Ekstra Bladet er en af Danmarks mest kendte og kontroversielle aviser. For mange er det et must-read, mens andre helst undgår det. Der er dem, der elsker at hade det, og dem, der hader at elske det – uanset hvad, kan man ikke være helt ligeglad med det. Avisen er kendt for sin direkte og ofte kontroversielle tilgang til nyhedsformidling. Her kan du læse alt om Ekstra Bladets historie, udvikling og nogle af de mest kendte elementer, der har gjort avisen til det, den er i dag.
Historie
Ekstra Bladet har en lang og farverig historie, der strækker sig over mere end et århundrede. Avisen har gennem årene været kendt for sin sensationsprægede journalistik og sin evne til at skabe debat. For nogen er det en kilde til information og drama, mens det for andre bare er ren underholdning. På deres hjemmeside finder du blandt andet også casinospil, hvis det skulle have interesse. Er du mere til simpel underholdning, der kan give dig et hurtigt afbræk fra hverdagen, kan det være, du også vil finde glæde i noget som Yatzyspillet – et klassisk terningespil, der aldrig går af mode og kan give timevis af sjov.
1904 – 1963
Ekstra Bladet blev grundlagt den 12. februar 1904 som et tillæg til Politiken. Oprindeligt hed avisen “Politikens Ekstra Blad” og dækkede primært den russisk-japanske krig, der dengang rasede. Den 21. juli 1904 skiftede avisen navn til Ekstra Bladet, og fra 1. januar 1905 blev den udskilt fra Politiken med sin egen redaktion. Den første redaktør for Ekstra Bladet var Frejlif Olsen, som forblev i stillingen indtil sin død i 1936. I de følgende år havde avisen flere forskellige redaktører, herunder Ole Cavling, Leif B. Hendil, Harald Mogensen, Flemming Hasager, Axel Sjölin og Ambro Kragh
1963 – 2000
1963 var et afgørende år for Ekstra Bladets udvikling. Victor Andreasen, tidligere departementschef i Statsministeriet, tiltrådte nemlig som chefredaktør. Under hans ledelse udviklede Ekstra Bladet den aggressive stil, som avisen siden er blevet kendt for. Andreasens formåede at positionere Ekstra Bladet som “den lille mands talerør mod systemet”. Avisen lancerede også flere kampagner, der stillede magthavere og bureaukrater til ansvar for forskellige samfundsproblemer, herunder boligmangel og urimelige boligforhold.
2000 – 2020
I perioden fra 2000 til 2020 oplevede Ekstra Bladet, ligesom mange andre trykte medier, store udfordringer. På grund af digitale medier ændrede mange deres medievaner, og for at overleve, måtte traditionelle aviser tilpasse sig nye læsevaner og konkurrence fra online nyhedskilder. I denne periode begyndte Ekstra Bladet derfor at fokusere mere på sin digitale tilstedeværelse. Avisens hjemmeside blev en stadig vigtigere del af dens nyhedsformidling. I juni 2020 var avisens hjemmeside Danmarks mest læste nyhedssite.
Oplagsnedgang
Ligesom mange andre trykte aviser har Ekstra Bladet oplevet en betydelig nedgang i sit trykte oplag. Mellem 1990 og 2017 faldt Ekstra Bladets oplag med over 80 procent. For at kompensere for dette fald hævede avisen prisen på hverdagsudgaven med 250 procent i samme periode.
Siden 2021 har der været tre forskellige chefredaktører
De seneste år har været præget af hyppige lederskift på Ekstra Bladet. Siden 2021 har avisen haft tre forskellige chefredaktører, hvilket vidner om de udfordringer og forandringer, som avisen står over for i en tid med hurtig digital udvikling og ændrede læsevaner. Den nuværende chefredaktør er Knud Brix, som tiltrådte stillingen i 2022.
Slogan
Ekstra Bladets velkendte slogan “Ekstra Bladet tør – hvor andre tier” blev introduceret i 1965. Dette slogan har siden da været en integreret del af avisens identitet og afspejler dens selvopfattelse som en modig og uafhængig stemme i det danske medielandskab. Sloganet understreger Ekstra Bladets ambition om at være en avis, der tør tage fat på kontroversielle emner og stille kritiske spørgsmål, selv når andre medier måske holder sig tilbage. Det har været med til at definere avisens journalistiske linje gennem årene.
Side 9-pigen
En af de mest kendte og omdiskuterede elementer i Ekstra Bladet er “Side 9-pigen” – et billede af en helt eller delvist nøgen kvinde på side 9 i avisen. Denne tradition begyndte den 1. juli 1976, da 24-årige Elin Holmtoft var den første kvinde, der optrådte som “Side 9-pige”. Siden da har der hver dag været et nyt billede. Oprindeligt var tanken, at billedet skulle have været på side 6, men det blev ændret, fordi side 6 var bedre til annoncer.
Årets Nytårstorsk
Ekstra Bladet har også tradition for at uddele den såkaldte “Nytårstorsk”. Dette er en årlig kåring, hvor avisens læsere udpeger en person eller organisation, som efter deres mening har gjort sig særligt uheldigt bemærket i årets løb. Nytårstorsken er ofte genstand for stor opmærksomhed og debat, og den afspejler Ekstra Bladets kritiske og til tider provokerende tilgang til nyhedsformidling. I 2024 blev Statsminister Mette Frederiksen årets Nytårstorsk, en titel hun har “vundet” 4 gange.
Internetavis
Ekstra Bladet har været hurtig til at omfavne den digitale udvikling. Avisens hjemmeside er blevet en central del af dens nyhedsformidling, og siden tilbyder en blanding af gratis og betalingsindhold.
Internet-tv
Som en del af sin digitale strategi har Ekstra Bladet også lanceret internet-tv, hvor der produceres videoindhold og live-dækning af begivenheder, så mediet kan følge med de skiftende tendenser. Uanset hvad man synes om Ekstra Bladet, har mediet konstant tilpasset sig ændringer i medielandskabet og samfundet. Fra dens begyndelse som et krigstillæg til dens nuværende position som en af Danmarks mest læste online nyhedskilder, har Ekstra Bladet formået at forblive relevant og kontroversiel gennem mere end et århundrede.