Lovgivningen defineres ved at være det regelsæt, som gælder på diverse områder. Det er klart, at lovgivningen er udarbejdet for at skulle holdes, men op til flere sager vidner om, at der foregår ting bag kulisserne, som umiddelbart ikke er til at få øje på, når man står og kigger udefra.
Særligt ryster denne type af sager hårdere i jorden, når de omhandler virksomheder med værdier som troværdighed, pålidelighed og sikkerhed, eller personer med stor autoritet, som bryder med lovene.
i nogle tilfælde efterleves retningslinjerne ikke bevidst. Andre gange er det mangel på viden eller erfaring, som gør det til et ubevidst uheld. Der er konstant mere omfattende og skiftende regler på markedet, og det kan være svært at styre diverse risici. Derfor er det som virksomhed eller som person med stor autoritet vigtigt, at du sørger for at de forskellige regler og krav, der er at finde i din branche, overholdes. Vil du være sikker på at lovgivningen overholdes, og du ikke gør forretning med de forkerte, så bør din virksomhed have fokus på compliance.
Nedenfor præsenteres tre sager, som har fyldt meget i mediebilledet de seneste par år.
Panama-papirerne
Panama-papirerne er det største læk af data i verdenshistorien. #thePanamaPapers består af mere end 11,5 millioner hemmelige dokumenter som stammer fra det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca. Datalækket inkluderer bl.a. oplysninger om mere end 214.000 offshore-selskaber. Papirerne er udarbejdet siden 70’erne, men blev lækket i april 2016. Historien var i 2016 den mest diskuterede internationale historie, og i Danmark blev der i forbindelse med lækket lavet en dokumentar med titlen ”Det Store Skattesmæk”, hvor DR særligt fokuserer på den danske bank Nordea, som tydeligvis har været fuldt vidende om, at deres kunder har diverse stråmandskonstruktioner i skattely. Nordea fik i 2017 millionbøde i forbindelse med sagen om Panama-papirerne.
Mange toppolitikere, sportsstjerner og andre velhavende rigmænd har været kunder hos det panamanske advokatkontor, og er ligeledes blevet udstillet. Afsløringerne betød bl.a. for den islandske statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson, at han måtte træde af som statsminister for sammen med sin kone at have været medejer af et selskab i skattely.
Situationen i dag er, at mange virksomheder og kendte personer stadig lider under det store læk.
Der er igangsat diverse opstramninger ift. lovgivninger mange steder. Men for mange har tilliden lidt et gevaldigt knæk, og det tager tid at bygge tilliden op igen.
Se og Hør-sagen
Der er naturligvis også visse regler, når det kommer til god og moralsk korrekt journalistik.
I 2014 begyndte snebolden at rulle for Se og Hør, som endte ud i en større skandale, hvor mere end tolv personer samt Aller Media blev sigtet, og i 2016 blev der afsagt dom for 6 personer.
En tidligere Se og Hør-journalist udgav sin roman ”Livet, det forbandede”, hvor arbejdsmetoderne på det fiktive blad ”Set og Hørt” blev fremlagt. Her blev der afsløret, at en anonym kilde sendte dem oplysninger angående kendtes kreditkortbevægelser til nogle af ugebladets betroede journalister. Journalisterne hævder de ikke kendte til den såkaldte ”tys-tys-kilde”s oplysninger. Uanset, så blev oplysningerne sendt og solgt til Se og Hør. Ifølge anklagemyndigheden tjente tys-tys-kilden mere end 430.000 danske kroner på samarbejdet med det udskældte ugeblad. Dette vidner om, hvor vigtigt det er, at man holder øje med de metoder, som de personer, man samarbejder med, gør brug af.
Støjbergs ministerium
Efter sigende skulle Inger Støjbergs ministerium have kendt til ulovlig regel i årevis, men brudt med selv samme. Udlændingemyndighederne har i næsten tre år forsømt deres reaktion på en regel i udlændingeloven, som sørger for, at der ikke bliver forskelsbehandlet. Støjberg skriver i et bilag til Folketingets Udlændinge og Integrationsminister, at der er sket en beklagelig fejl ift. at bringe en lovændring i overensstemmelse med de overordnede forpligtelser. Omfanget er uklart, men ministeriet foretager nu en manuel gennemgang af omkring 40 afslag fra perioden 2003-2017, hvor der skulle være tale om ulovlig forskelsbehandling.