reglerne giver ingen plads til det: bliver du spurgt om et kort, du har, skal du aflevere det — alle sammen. Du kan hverken lyve eller holde noget tilbage.

Det, du derimod kan styre, er hvad du selv røber, når du spørger. Og det er der, spillet ligger.

Hør efter, hvad de andre spørger omSpørger nogen efter damer, har de mindst én dame. Nu ved du det — og det gælder resten af runden.
Husk, hvad der er afleveretGav du to syvere fra dig, ved du præcis, hvem der har dem. De kan hentes tilbage senere.
Vær opmærksom på, hvad du selv røberHver gang du spørger, fortæller du bordet, at du har mindst ét af den værdi. Det kan ikke undgås — men du kan vælge hvornår.
Gå efter de værdier, du har flest afHar du tre ottere, mangler du kun én. Det er den hurtigste vej til et sæt.
Spørg den, der lige har trukketHar en spiller lige fisket et kort op, har hun én ukendt mere på hånden — og du får måske ram på det.
Læg sæt ned med det sammeSå kan de ikke bruges imod dig, og du holder overblikket over din egen hånd.

Med de mindste

Spil med færre værdier. Tag kun kortene fra es til seks ud af bunken — så bliver runderne kortere og sættene lettere at samle.
Lad kortene ligge synligt de første par runder, mens reglerne læres.
Sig værdierne højt sammen. Spillet er en udmærket måde at lære tal og genkende kort på.
Tre ens i stedet for fire gør spillet hurtigere for de yngste.
Hjælp med at huske frem for at vinde. Det er hukommelsen, der trænes — og den bliver bedre af, at nogen siger “kan du huske, hvem der havde niere?”

Først en rettelse

Man møder ofte rådet om at bluffe i Fisk. Det kan man ikke.

Bliver du spurgt om et kort, du har, skal du aflevere det — alle sammen. Du kan hverken lyve eller holde noget tilbage.

Det, du kan styre, er hvad du selv røber, når du spørger. Der ligger spillet.

Det, der virker

Hør efter, hvad de andre spørger om. Spørger nogen efter damer, har de mindst én. Nu ved du det.

Husk, hvad du har afleveret. Gav du to syvere fra dig, ved du præcis hvor de er — og de kan hentes tilbage.

Gå efter de værdier, du har flest af. Har du tre ottere, mangler du kun én.

Spørg den, der lige har trukket. Hun har et ukendt kort mere på hånden.

Læg sæt ned med det samme. Så kan de ikke bruges imod dig.

Med de mindste

Spillet fungerer fra omkring fire-fem år, hvis man tilpasser det:

Spil med færre værdier. Tag kun es til seks ud af bunken.
Tre ens i stedet for fire gør runderne kortere.
Lad kortene ligge synligt de første par gange.
Sig værdierne højt. Spillet er en udmærket måde at lære tal og genkende kort på.
Hjælp med at huske frem for at vinde. Det er hukommelsen, der trænes.

Varianter

Tre ens i stedet for fire — hurtigere.

Point per kort i stedet for per sæt — så tæller det, hvor mange kort sættene indeholder.

Spørg efter farve og værdi (“har du hjerter dame?”) — sværere, og mere som det oprindelige engelske Go Fish.

Temakort med figurer findes i mange udgaver. Reglerne er de samme.

Der findes gennemgange af hjerterfri og davoserjas, når de yngste er blevet klar til noget mere.

Ordforklaringer

Ord	Betydning
Værdi	Kortets tal eller billede — es, to, tre, knægt, dame, konge
Sæt	Fire kort af samme værdi
Søen	Bunken af kort, man trækker fra
“Fisk!”	Det, den adspurgte siger, når hun ikke har kortet
Turen fortsætter	Retten til at spørge igen, når man har fået kort
Husregel	Lokal tilføjelse, som ikke er en del af standardreglerne

Kildehenvisninger

Kilder og beslægtede spil

Reglerne er kontrolleret mod de standardbeskrivelser, der bruges internationalt.

Pagat — de fulde regler for Go Fish og de danske varianter pagat.com
Pagat — familien af spil, hvor man samler sæt pagat.com
Lex — Danmarks nationalleksikon om kortspil lex.dk
Lex — spillekortenes historie og opbygning lex.dk
Medierådet for Børn og Unge — om spil og alderssvarende indhold medieraadet.dk

Senest kontrolleret: august 2026. Fisk er et folkespil, og husregler varierer — aftal versionen, før I begynder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kort får hver spiller?

Syv ved 2-3 spillere, fem ved 4-6. Resten lægges i en bunke på bordet.

Må jeg spørge efter hvad som helst?

Nej. Du skal selv have mindst ét kort af den værdi, du spørger efter. Det er spillets vigtigste regel.

Hvad sker der, når jeg får det kort, jeg bad om?

Din tur fortsætter. Du må spørge igen — så længe du bliver ved med at få kort.

Kan man bluffe i Fisk?

Nej. Bliver du spurgt om et kort, du har, skal du aflevere alle dine af den værdi. Reglerne giver ingen plads til bluff.

Hvad hvis jeg trækker netop det kort, jeg bad om?

Så må du spørge igen. Ellers går turen videre til næste spiller.

Hvem vinder?

Den med flest sæt af fire, når alle kort er lagt ned. Ikke den, der har haft flest kort undervejs.

Fra hvilken alder kan man spille?

Fra omkring fire-fem år med færre værdier og tre ens i stedet for fire.