Mediernes udvikling

Den første avis i Danmark udkom i 1634, men stod skrevet på tysk. Herefter blev avisen Den Danske Mercurius udgivet med dansk tekst mellem 1666-1677. Den første store danske avis, som vi kender som Berlingske Tidende, blev udgivet i 1749 og bliver stadig publiceret den dag i dag. Dengang blev Berlingske kaldt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidende, og fik senere navnet Berlingske Tidende på baggrund af grundlæggerens navn E. H. Berling. Senere kom de mindre aviser, som Aalborg Stiftstidende i 1767, Fyns Stiftstidende i 1772, og Aarhus Stiftstidende i 1795. Der fandtes ikke mange aviser før 1849, da det først var i den sidste halvdel af 1800-tallet, at der kom ytringsfrihed, som var med til at gøre det nemmere for aviserne, at bringe nyhederne til folket.

Partipressen og omnibusavisen

I forbindelse med valgene til Rigsdagen, som i moderne sprog kaldes Folketinget og Landstinget, blev de fire politiske partier Højre, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støttet af hver deres avis. Højre fik støtte fra Jyllands-Posten efter 1871, mens Venstre fik støtte fra 50 dagblade efter 1865. Socialdemokratiet fik støtte fra 20 dagblade fra 1872, og Det Radikale Venstre fik støtte fra Politiken efter 1905. Derved blev partipressen skabt. Omnibusavisen kom til i begyndelsen af 1900-tallet med Politiken som anfører, og blev et nyt indspark til partipressen, der bar præg af holdninger fra politiske partier. Omnibusavisen fik mere fokus på nyheder, reportager og læserservice, hvor annoncer vedrørende dating f.eks. kunne komme i avisen.

Aviser i dag

Den trykte avis i papirform bliver i dag mere erstattet af online nyheder på grund af teknologiens og mediernes udvikling. Online aviser blev skabt i midten af 1990’erne via hjemmesider til den enkelte avis. Det har dog ført til at det er svært for aviserne, at leve af deres produkt, da det i første omgang er begyndt som en reklame for avisen i papirversion. Senere begyndte avisernes hjemmesider, at afkræve månedlig betaling for at læse specifikke artikler. Gratisaviser er også senere blevet stigende fra 2001 og frem til nu. Især MetroXpress er kendt som en af de store gratisaviser, hvor man kan læse det nye kulørte stof om de kendte eller få små tips og tricks til alverdens ting og sager. Gratisaviserne er ofte blevet kritiseret for ikke at være særlige grundige eller at give læserne reelle nyheder, som kan bruges til noget.

Andre medier

Udover avisen, som er det oprindelige form for medie, er der naturligvis radioen og tv-nyhederne. I radioen kunne man som det første høre politikeres og journalisters stemmer og toneleje under interviews og nyhedsoplæsning. Da man senere fik tv’et ind i stuerne, blev det også brugt som kilde til nyheder i form af tv-avisen. I tv-avisen fik man derfor både stemme, toneleje, gestik og mimik at høre og se, hvilket gjorde nyhederne og personerne, der medvirkede i nyhederne, mere levende og familiære for befolkningen. Derudover bliver sociale medier som Facebook og Twitter også i højere grad brugt af f.eks. politikere til, at ytre deres personlige budskaber og deres partis holdninger. Det gør det mere personligt, at politikere bruger de sociale medier til at videregive nyheder på en måde, der kan opfattes som subjektivt på baggrund af det medie, som politikerne ytrer sig igennem.