Sådan skriver du et godt læserbrev

Hvad er et læserbrev?
Et læserbrev er et kort skriftligt indlæg til en avis eller et andet skriftligt massemedie. Det er avisernes læsere, der byder ind med disse såkaldte læserbreve. Det skriftlige indlæg indeholder læserens eget synspunkt på et emne, en sag, en hændelse eller lign. Læserbrevene skrives ofte som en kritik af, at nogle ting er på en bestemt måde. Læserbrevet kan også være svar på et andet læserbrev, som læseren har forholdt sig til og ønsker at diskutere yderligere.

Hvilket formål har et læserbrev?
Som regel skrives et læserbrev, fordi nogen er utilfreds med et eller andet. Et læserbrevs formål er derfor ofte at få ændret nogle af de ting, man er utilfreds med. De ting, man er utilfreds med, kan være alt fra ens egne oplevelser med at bussen ofte kører for tidligt, og man så derfor ikke når den, eller det kan være noget, man har læst om eller set i fjernsynet fx omhandlende, at der i den danske politik diskuteres at SU’en skal fjernes for hjemmeboende. Der er altså forskelle på om læserbreve udtrykker samfundsproblemer eller personlige irritationer. Mens nogle læserbreve er oplysende og har et utal af gode argumenter, så udtrykker andre læserbreve rene følelser, og disse læserbreve kaldes humoristisk ofte for ”hvæserbreve”.

Hvad indeholder et læserbrev?
Et læserbrev bør indeholde argumenter for ens overordnede hovedsynspunkt. Derfor er det også særdeles vigtigt, at du sprogligt, gør det klart for læseren, hvad du gerne vil argumentere for. Hovedsynspunktet skal derfor stå i begyndelsen af læserbrevet, så man lynhurtigt får en ide om, hvad det er, der nu skal argumenteres for. Resten af pladsen bør man herefter bruge på at komme med belæg, som kan underbygge ens hovedsynspunkt/ens overordnede påstand.
Vil man lave et rigtigt skarpt læserbrev med argumentationen i orden, kan man gå ud fra Toulmins argumentationsmodel.

Hvis en argumentation skal være saglig, skal den leve op til flere kriterier:
Når man påstår noget, som fx ”Gud er død”, så skal denne påstand følges af et belæg og en hjemmel.

En påstand er argumentationens kerne, fordi den leverer den information, som afsenderen forsøger at få modtageren til at tilslutte sig. Belægget af den begrundelse som afsender bruger som direkte støtte for påstanden. For at finde belægget bør man spørge; ”hvad bygger afsenderen sin påstand på?”. Hjemlen er en slags uddybende begrundelse. Den underbygger afsenderens belæg og dermed også selve påstanden. Hjemlen finder man ved at spørge: ”Hvad er det for en begrundelse, der underbygger belægget, så belægget virker som en fornuftig begrundelse for påstanden?”

Til disse tre kan man altid tilføje de ikke obligatoriske elementer: gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør. Ved gendrivelsen tager man på forhånd forbehold for eventuelle svagheder i sin egen argumentation. Rygdækningen begynder hvorfor ens argumentation alligevel er gyldig trods gendrivelsen. Styrkemarkøren kan angive ens sikkerhed i hvor høj grad argumentationen holder vand.

Filtrering af læserbreve
Ligesom alt muligt andet læsestof i aviserne redigeres læserbreve. Der kommer mange læserbreve ind hver dag på de store aviser, og det er kun naturligt, at der ikke er plads til alle sammen. Da der kun er plads til en lille del, foregår der en udvælgningsprocess. Avisernes debatsider er altså ikke bare opslagstavler, som står til råd for læserne. Det er redaktionen, som bestemmer hvilke læserbreve, der skal indgå i avisen. Derfor hører man af og til beklagelser over censur eller manglende ytringsfrihed fra læsere, som ikke fik deres indlæg ind i avisen. Denne redaktionelle udvælgelse adskiller læserbreve i en avis fra indlæg og kommentarer på sociale medier som eksempelvis Facebook, hvor der sjældent er nogle, som udvælger og redigerer de indlæg, som tilføjes.

Censur og redigering bør dog ikke forveksles. Det er ikke det samme. Generelt kan man sige, at debatsiderne redigeres efter de samme kriterier som nyhedssider i aviser. De skal være aktuelle, væsentlig, man skal kunne definere sig med dem, og de må gerne have et strejf af noget sensationelt eller af konflikt.  For mange debatredaktører er det ofte et plus, hvis læserbrevsskribenten er uenig med avisen på forskellige områder, da det nemlig giver god mulighed for debat.

Nogle læserbreve, som afskrives, er af forskellig støbning. Nogle går direkte i strid med straffeloven, fordi de kan karakteriseres som racistiske eller injurierende, mens nogle andre skrives af professionelle debattører fx fra nogle af de politiske partier eller interesseorganisationer. Nogle er for private, eller handler om uinteressante ting. Andre gange er der bare ikke plads til alle de læserbreve på avisens sider.

Hvis dit læserbrev ikke bringes i avisen, så kan der altså være flere grunde hertil.